Tjekliste til dødsbobehandling – hvad skal du være opmærksom på, når en nær pårørende dør?

Når en pårørende dør, vil der typisk være meget man skal forholde sig til, herunder mange praktiske opgaver. Vi har lavet en ”grov” tjekliste til behandling af dødsboer. Den er ment som et overblik, og er lavet ud fra en generel betragtning. Der kan således være en række yderligere forhold, der skal tages stilling til i det enkelte dødsbo.

Når en pårørende dør, vil der typisk være meget man skal forholde sig til, herunder mange praktiske opgaver. Vi har lavet en ”grov” tjekliste til behandling af dødsboer. Den er ment som et overblik, og er lavet ud fra en generel betragtning. Der kan således være en række yderligere forhold, der skal tages stilling til i det enkelte dødsbo.

Forud for dødsfaldet

Forud for dødsfaldet vil det være en god idé at være opmærksom på eller at have taget stilling til forskellige forhold så som:

  • Er der taget stilling til de arveretlige forhold, herunder oprettet et testamente
  • Er der taget stilling til, hvorledes pensioner og forsikringer skal behandles. NB! Begunstigelse i pensioner og forsikringer kan ikke foretages i et testamente, men skal ske ved henvendelse til pensions-/forsikringsselskabet.
  • Er der taget stilling til forhold omkring begravelse, herunder evt. udfyldt ”Min Sidste Vilje” via bedemanden? NB! Begravelsesønsker bør ikke fremgå af testamentet, da testamentet typisk først kommer frem flere uger efter dødsfaldet i forbindelse med skifterettens behandling.
  • Har du og din ægtefælle fælleskonti, skal I være opmærksomme på, at fælles konti lukkes, når dødsfaldet sker, og indtil boet er udleveret fra skifteretten.
  • Dette har også betydning i relation til de PBS aftaler, der er knyttet til fælleskontoen, idet betalinger fra fælleskonti ikke kan finde sted før boet er udleveret fra skifteretten.

Når dødsfaldet er sket

I løbet af ca. 14 dage efter dødsfaldet vil den person, der er anført som anmelder eller kontaktperson i begravelsespapirerne, blive kontaktet af skifteretten. Der skal herefter tages stilling til, hvorledes boet skal behandles. Det vil sige om boet skal behandles som f.eks. uskiftet bo, privat skifte eller bobestyrerbo. Først når der er taget stilling til behandlingsformen, kan boet ”udleveres” af skifteretten, så der herefter kan rådes over boets midler. Skifteretten udsteder en såkaldt ”Skifteretsattest”. Indtil da kan der ikke ageres i boet, og ingen af boets aktiver (herunder indbo) må bortfjernes. En fuldmagt oprettet før dødsfaldet bortfalder ved dødsfaldet.

  • Når boet er udleveret, skal der indrykkes proklama i Statstidende. Proklama er en meddelelse om, at pågældende er afgået ved døden og en opfordring til, at eventuelle kreditorer anmelder deres krav i boet inden 8 uger fra offentliggørelsen af proklamaet i Statstidende. Anmeldes kravet for sent, vil det som udgangspunkt bortfalde.
  • Skifteretsattest og eventuelle skiftefuldmagter sendes til afdødes bank, således at banken bliver gjort opmærksom på hvem, der herefter kan råde over boets midler. Banken anmodes om at sende proforma opgørelser pr. dødsdagen.
  • Skifteretsattest lyses i tingbogen på boets eventuelle faste ejendomme.
  • Der indhentes udskrift af ”Personlige skatteoplysninger” hos SKAT med henblik på at få et overblik over afdødes aktiver og passiver, herunder forsikringer og pensioner. NB! Der kan dog være kommet nye aktiver og passiver til, som ikke fremgår af udskriften af Personlige skatteoplysninger, da udskriften ikke er en opdateret registrering pr. dødsdagen.
  • Afdødes post omdirigeres ved at sende anmodning om postspærring sammen med kopi af skifteretsattest til Post Nord.
  • Der gives besked til forsikringsselskabet om, hvordan de skal forholde sig til afdødes forsikringer.
  • Abonnementer opsiges. (DR Licens opsiges automatisk og overskydende beløb udbetales til boets NemKonto)
  • Der tages stilling til, hvad der skal ske med boets aktiver (fast ejendom, bil, værdipapirer mv.), og i det omfang aktiverne skal sælges foretages salg.
  • Åbningsstatus, som er en opgørelse over boets aktiver og passiver pr. dødsdagen, indleve-res på et særligt skema til skifteretten og SKAT. I boer, der skiftes privat, skal dette ske inden 6 mdr. fra dødsdagen.
  • Boopgørelse, som er en opgørelse over, hvad der er sket fra dødsdagen og frem til boets slutning, samt hvorledes værdierne deles, og hvad der skal betales i bo- og tillægsboafgift, indleveres til skifteretten og SKAT ved boets afslutning. I boer, der skiftes privat, er seneste skæringsdag 1 års dagen for dødsfaldet, og seneste frist for indlevering af boopgørelse 15 måneder efter dødsdagen. Skifteretten kan i helt særlige tilfælde give en tilladelse til, at skæringsdagen udskydes til senere end 1 års dagen for dødsfaldet. Anmodning herom skal sendes til skifteretten før 1 års fristens udløb.
  • Er boet skattepligtigt skal bo-selvangivelse indsendes til skifteretten og SKAT i forbindelse med boets slutning. Evt. restskat/overskydende skat medtages i boet som et passiv/aktiv.
  • Når SKAT og skifteretten har godkendt boopgørelsen kan boet afsluttes endeligt, herunder med udlodning af arv og betaling af bo- og tillægsboafgift.

Kontakt 

Spørgsmål og henvendelser vedrørende Testamente og arv kan rettes til din lokale Ret&Råd advokat. Artiklen er skrevet af Dorthe Østerby, Ret&Råd Århus C og Randers.

Har du spørgsmål til artiklens forfatter?

Felter med * skal udfyldes.

"*" indikerer påkrævede felter

Name
Tilmeld dig vores nyhedsbreve med juridiske nyheder
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.