Ægtepagten sparer dig ikke for overvejelser omkring testamentet

Mange forventer at ægtepagtens særejebestemmelser er tilstrækkeligt til at sikre, at børnene arver hele særejet – men der er ingen vej udenom et testamente, hvis man vil afskære længstlevende ægtefælle fra at få del i særejet

Artiklen er revideret 23. april 2020.

Mit særeje. Det arver mine børn vel?

Som familieretsadvokat er jeg jævnligt i kontakt med kunder, som gerne vil sikre sig, at arven nu også fordeles på den rigtige måde efter deres død. Ofte er der tale om sammenbragte familier, hvor parterne gerne vil sikre at hver parts formue arves af vedkommendes egne børn, ligesom det er karakteristisk, at parterne rent faktisk har forsøgt at sikre sig gennem oprettelse af ægtepagt.

”Vi har oprettet ægtepagt med fuldstændigt særeje, så vi skal bare være sikre på, at vi ikke har overset noget”, lyder en typisk indgangsreplik til sådan et møde.

Indledningsvis vil den erfarne advokat altid spørge ind til, hvilket resultat, I ønsker at opnå. I tilfælde hvor ønsket er at hver parts børn skal arve alt hvad parten efterlader sig, bliver mange overraskede, når de finder ud af at ægtepagten alene ikke afskærer ægtefællen fra at arve 50% af afdødes formue.

En to-trins-raket

Enhver arvesag, der omfatter en ægtefælle er i princippet en ”to-trins-raket”. Første trin handler om bodeling, altså formuedeling mellem ægtefællerne. Hver parts andel i fællesboet skal gøres op, og den afdødes andel af fællesboet bliver sammen med et eventuelt særeje til afdødes dødsbo. I denne fase har ægtepagten altså en væsentlig betydning, idet den regulerer fordelingen af formuen i det ægteskab, der nu er afsluttet ved den enes død.

Når længstlevende ægtefælle har udtaget sin andel og dødsboet er beregnet, ophører særejets betydning imidlertid. Særejemidlerne indgår nu sammen med afdødes andel af delingsformuen i en samlet pulje, dødsboet. Dødsboet fordeles nu ud fra arvelovens regler.

Ønsker du indflydelse på dødsboets fordeling, kan du opnå dette ved at oprette et testamente. Såfremt der ikke er oprettet et testamente, fordeles hele dødsboet efter arvelovens regler. Ifølge arvelovens § 9, stk. 1 arver ægtefællen halvdelen af afdødes værdier, såfremt afdøde ikke efterlader sig livsarvinger (børn, børnebørn osv.). Efterlader afdøde sig ikke livsarvinger, arver ægtefællen alene alle afdødes værdier, jf. samme bestemmelses stk. 2.

Ønsker I en anden fordeling, kan dette opnås gennem oprettelse af testamente eller et arveafkald. Oprettelse af en ægtepagt med fuldstændigt særeje er således ikke ensbetydende med, at der så ikke længere er behov for at overveje behovet for også at oprette et testamente.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.