Når der er behov for et værgemål
Flere og flere ældre rammes af blandt andet svær demens sygdom, og de kan således på grund af deres helbred ikke træffe beslutninger om deres økonomi eller deres personlige forhold, som f.eks. om de skal flytte. Derfor kan der være behov for, at der er andre, der træffer beslutninger for dem. I disse situationer kan Familieretshuset iværksætte et værgemål for den person, der har behov for det.
Hvad indebærer et værgemål?
Hvis der iværksættes et værgemål for en person, betyder det, at værgen kan handle på vedkommendes vegne i de spørgsmål, der er omfattet af værgemålet. Værgen kan med andre ord træffe de nødvendige beslutninger på vedkommendes vegne.
I langt de fleste værgemål er personen stadigvæk myndig og kan derfor også handle på egne vegne. Personen bevarer også sin stemmeret.
Men i nogle tilfælde kan det være nødvendigt at beskytte personen mod at blive udnyttet, at indgå uhensigtsmæssige aftaler ved indkøb af meget dyre ting, som vedkommende slet ikke har brug for, eller aftaler som vedkommende ikke kan gennemskue konsekvenserne af.
I disse situationer kan personen få frataget sin økonomiske retlige handleevne, og det betyder, at personen bliver umyndig og derfor ikke længere kan indgå gyldige økonomiske aftaler. Når man bliver umyndig, mister man også sin stemmeret til Folketingsvalg, men personen kan stadigvæk stemme til f.eks. kommunalvalg, regionsrådsvalg og europaparlamentsvalg. Det er kun domstolene, der kan behandle sager om fratagelse af den retlige handleevne.
Betingelser for værgemål
Skal der udpeges en værge, skal følgende betingelser være opfyldt:
- Personen skal have en sindssygdom herunder svær demens, være psykisk udviklingshæmmet eller have anden form for alvorlig svækket helbred.
- Personen kan på grund af ovenstående ikke træffe beslutninger.
- Personen skal have et aktuelt behov for en værge.
Personen kan også selv søge om en værge, og så er betingelserne for iværksættelse af værgemål ikke så strenge.
Kun det højst nødvendige omfattes af værgemål
Et værgemål må aldrig omfatte mere end højst nødvendigt, da der er tale om et væsentlig indgreb i personens personlige frihed, fordi værgen kan træffe beslutninger på personens vegne.
Værgemålet kan begrænses til at omfatte præcist det, der er behov for i den konkrete situation. Det kan f.eks. være administration af en arv, salg af en fast ejendom eller personlige og økonomiske beslutninger i forbindelse med en planlagt flytning til plejehjem eller botilbud.
Hvis forholdene senere ændrer sig, så der enten ikke længere er behov for, at værgemålet omfatter helt så meget, eller der er behov for en udvidelse af værgemålet, er det værgens pligt at ansøge om at få værgemålet ændret i overensstemmelse hermed.
Det er kun en bestemt personkreds, der kan ansøge om iværksættelse af værgemål nemlig personen selv, personens nærmeste pårørende, kommunalbestyrelse, regionsrådet og politidirektøren.
Familieretshuset beskikker en værge, som f.eks. kan være et familiemedlem eller en anden, der kender personen godt. Familieretshuset kan ikke pålægge en bestemt person at blive værge, hvis man ikke ønsker det.
Hvis der ikke er en egnet værge til personen, eller der er uenighed blandt de pårørende, har Familieretshuset tilknyttet en kreds af faste værger, som så vil blive beskikket som værge for personen.
En fast værge har krav på vederlag for sit arbejde med værgemålet. Det fastsættes af Familieretshuset og betales normalt af personen selv.
Har man i tide oprettet en fremtidsfuldmagt, har man på forhånd bestemt, hvem der skal varetage ens interesser, hvis det måtte blive nødvendigt og kan dermed undgå et værgemål.
Hvis du har spørgsmål til artiklen eller behov for juridisk rådgivning i øvrigt, er du velkommen til at kontakte din lokale Ret&Råd-advokat.
Download vores brochure om fremtidsfuldmagter.