EU redder danskeres testamenter

I Danmark stemte vi i december 2015 nej til et tættere samarbejde med EU. Men I Spanien har de sagt ja til nogle meget fornuftige EU regler, der gør det nemmere at arve. I mange år har danskere mistet store formuer, fordi det var uoverskueligt at håndtere spanske ferieboliger, når en af ejerne afgik ved døden. Men det råder Spaniens regler nu bod på.

Hvilke dødsfald?

EU reglerne gælder for dødsfald efter den 17. august 2015 (forordning nr. 650/2012, af 4. juli 2012).  

Hvor skal dødsboet skiftes

Først ser vi på, hvor dødsboet skal skiftes. Bagefter ser vi på, hvilke regler dødsboet skal skiftes efter. Om det er de spanske regler, eller om det er de danske regler.

Mange danske arvinger har følt stor frustration før i tiden, når de fandt ud af, at Spanien skulle håndtere arveskiftet af en spansk feriebolig. 

I Danmark er udgangspunktet, at dødboet skal skiftes i det land, hvor afdøde havde bopæl i. Skiftes dødsboet i Danmark, er udgangspunktet også, at dødsboet skiftes efter de danske arve regler. 

Når afdøde havde bopæl i Danmark, men ejede en spansk feriebolig, er udgangspunktet dog, at den faste ejendom skal skiftes hvor ejendommen befinde sig, dvs. den spanske bolig skal skiftes i Spanien. Under særlige omstændigheder, forudsat arvingerne indgår en aftale om at dødsboet skal behandles i Danmark, og Justitsministeriet giver tilladelse til at dødsboet behandles her i landet, kan skifte af ejendommen behandles i Danmark. Det er dog ikke nemt.

I Danmark kender alle det at sidde i uskiftet bo, og man forventer at ægtefæller arver hinanden med mindst 50%. Sådan er det slet ikke i Spanien.

Hvis den afdøde var flyttet ud af Danmark og blevet beboer i Spanien, er udgangspunktet at dødsboet skiftes i Spanien. Dødsboskiftning kan dog foregår efter de danske arve regler, forudsat den afdøde havde lavet et udtrykkeligt lovvalg i fordel til den danske arvelov i sit testamente eller kodicil.

Hvilke regler bruger vi, når dødsboet skal skiftes?

Der er enorm forskel på de danske og spanske arveregler. Det er derfor vigtigt at vælge de rigtige regler. Der er også stor forskel på de afgifter, arvingerne skal betale ved at skifte boet i Danmark eller Spanien.

I Danmark kender alle det at sidde i uskiftet bo, og man forventer at ægtefæller arver hinanden med mindst 50%. Sådan er det slet ikke i Spanien.

I Spanien er det børnene der arver forældrene. Hvis der ikke er børn, arver afdødes bedsteforældre! Og først, hvis der hverken er børn eller bedsteforældre, arver ægtefællen. Det hedder arveklasser, og de spanske arveklasser er markant forskellige fra de danske.

Hvis du har lavet et testamente, bestemmer du over 1/3 af arven. Resten – 2/3 – kan du ikke bestemme over. Hvis der er børn, arver børnene 2/3. I Danmark kan du bestemme over helt op til 15/16 af arven.

Så du skal bruge en kyndig rådgiver, der kan hjælpe dig med at finde ud af nøjagtigt hvordan du foretrækker arven skal fordeles.

Som noget helt nyt giver EU-reglerne dig mulighed for at bestemme, at det er de danske regler, der skal bruges. Det er vigtigt, at du laver et testamente, og at du skriver meget nøjagtigt, at det er de danske regler, der skal gælde. Testamentet skal være på spansk. Ofte laver vi blot et tillæg til dit danske testamente, så de to dokumenter ”peger på hinanden”.

Hold øje med arveafgifterne

I Danmark betaler ægtefæller 0% og børn 15% i arveafgift – det hedder boafgift i Danmark. Der er store fradrag på ca. 295.300 kr., der tages ud af boet, før der betales afgift.

I Spanien er der store fradrag for ægtefæller og børn, når det er huset, der er en værdi i et dødsbo. Afgiften afhænger af, hvor stor værdi man arver. Afgiften starter på ca. 7,35% og bevæger sig op til 34%. 

Artiklen er oprindeligt udgivet den 6. september 2016.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.