Der findes i dag fire forskellige typer testamenter: Notartestamente, vidnetestamente, nødtestamente og indbotestamente.
I valget mellem et vidnetestamente og et notartestamente anbefales det, at der udfærdiges et notartestamente, da dette er den eneste måde du kan være sikker på at testamentet kommer frem ved din død.
Vidnetestamente
Et vidnetestamente oprettes for to vidner, der skal være tilstede samtidig, og de skal være opmærksomme på, at de bevidner et testamente.
Vidnerne skal herefter se testator underskrive testamentet eller høre testator vedkende sig testamentet og skal herefter i samtidig nærværelse skrive under på testamentet.
Der findes mange formelle regler ved et vidnetestamente, der gør, at det kan være meget svært at oprettet et sådant.
En anden årsag til at vidnetestamentet typisk ikke anbefales er, at det kan være svært at finde testamentet i en dødsfaldssituation. Ofte gemmer testatorer deres testamenter så grundigt, at de ikke kommer frem i forbindelse med dødsfaldet.
Nødtestamente
Nødtestamente kan oprettes, når man er i nød. Dette kan eksempelvis være i en situation, hvor man finder det meget sandsynligt, at døden er nært forestående, og man ikke har mulighed for at oprette et almindeligt testamente, f.eks. hvis man sidder i et fly, som er ved at styrte ned eller i forbindelse med selvmordstilfælde.
Et sådan testamente kan laves på en hvilken som helst måde. F.eks. kan et nødtestamente skrives i en e-mail eller sms eller indtales på en diktafon/telefon.
Det eneste krav vedrørerede testamentets udformning er, at det skal udtrykke testators vilje og, at det med sikkerhed skal hidrøre fra testator.
Man skal endvidere være opmærksom på, at nødtestamenter kun gælder i nødsituationen. Det vil sige, hvis nødsituationen efterfølgende ophører, således at man ikke længere er i nød, vil der skulle laves et vidne- eller notartestamente for at man gyldigt har et testamente, idet et nødtestamente i sådan et tilfælde, kun er gyldigt 3 måneder efter, nødsituationen er ophørt.
Notartestamente
Et notartestamente oprettes for en notar på det lokale dommerkontor. Testamentet oprettes i to ligelydende eksemplarer begge eksemplarer underskrives i overværelse af notaren.
Notaren vil herefter give testamentet en påtegning om, at testator var ved sine fulde fem på tidspunktet for oprettelsen af testamentet, og vil herefter i løbet af nogle dage returnere det ene eksemplar af testamentet til testator.
Herefter vil notaren give meddelelse til cpr. registreret, der indeholder et register over samtlige de i Danmark oprettede notartestamenter. Endvidere vil notaren opbevare det andet eksemplar af testamentet i den lokale skifteret for tid og evighed.
Hver gang et menneske i Danmark dør, sker der automatisk et opslag i cpr. registeret for at kontrollere, om den pågældende afdøde havde oprettet testamente. Hvis registreret viser, at der er oprettet testamente, og hvis dette testamente ikke findes blandt afdødes papirer, vil man kunne anvende det eksemplar, som skifteretten har.
Dette gælder også, selvom man mange gange siden er flyttet. Man vil blot kunne rekvirere ”den anden original” fra den pågældende skifteret.
Indbotestamente
Det er derudover muligt at oprette et formløst indbotestamente.
Indbotestamentet kan alene omfatte sædvanligt indbo. Er der tale om værdifuldt indbo skal der oprettes et vidne- eller notartestamente.
Eneste krav i relation til indbotestamentet er at det er skriftligt og underskrevet af testator. Endvidere bør testamentet dateret om end dette ikke er en gyldighedsbetingelse.
Hvad kan du testere over?
Der er forskel på, hvor stor en del af din formue, du kan testere over, alt efter om du har såkaldte tvangsarvinger eller ej.
For nærværende er det således, at såfremt man efterlader sig tvangsarvinger, vil man alene kunne testere 3/4 af sin formue, den såkaldte friarv. Den sidste 1/4, den såkaldte tvangsarv, skal gå til ens tvangsarvinger.
Tvangsarvinger er børn og ægtefælle. Børn er tvangsarvinger uanset, hvilke forhold forældrene har til barnet. Et særbarn, man således aldrig nogensinde har set, er stadig ens tvangsarving, ligesom en ægtefælle man ikke længere bor sammen med, er ens tvangsarving.
Såfremt man efterlader sig både ægtefælle og børn, er den indbyrdes fordeling af tvangsarven 1/2 til ægtefællen og 1/2 til børnene. Børn arver 1/2 af tvangsarven uanset, hvor mange børn der er. Er der således 1 barn, vil dette udtage 1/2 af tvangsarven. Er der 14 børn vil de skulle dele de selv samme 1/2.
