Det er uden tvivl spændende at gifte sig med en australier, en filippiner, en thailænder eller måske en russer. Imidlertid skal man tænke sig godt om.
Så længe alt går godt, skal man jo bare nyde livet. Det er selvfølgelig først, når den ene part ikke længere ønsker at danne par med den anden, at vi har balladen.
Børnene
Hvem skal have barnet/børnene boende? Risikerer jeg, at min udenlandske ægtefælle tager barnet med til sit fædreland? Hvad med samvær? Alene tanken om dette kan udvikle sig til et mareridt. Som advokater står vi ofte magtesløse, også selvom I har indgået aftaler herom på forhånd. Det er umuligt på forhånd at sikre, at barnet ikke mere eller mindre forsvinder ud af ens liv. Oftest er det dog sådan, at hvis man ender i retten for at få børnenes bopæl hos sig, vil det være den danske ægtefælle, der får bopælen.
Særeje
Skal man have fælleseje med en udlænding? Ja, hvis man er gambler, så kan man da bare gifte sig uden at sikre sine værdier. Men har man værdier, skal man huske på, at disse skal deles med ægtefællen i tilfælde af separation eller skilsmisse, i hvert fald hvis ægteskabet har varet nogle år, og der har været en eller anden form for fælles økonomi. Mange ”blandede” ægteskaber holder kun i ret kort tid. De fleste danskere ønsker ikke efter et kortvarigt ægteskab at skulle dele den formue, de allerede havde ved ægteskabets indgåelse med den ægtefælle, de nu efter et kort ægteskab skal separeres fra. Dette kan alene undgås ved (helst inden ægteskabets indgåelse) at få lavet en ægtepagt om særeje. Ægtepagten udarbejdes af advokaten, der også sørger for, at den bliver tinglyst. Har du en sådan, skal du ikke dele din formue med ægtefællen, når I går fra hinanden.
Ægtefællebidrag – hvad sker der lige nu?
En ægtefælle kan blive tilkendt ægtefællebidrag i en kortere eller længere årrække, såfremt man har behov for det og ægtefællen har evne til at betale. Dog fik man tidligere kun ægtefællebidrag, hvis ægteskabet havde varet en del år.
Lige nu ændres retstilstanden imidlertid på dette område, idet udlændinge, som er kommet hertil på grund af ægteskab med en dansker, har opnået ægtefællebidrag efter endog meget korte ægteskaber. Selv ganske få måneders ægteskab kan ved rettens hjælp udløse et bidrag med den begrundelse, at udlændingen har opgivet alt i sit hjemland og har brug for økonomisk hjælp til reetablering i hjemlandet eller i Danmark. Da retten ikke kræver dokumentation for din udenlandske ægtefælles påståede vilkår i hjemlandet, er det min erfaring, at retten lægger udlændingens ord herom til grund for i mange tilfælde at tilkende udlændingen et ægtefællebidrag i 1 til 2 år. Dernæst er det op til statsforvaltningen at træffe afgørelse om bidragets størrelse, og den mest almindelige regel herom er, at man betaler 1/5 af forskellen på de 2 indtægter. Ofte må statsforvaltningen dog bruge et andet kriterium ved beregningen, da mange udlændinge med forholdsvis kort tid bag sig i Danmark naturligvis ikke har nogen lønindtægt.
Man skal altså tænke sig godt om, når man gifter sig og eventuelt får børn med en udlænding. Man skal være indstillet på, at man – i heldigvis kun få tilfælde – vil kunne opleve, at barnet skal bo i et andet land senere hen. Man skal ligeledes huske, at udlændingen i mange tilfælde vil blive udvist af Danmark som følge af ægteskabets opløsning, hvilket vil give anledning til svære problemer omkring barnets samvær med begge forældre, og herunder også huske på de omkostninger, der vil være forbundet hermed, både psykiske og økonomiske. En ting er at købe en flyvebillet. En helt anden ting er det at sætte sit barn på flyet til fx Marokko og så skulle vente på, at barnet kommer hjem igen om 3 uger.
Inden du gifter dig
Inden du gifter dig, bør du overveje grundigt, hvad der får din udenlandske kæreste til at ville rykke op med rode ”bare for at blive gift med dig”. Er der tale om en kærlighedsforbindelse, eller er der i virkeligheden tale om en forretningsforbindelse? Vi ved, at mange udlændinge gifter sig med en dansker for at få adgang til ”lykkelandet” og mulighed for at forsørge familien derhjemme, endog også de børn, de har, og som de har undladt at fortælle om. Vær på vagt, hvis udlændingen ved mere om de danske regler, end du selv gør!
Gifter du dig, så husk ægtepagten, og husk at selv med den kan du komme i den situation at skulle betale bidrag til ægtefællen i tilfælde af separation.
Når alt dette er fortalt, skal jeg understrege, at der uden tvivl er mange lykkelige ”blandede” ægteskaber i vort dejlige land med deraf følgende tosprogede børn, hvis muligheder i livet ikke er blevet mindre af, at far eller mor giftede sig med en udlænding.