Du behøver ikke længere finde dig i foreningstvang

Loven om foreningsfrihed blev til fordi der blandt arbejdsmarkedets parter, bl.a. opstod et behov for at kunne sige fra overfor såkaldte eksklusiv aftaler. Altså aftaler der enten sikrede arbejde til en bestemt faggruppe, forudsat de meldte sig ind i en bestemt fagforening, eller hindrede folk i, at få arbejde i bestemte virksomheder, såfremt de ikke meldte sig ind i en bestemt forening.

I Danmark har borgere og virksomheder ret til, at melde sig ind i hvilken som helst forening de vil. Det er er vi kalder positiv foreningsfrihed. Denne ret er sikret i den danske Grundlov § 78.

Når vi sondrer mellem positiv og negativ foreningsfrihed, skal det tages i betragtning, at den positive foreningsfrihed giver os ret til at sige ”ja tak” til at melde os ind i en forening. Den negative foreningsfrihed, er retten til at sige fra. Altså fx overfor tvungen fagforening.  

Det vil altså sige, at Grundlovens § 78 tillader os, at melde os ind i hvilken som helst forening vi vil, så længe foreningen har et lovligt formål. Der imod regulerer Grundloven ikke vores ret til at sige nej tak, til hvilken som helst forening. Fx må vi, ifølge Grundloven, ikke sige nej tak hvis en arbejdsgiver kræver medlemskab af en bestemt fagforening for, at blive eller forblive ansat hos denne. Det kunne også være en virksomhed som ikke ønsker tilknytte sig en bestemt overenskomst med fagforening, fx enten af økonomiske, religiøse eller politiske årsager.

Det har skabt en del såkaldte eksklusiv aftaler, mellem de forskellige arbejdsmarkedsparter, men i 2006 satte Den Europæiske Menneskerettigheds Domstol en stopper for det. Et par afgørende domme, tvang nemlig Danmark til at sikre den såkaldte negative foreningsfrihed, altså vores ret til at sige nej tak, til hvilken som helst forening. Denne sikring sørgede Folketinget for ved at vedtage en ændring i Foreningsfrihedsloven. Denne lovændring giver nu alle danske borgere ret til at vælge fra. Det værende sig både privatpersoner og virksomheder.

Så du behøver ikke længere, at melde dig ind i en bestemt forening for enten, at få et job eller for at beholde det.

Hvis du har spørgsmål til artiklen eller behov for rådgivning, så kontakt advokat Nicholas Ørum Keller, Ret&Råd Glostrup Ballerup Greve på tlf. +45 46 30 46 82 eller nik@ret-raad.dk. Du kan også din lokale Ret&Råd-advokat.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.