Reglerne
Udbetaling fra forsikringer/pensioner ved død tilfalder nærmeste pårørende, hvis ikke du aktivt har indsat en begunstiget.
I 2008 blev reglerne om, hvem der anses for din nærmeste pårørende, og dermed hvem der modtager udbetalingen ved død, ændret.
Ønsket var at styrke samleverens retsstilling.
Når du tegner en forsikring i dag og bruger standardklausulen ”nærmeste pårørende” som begunstiget, vil din samlever således på samme måde, som i forhold til ægtefælle, være begunstiget på førstepladsen og dermed foran dine børn.
Det er dog en betingelse, at du og din samlever har fælles bopæl og at I enten:
- har, venter eller har haft børn sammen eller
- har levet sammen i ægteskabslignende forhold på den fælles bopæl i de sidste to år før dødsfaldet.
Før 1.1.2008 var børn begunstiget som nærmeste pårørende foran samlever.
Højesterets afgørelse
Højesteret har i 2020 afsagt en afgørelse om en situation, hvor en forsikring var tegnet før 2008, altså før ændringen af begrebet ”nærmeste pårørende” trådte i kraft.
I sagen havde forsikringstageren, E, tegnet en forsikring i 2001, hvor nærmeste pårørende var begunstiget. På dette tidspunkt ansås nærmeste pårørende for at være ægtefælle eller livsarvinger. Da E var skilt, var den nærmeste pårørende derfor E’s livsarving.
PFA Pension skrev i 2011 et brev til alle dets 344.000 kunder, herunder også E, hvori de anførte, at der ville ske en ændring af begrebet ”nærmeste pårørende” og at dette ville have betydning for de forsikringer, der var tegnet før 2008.
PFA skrev desuden i brevet, at kunderne accepterede ændringerne ved at fortsætte med at betale til forsikringen, efter at ændringerne af vilkårene trådte i kraft den 1. januar 2012. Disse ændringer i vilkårene betød for E, at hans nærmeste pårørende herefter ville være hans samlever, som han levede sammen med frem til hans død, og dermed ikke længere hans livsarving.
Spørgsmålet i sagen var derfor, om PFA ved passiv accept fra kundernes side kunne ændre definitionen af nærmeste pårørende med den konsekvens, at samleveren, og ikke barnet, skulle have forsikringssummerne.
Ændring kræver en ’aktiv’ tilkendegivelse
Højesteret fastslår ved afgørelsen, at det fremgår af de overgangsregler, der blev lavet ved ændringen af loven, at ændringerne af Forsikringsaftaleloven, og dermed også ændringen af begrebet ”nærmeste pårørende”, ikke skulle have betydning for de forsikringer, der var tegnet før 2008 før lovændringen.
Derudover fremgår det også af disse overgangsregler, at hvis en forsikringstager ville have lovændringen i begrebet ”nærmeste pårørende” til at gælde for de af hans forsikringer, der var tegnet før 2008, så skulle denne give forsikringsselskabet besked om dette.
Højesteret fastslår, at en ændring af, hvem der skal anses for at være forsikringstagerens nærmeste pårørende, er en ændring, der kræver en ”aktiv” tilkendegivelse fra kunden og kan derfor ikke ske ved passiv accept, sådan som PFA forudsatte.
På den baggrund fastslår Højesteret, at en ændring af, hvem der skal anses for at være forsikringstagerens nærmeste pårørende, er en ændring, der kræver en ”aktiv” tilkendegivelse fra kunden og kan derfor ikke ske ved passiv accept, sådan som PFA forudsatte.
Sagen ændrede derved ikke i vilkårene i E’s forsikring, og denne skulle derfor udbetales til hans livsarving i henhold til det nærmeste pårørendebegreb, der var gældende før 1.1.2008.
Tjek dine forhold, og søg rådgivning
I kølvandet på denne dom er det derfor utrolig vigtigt at sikre sig, hvem der anses for at være begunstiget som nærmeste pårørende, fordi det afhænger af, om oprettelsen af forsikringen/pensionsordningen og/eller indsættelsen af den begunstigede er sket før eller efter 1. januar 2008.
Derfor; er du samlever og tror du, at du er sikret, så kan du tage fejl, og er du barn til en forældre, der er død mellem 2008 og i dag, så kan du muligvis være blevet ”snydt” i forbindelse med udbetalingen.
Har du behov for rådgivning vedrørende udbetalinger fra pensions- eller forsikringsordninger, så kontakt din lokale Ret&Råd Advokat.