Ayahuasca altervinen produceres i Brasilien og er anvendt i Santo Daimes religiøse sakramenter i over 3000 år.
Meditationer er en central del af Santo Daimes ritualer, herunder indtagelse af sakramentet i form af ayahuasca altervinen.
Vinen består af en blanding og opkog af blade fra 2 forskellige planter, der vokser i Amazonas, hvoraf 1 plante indeholder stoffet DMT, som er optaget på liste B i lov om euforiserende stoffer og derfor er forbudt i Danmark og i henhold til internationale konventioner.
Forbuddet i lovgivning og konventioner om euforiserende stoffer er begrundet i hensynet til at beskytte offentlig sundhed og offentlig orden.
De lovmæssige undtagelser fra dette forbud gælder kun ved udøvelse af medicinske og videnskabelige forsøg under streng lægelig kontrol og tilsyn.
Nordens Ceu Sagrado Mester Fernandos Center for Mediation og Videnskab søgte derfor Sundheds- og Ældreministeriet om dispensation fra nævnte forbud.
De fremlagde i den forbindelse et større dokumentationsmateriale om Santo Daime, altervinens centrale betydning ved religiøse ceremonier, vinens beskedne sundhedsrisici, de tilsyns- og kontrolforanstaltninger, der blev foretaget af kyndige ledere under gudstjenester og eksempler på lande, hvor vinen var tilladt.
De fremlagde også ledende domme fra især USA og Holland, hvor vinen var blevet godkendt til brug i religiøs sammenhæng.
Ministeriet afslog i 2015 at give dispensation, primært begrundet i ovennævnte hovedhensyn i lov om euforiserende stoffer om beskyttelse af sundhed og offentlig orden.
Afslaget blev herefter indbragt for Østre Landsret, der i marts 2017 efter en omfattende bevisførelse afsagde en over 40 sider lang og grundig dom.
Se landsretsdommen HER.
Landsretten fandt i udgangspunkt, at myndighedernes afslag ” isoleret set” udgjorde et – væsentligt- indgreb i den beskyttede ret for den religiøse bevægelse i Danmark til at udøve deres sakramente, religion og tro, jf. EMRK artikel 9, stk. 1.
Landsretten slog således fast, at indgrebet i form af nævnte afslag på import af ayahuasca altervinen ikke var bagatelagtigt.
Som udgangspunkt forelå der derfor en menneskeretskrænkelse.
Landsretten fandt imidlertid , at afslaget var nødvendigt i et demokratisk samfund, og at afslaget var proportionalt især af hensyn til at beskytte sundheden og forebygge misbrug af det forbudte stof, DMT, jf. EMRK, artikel 9, stk. 2.
Denne artikel giver en medlemsstat et vidt skøn til at regulere omstændighederne omkring en religiøs bevægelses religionsudøvelse.
Landsretten fandt heller ikke grundlag for at statuere, at det direkte anvendelige EU- Charter om grundlæggende rettigheder eller nogle ikke inkorporerede FN- menneskerettighedskonventioner konkret var overtrådt af det offentlige.
Med andre ord fandt Landsretten, at Staten havde forstået at trække en fair balance mellem de modsatrettede hensyn om ret til religionsudøvelse og samfundets hensyn til at beskytte befolkningens sundhed og offentlig orden. Denne fair balance test går som en rød tråd gennem Strasbourg- Domstolens mange domme om artikel 9.
Dommen blev – atter med fri proces – anket til Højesteret, hvor advokat (H) Steen Petersen, der er medlem af Højesteretsskranken, førte sagen.
For Højesteret var sagen skåret til, således at prøvelsen af appellantens afslag skete i forhold til EMRK, artikel 9.
Det skyldtes bl.a., at EMRK med tillægsprotokoller og dynamisk konventionspraksis blev den 1.7.1992 gjort til en væsenlig bestanddel af dansk ret ved lov 285 29.4.1992, jf. Lovbkg, 750 19.10.1998.
Appellanten kunne atter fremvise ekspertudtalelser om altervinens centrale religiøse rolle under deres danske gudstjenester og i Santo Daimes samt vinens mindre bivirkninger ved indtagelse heraf i et nøje etableret tilsyns- og kontrolmiljø under gudstjenester.
Det fremgår af de under ankesagen indhentede 8 udenlandske besvarelser fra europæiske sundhedsmyndigheder, at myndighederne er meget opmærksomme på de stigende misbrugsmuligheder i og uden for ” religious settings” via fx the dark internet og lignende.
Disse udtalelser tegnede ikke et billede af en europæisk consensus, der med sikkerhed kunne støtte, at appellantens religiøse bevægelse fik lov til at importere den nævnte euforiserende altervin.
Højesteret udtalte, myndighedernes afslag var et indgreb i EMRK artikel 9, stk. 1′ forstand, men undlod at udtale sig om indgrebets væsentlighed, fordi parterne var enige om, at et konkret indgreb forelå.
Spørgsmålet var herefter, om det offentliges afslag var sagligt begrundet, proportionalt og gyldigt, jf. også EMRK artikel 9, stk. 2, der giver medlemsstaterne et vidt skøn til at gøre undtagelser fra artikel 9,stk. 1 om religionsudøvelse.
De lovmæssige undtagelser for benyttelse af euforiserende stoffer i Danmark gjaldt kun ved foretagelse af medicinske og videnskabelige forsøg i et sikkert lægeligt tilsyns- og kontrolmiljø.
Appellantens religionsudøvelse med indtagelse af ayahuasca altervin var ikke omfattet af disse lovmæssige undtagelser.
Ifølge EMRK artikel 9,stk. 2 må der selv ved religionsudøvelse tilkomne nationale sundhedsmyndigheder et vidt skøn, sålænge dette hviler på et sagligt og proportionalt fundament.
Indgrebet i form af afslaget på import af altervinen var derfor retfærdiggjort ved myndighedernes vægtning af hensynene til beskyttelse af sundhed og offentlig orden på bekostning af hensynet til den frie religionsudøvelse.
Dette synspunkt afspejles også i den af Højesteret citerede Strasbourg dom fra 2014.
Læs Højesterets dom HER.
Se HER kronik om dommen i JP 22.7.2018, skrevet af højesteretsdommer Jens Peter Christensen
Vil du vide mere om den principielle højesteretssag og om den store betydning af EMRK, kan du med fordel kontakte Steen Petersen på 21721782 og stp@ret-raad.dk.
Steen Petersen har en lektion på JUC om artiklens emne. Se mere her.