Didi hævder, at de dagligt på alle deres online platforme håndterer 14.000.000 ture.
Kina har modsat mange andre lande lagt vægt på at gøre brug af teknologien til at fremme økonomien.
I juni 2015 skønnede investorer, at samkørselsmarkedet i Kina i 2020 vil være 50 billion USD værd – årligt.
Med den nye lovgivning og retningslinjer er ikke alt endelig afgjort.
Lokale myndigheder kan f.eks. fastsætte priser for online biler højere end for taxaer med licens.
Didi og Uber vil nu være i stand til at søge om tilladelser til deres chauffører.
Tidligere udkast til de nye regler krævede, at alle chauffører skulle søge kommerciel licens, som krævede, at bilerne blev skrottet efter 8 år. Dette skræmte mange deltidskørere væk.
Lignende samkørselstjenester er også legaliserede i f.eks. Australien, på Philipinerne, i Mexico og Estland, se mere her.
Hvad betyder det for Europa?
I Europa afventer vi fortsat svar fra EU-Domstolen på en spansk domstols præjudicielle forelæggelse:
Er Uber erhvervsmæssig personbefordring eller samkørsel iht EU Retten?
Straffedommene i Danmark i juli 2016 over nogle chauffører er søgt anket.
I andre europæiske lande har Uber – apps selskabet måtte betale betydelige bøder (mellem 500.000 – 800.000 euro) og blevet forbudt.
Hvad retsstillingen i Danmark ender med at blive for Uber, er således for tidligt at spå om.
Måske skal gældende taxalovgivning radikalt nytænkes og/eller deles op.
Didi Chuxing udtalte den 28/7/16, at Selskabet håbede, at de lokale myndigheder ville ” encourage innovation while exercising discretionary power.”
8. juli 2016 afsage Københavns Byret dom omkring Uber kørsel – læs domsresumé her.
20. december 2017, Uber fik heller ikke medhold i EU – læs artikel på TV2 HER og EU-Domstolens pressemeddelelse HER.