Byret og Landsret fandt, at tiltalte skulle straffes for at have kørt uden dansk kørekort i frakendelsestiden.
Disse 2 instanser fandt således tilstrækkelig tydelig(?) hjemmel til at straffe.
I Frankrig var det ikke en forudsætning for generhvervelse af kørekort, at tiltalte skulle gennemgå kursus og fornyet køreprøve.
Iht det udstedte EU direktiv fra 2009 er Danmark forpligtet til at anerkende kørekort fra andre EU lande, uanset bilisten ikke – som i Danmark – er forpligtet til at gå op til fornyet køreprøve mv.
Men direktivets artikel 11, stk. 4 kræver, at EU landene ikke anerkender kørekort udstedt i en periode, hvor førerretten er inddraget for bilisten i et ( andet) EU land.
Det gælder også kørsel efter frakendelsesperiodens udløb.
De danske regler sagde imidlertid intet om, at danske myndigheder skal nægte at godkende kørekort udstedt af andre EU lande, hvis dette kørekort er udstedt i den danske frakendelsesperiode.
I den danske sag udtalte Højesteret, at den danske kørekortbekendtgørelse var fuldstændig tavs om dette centrale spørgsmål:
Pligten for et EU land til at nægte gyldighed af kørekort fra andet EU land, udstedt inden frakendelsesperiodens udløb for det danske kørekorts fradømmelse.
Prlncippet om EU konform fortolkning i straffesager må derfor altid gælde med respekt af legalitetsprincippet.
Tiltalte slap derfor for straf.
3. gang i Højesteret var derfor “lykkens gang”
Skrevet af den effektive forsvarer advokat (H) Steen Petersen. Se hans profil HER og hans artikler HER.
Kontakt ham på 2172 1782 og stp@ret-raad.dk