Siden september 2017 har man kunnet oprette fremtidsfuldmagter, hvor man giver en anden, eller måske to andre, fuldmagt til at handle på ens vegne, hvis det engang ud i fremtiden bliver nødvendigt, eks. ved sygdom.
Danskerne har taget godt imod denne mulighed. Antallet af oprettede fremtidsfuldmagter er mere end fordoblet siden 2018, nemlig fra 18.700 i 2018 til 40.272 i 2020. I 2020 blev 607 fuldmagter aktiveret, altså sat i kraft på henvendelse fra enten den, der har givet fremtidsfuldmagten, eller af den, som er indsat som fuldmægtig. Aktivering kræver, at en lægelig vurdering støtter, at fuldmagten sættes i kraft.
Alle bør overveje behov for en fremtidsfuldmagt, og særligt hvis man ejer fast ejendom i sameje med en ægtefælle eller samlever.
Alle bør overveje behov for en fremtidsfuldmagt, og særligt hvis man ejer fast ejendom i sameje med en ægtefælle eller samlever.
Et godt alternativ til værgemål
Hvis en af parterne eks. bliver dement eller efter en ulykke kommer til at ligge i koma, kan den anden jo ikke sælge hele ejendommen, pantsætte eller lægge lån om, uden at der etableres et værgemål. Og det er mere omstændeligt og tidskrævende end at forudse problemets opståen i tide og få oprettet en fremtidsfuldmagt.
Hvis man ejer en virksomhed sammen med en eller flere andre, bør der også oprettes en fremtidsfuldmagt. Det kan være en meget kritisk situation, hvis en virksom i en periode ikke kan træffe beslutninger pga. en ejers sygdom. Hvis man finder det nødvendigt, kan man indføje i fuldmagten, at nogle definerede dispositioner kun må ske med tilsyn af eks. advokat eller revisor.
Har du brug for hjælp til arv, testamente og fremtidsfuldmagter? Find din lokale Ret&Råd-advokat.