Køb af andelsbolig – pas på aftaleindgåelsen

Når man forhandler om salg af en andelsbolig, skal man passe meget på med ikke at komme til at afgive bindende tilbud på et grundlag, som ikke er helt afklaret.

Køber man en ejerbolig, vil en tilkendegivelse i en mailkorrespondance med sælgers ejendomsmægler om, at man ønsker at købe boligen til en bestemt pris og overtagelsesdag i almindelighed ikke være tilstrækkelig til, at en handel vil være indgået.

Der vil således være en lang række andre vilkår, som også vil skulle afklares, inden en handel kan anses for indgået; eksempelvis hvilket løsøre følger med i handlen, hvornår og hvor skal købesummen indbetales o.s.v.

Særligt ved køb af andelsbolig

Ved køb af en andelsbolig forholder det sig anderledes. Når pris og overtagelsesdag er fastlagt, så vil alle øvrige vilkår i al væsentlighed være reguleret af lovgivningen og andelsboligforeningens vedtægter. Hvis sælger eller køber accepterer et forslag til pris og overtagelsesdag fra den anden part, så er der principielt indgået en aftale mellem parterne, som køber kun kan komme ud af ved brug af sin fortrydelsesret, hvilket koster 1% af købesummen!

Sørg derfor altid for over for mægler eller sælger at tage forbehold for din advokat eller banks godkendelse af enhver tilkendegivelse, som af sælger eller mægler måtte kunne anses for et købstilbud. På den måde bliver du ikke pludselig bundet af en aftale, hvor du eksempelvis ikke har fået tilsagn om finansieringen af købesummen i din bank.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.