Det er fristende for forældre at lade deres selskab, der har en god likviditet, købe en ejerlejlighed til deres børn og lade børnene bo til leje i den. Det er helt ok og problemløst, hvis lejen svarer til markedslejen. Den næste fristelse opstår, når lejligheden ønskes overdraget til børnene.
En lejlighed, der er udlejet uden tidsbegrænsning, vil typisk blive ansat til det halve af den normale ejendomsværdi, da den er vanskelig at videresælge til mere.
Det er derfor fristende for forældrene at lade deres selskab udleje til børnene uden tidsbegrænsning, lade selskabet søge om at få ejendomsværdien nedsat til det halve pga. en lejekontrakt, der ikke har tidsbegrænsning, og derefter overdrage lejligheden til børnene til den nedsatte ejendomsværdi.
Den går ikke!
Højesterets afgørelse
I en højesteretsdom fra november 2013 fastslog Højesteret, at skatteansættelserne for børnene skulle ændres under henvisning til, at lejlighedens handelsværdi var 2,6 mio. kr., der ubestridt svarede til handelsværdien på salgstidspunktet uden lejekontrakten.
Højesteret sagde, at børnenes lejemål ikke kunne anses for at udgøre en sådan byrde, at lejemålet havde betydning for fastlæggelsen af lejlighedens handelsværdi, jf. armslængdeprincippet i ligningslovens § 2.
Højesteret fandt herefter, at den offentlige vurdering på 850.000 kr. ikke gav et retvisende udtryk for lejlighedens handelsværdi ved salget til børnene, og at handelsværdien i stedet måtte fastsættes til 2,6 mio. kr., således at skatteansættelsen for forældrenes selskab (og for børnene) skulle ændres i overensstemmelse hermed. Højesteret ændrede herved landsrettens dom.