De øvrige 3/4, den såkaldte friarv, kan man testere over, som man vil. Man kan således testere den til en eller flere af sine tvangsarvinger, til en helt tredje person, eller til en velgørende organisation eller hvad man måtte ønske.
Hvis man har tvangsarvinger og ikke udnytter sin testationsret og således ikke opretter noget testamente, vil den fulde arv blive delt med 1/2 til ægtefællen og 1/2 til børn, såfremt man efterlader sig både ægtefælle og børn.
Efterlader man sig kun børn og ingen ægtefælle, vil børnene skulle dele den fulde arv ligeligt, mens såfremt man kun efterlader sig en ægtefælle, vil denne arve ens fulde formue.
Ønsker man f.eks. at ægtefællen skal arve mest muligt, vil man således kunne testere hele sin friarv til ægtefællen, således at denne både modtager 1/2 af tvangsarven og hele friarvedelen.
Har man ingen tvangsarvinger, altså efterlader man sig hverken børn eller ægtefælle, kan man frit testere over sin fulde formue.
Vælger man ikke at oprette testamente, vil alt, hvad man efterlader sig, blive delt efter Arvelovens regler. Har man således en ægtefælle som ovenfor nævnt som den eneste beslægtede, vil denne arve alt, hvad man ejer. Har man børn vil disse dele formuen, og har man både ægtefælle og børn, vil de skulle dele ens formue med 1/2 til ægtefællen og 1/2 til børnene.
Har man hverken ægtefælle eller børn eller børnebørn, foreskriver Arveloven, at ens forældre arver. Er den ene af forældrene døde, vil den pågældendes børn træde i forælderens sted. Dette betyder, at det så blive ens hel- eller halvsøskende, der arver den halvdel, der skulle have tilfaldet til den ene forælder.
Har man ingen levende forældre, vil hele formue blive delt mellem ens søskende, således med halvdelen til ens mors børn og halvdelen til ens fars børn.
Efterlader man sig ingen levende tvangsarvinger, og efterlader man sig ingen levende forældre eller søskende, vil ens formue blive fordelt mellem ens fire bedsteforældre. Er en eller flere af bedsteforældrene afgået ved døden, skal deres andel tilfalde deres børn. Det er således ens mor-/farbrødre og ens moster/faster, der arver. Er disse døde, falder arven ikke videre til deres børn.
Der er således ikke i Danmark en såkaldt legal arveret for fætre og kusiner.
Har man ikke oprettet testamente og efterlader man sig ingen tvangsarvinger, forældre, søskende, levende bedsteforældre, mor-/farbrødre og mostre/fastre, vil arven således tilfalde Statskassen.
Afgift
Det man arver som ægtefælle, er afgiftsfrit. En ægtefælle betaler således ingen boafgift.
Hører arvingen til i en af nedennævnte grupper, vil der skulle betales 15% i boafgift til Staten:
- Afdødes børn, stedbørn eller deres børn
- Afdødes forældre
- Afdødes barns eller stedbarns ikke fraseparerede ægtefælle uanset om barnet eller stedbarnet lever eller er afgået ved døden
- Personer, der har haft fælles bopæl med afdøde de sidste to år før dødsfaldet, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med afdøde i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl er ophørt alene på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig (NB: samlever arver ikke med mindre man har oprettet testamente)
- Afdødes fraseparerede eller fraskilte ægtefælle
- Plejebørn, der har haft fælles bopæl med afdøde i sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er påbegyndt inden plejebarnet er fyldt 15 år og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos afdøde sammen med plejebarnet
Når en person afgår ved døden, vil der være et grundbeløb, der ikke skal betales ovennævnte 15%-boafgift af. I år 2024 er dette grundbeløb på kr. 333.100 ,-
Efterlader man sig således f.eks. kr. 800.000,-, skal ægtefællen arve 1/2, eller kr. 400.000,-, og børnene arve 1/2, eller kr. 400.000, og der skal således slet ikke betales boafgift, idet ægtefællens arv altid er afgiftsfri, mens børnene kun skal betales 15%-boafgift af det beløb, som overstiger kr. 333.100-
Alle andre end de under a)-f) nævnte, skal betale en tillægsboafgift på 25%. Der er i beregningen af de 25% ikke noget bundfradrag, men man skal ikke betale afgift af den afgift man beregner efter 15%-reglen. Lidt pragmatisk kan man sige, at denne gruppe skal betale ca. 36,25% i boafgift af det man arver, idet man både skal betale 15% afgift af det som overstiger kr. 333.100,-, samt 25% af det hele, dog ikke af 15% afgiften.
Endelig findes der en række velgørende organisationer, som arver afgiftsfrit.
Hvis du har spørgsmål til artiklen eller behov for rådgivning, så kontakt din lokale Ret&Råd-advokat.