Gennem de sidste år har det været sådan, at en ejendomsformidler, der har solgt en bolig for sælger, godt må foretage tinglysning af aftalen.
Det er væsentligt for køber at have en uvildig rådgiver til at gennemgå og godkende materiale og vilkår – ikke alle aktører er uvildige.
Det er fordi selve tinglysningen – også kaldet berigtigelsen – betragtes som en ekspeditions-sag.
Tinglysningen er da også en mindre del af arbejdet forbundet med køberrådgivning i et boligkøb.
Det er væsentligt for køber at have en uvildig rådgiver til at gennemgå og godkende materiale og vilkår – ikke alle aktører er uvildige.
Det kan være bekvemt for nogle ejendomsmæglere at undgå en køberadvokat, der stiller en masse spørgsmål og betingelser – hvilket jo undgås, hvis der slet ikke er koblet en køberrådgiver på. Det kan sikkert også nemt opfattes som en enkel, nem og billig løsning for køber. Men man skal som køber være bevidst om de forskellige aktørers rolle, og det er nu engang sådan, at ejendomsmægleren får provision, hvis der tegnes forsikringer i et bestemt selskab, og hvis der sker henvisning til bestemte banker. Banker opnår ligeledes provision ved formidling af lån i bestemte pengeinstitutter og tegning af forsikringer i de selskaber, de samarbejder med.
Det gør køberadvokaten ikke. Det må han/hun slet ikke, så det giver sig selv.
Husk advokatforbeholdet
Den uvildige køberrådgiver sørger for at få undersøgt de punkter til bunds, som køber måske ikke selv er opmærksom på kunne indeholde et problem og som den, der kun skal sørge for tinglysningen, ikke er forpligtet til at undersøge og rådgive nærmere om. Det kan f.eks. være belastende servitutter, forhold i ejerforeningen eller forbehold i tilstandsrapporten. Det er også vigtigt, at køber er fuldt informeret om sammenhængen mellem tilstands- og elrapport og ejerskifteforsikringen, og de forbehold som forsikringsselskabet måtte have taget.
Og så skal man selvfølgelig huske advokatforbeholdet – ellers kan købers advokat ikke stille betingelser og kræve ændringer, men kun berigtige handlen. Og med et advokatforbehold kan køber i øvrigt også annullere handlen uden at skulle betale 1% af købesummen til sælger som tak for ”ulejligheden”.