Er blokaderetten også en menneskeret – eller strider den mod Den Europæiske Menneskeretskonvention (EMRK)?

Fagforeningers lovlige – ikke ulovlige fysiske – blokader af erhvervsvirksomheder, der giver deres ansatte en ringere overenskomst, end de ansatte er berettiget til, og indgreb fra og over for arbejdsmarkedet generelt og konkret har altid bragt sindene i kog – hos alle aktører og politikerne.

Lovlige blokader kan ske, hvis de også foretages med fuld respekt af anden lovgivning.

Så vidt ses, har ingen diskuteret, hvordan man skal afbalancere på en fair måde de krydsende hensyn mellem fagforenings- og arbejdstagerinteresser over for de blokerede erhvervsvirksomheders interesser, herunder virksomheders muligheder for uforstyrret at drive optimal forretning og tjene penge under en konflikt.

Ud fra EMRK og den dynamiske konventionspraksis fra Strasbourg-Domstolen (EMD)skal der altid trækkes og findes en fair balance mellem krydsende (samfunds-) hensyn og hensynet til privates og erhvervsvirksomheders retssikkerhed og interesser.

Hviler den fair balance på saglige, sobre og proportionale afvejninger, kritiserer EMD sjældent afvejningen.

Men EMD går ofte grundigt til værks og detailscreener national praksis, overenskomster og love, når latente og aktuelle menneskeretskrænkelser er involveret.

Denne supranationale bedømmelse i Strasbourg og intensive bedømmelse og afvejning kan også blive relevant i en konflikt mellem arbejdsmarkedets parter og fx lovligt blokerede virksomheder som led i fagforeningers arbejdskamp og faglige konflikt.

Læs mere om problemstillingen her.

Tilsvarende gælder for fagforeningerne. Konflikten på restaurant Vejlegården og 3 F fortsætter (28.7.2012), uanset Krifa i Arbejdsretten fik medhold i, at der kunne tegnes overenskomst  med Krifa.

Arbejdsretten fastslog også, at blokadevagterne iført veste med 3 F logo  ikke måtte skræmme Vejlegårdens kunder væk.

Siden optrappedes konflikt, idet Vejlegården nægtedes optagelse af sine annoncer i Vejle Amts Folkeblad og nægtedes at få post via PostDanmark.

Iht medierne angår konflikten alene 3 3 F ansatte på Vejlegården.

Forligsdrøftelser har været forgæves.

Se mere om arbejdskonflikter i Danmark.

 

EMD fastslog for nogle år siden – efter grundige undersøgelser af de øvrige europæiske medlemsstaters overenskomster og arbejdsretlige regler – at systemet med de danske eksklusivaftaler på arbejdsmarkedet var i strid med EMRK.

Det fri fagforeningsvalg blev dermed cementeret af EMD.

Disse – af EMD underkendte – aftaler betød, at en ansat kunne tvinges til at blive medlem af arbejdsgiverens fagforening- som betingelse for den ansattes – nye eller fortsatte- ansættelse.

Ville den ansatte ikke det, var adgangen til at få job i realiteten spærret inden for den ansattes overenskomstområde- medmindre den ansatte kunne finde en arbejdsgiver, der ikke ville stille disse eksklusivaftalekrav.

Denne dom affødte i øvrigt automatisk lovændringer for en række danske brancheorganisationer, hvor medlemskabet var pligtmæssigt, f.eks. for advokater og deres – dengang  pligtmæssige – medlemsskab af Advokatsamfundet.

Det er derfor værd at holde øje med den arbejdsretlige og overenskomstmæssige udvikling i alle europæiske medlemsstater, der har tiltrådt – og nogle endda inkorporeret – EMRK og EMD’s dynamiske konventionspraksis i national lovgivning.

For blokerede virksomheder med overenskomstansatpersonale er det værd i tæt samarbejde med deres advokater at få lagt en generel og konkret strategiplan for håndtering af disse arbejdskonflikter.

Tilsvarende gælder for fagforeningerne.

EMD fortolker al lovgivning og praksis dynamisk og i nutidens lys.

 

I sagen med EMD’s underkendelse af arbejdsmarkedets eksklusivaftaler var både tiden og udviklingen i flertallet af Europarådslandene klart løbet fra det danske eksklusivsystem.

EU Domstolen underkendte i den svenske Laval sag fagbevægelsens mulighed for frit at beslutte konfliktskridt for at forbedre vilkår for dem, der arbejder midlertidigt i Sverige.

EU Domstolen begrundede dette i handelshensyn og hensynet til arbejdskraftens frie bevægelighed.

Muligt er Laval dommen i strid med Menneskeretskonventionens bestemmelser om foreningsfrihed.

Hvis et beslutningsforslag fra V og DF (4.8.12) om forbud mod blokader over for virksomheder, der i forvejen har en landsdækkende overenskomst med en konkurrerende fagforening, gennemføres, kan det få følgende konsekvenser:

Blokader udelukkes, hvis danske virksomheder har ansatte fra andre EU lande, dækket af en landsdækkende fagforening.

Tilsvarende vil gælde virksomheder fra andre EU lande.

Med andre ord vil forslaget – om det vedtages – gøre det attraktivt for virksomheder at finde udenlandsk arbejdskraft på billigere udenlandske overenskomster, se mine artikler om Viking og Laval og EU Domstolens domme.

Advokat (H) Steen Petersen rådgiver løbende erhvervslivet og andre arbejdsmarkedsparter om disse vigtige forhold.

 

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.