Det er vigtigt som pårørende/arvinger i et dødsbo at få afklaret boets forhold nærmere, inden man som pårørende begynder at betale afdødes regninger og eksempelvis afdrag på låneaftaler/kreditaftaler med ejendomsforbehold, da dette kan få afgørende betydning for boets retsstilling i forhold til sådanne låneaftaler.
Det sidste kan fx være tilfældet, hvis afdøde som forbruger havde købt en bil på købekontrakt med ejendomsforbehold.
Retten til at tilbagelevere til fuld og endelig afgørelse
Hvis man som forbruger har købt en bil med lån i et finansieringsselskab, der har sikkerhed i bilen med et ejendomsforbehold, og man efterfølgende kommer i økonomiske vanskeligheder i en grad, så man ikke kan overholde afdragsordningen og dermed misligholder låneaftalen, bestemmer kreditaftaleloven, at finansieringsselskabet som alt overvejende udgangspunkt er forpligtet til at tilbagetage bilen til fuld og endelig afgørelse.
Det betyder med andre ord, at køberen kan forlange at aflevere bilen til finansieringsselskabet uden at hæfte for den restgæld, der måtte være, selvom bilen af finansieringsselskabet bliver solgt til en mindre værdi, end restgælden på lånet. Denne ret for forbrugere forudsætter, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, som fx at bilen er i en dårligere stand, end man sædvanligvis ville kunne forvente.
Det har hidtil været uafklaret, om denne mulighed for/ret til tilbagelevering af bilen til fuld og endelig afgørelse til finansieringsselskabet også gælder i dødsboer, sådan at dødsboet kan aflevere afdødes bil tilbage til finansieringsselskabet og slippe for restgælden, selvom bilens værdi er mindre end restgælden.
Den usikkerhed er imidlertid nu afklaret af Højesteret i en sag afsagt i januar 2020, idet Højesteret har bestemt, at også dødsboer har ret til at tilbagelevere biler købt på købekontrakt med ejendomsforbehold til fuld og endelig afgørelse, sådan at finansieringsselskabet ikke kan gøre et restkrav gældende mod dødsboet.
Sagen i Højesteret
I den sag, som Højesteret tog stilling til, var situationen den, at afdøde i april 2014 havde købt en bil med lån i et finansieringsselskab, som samtidig fik ejendomsforbehold i bilen. Bilejeren havde indtil sin død den 28. februar 2017 betalt alle ydelserne på lånet i overensstemmelse med købekontrakten. Boet blev udleveret til bobestyrerbehandling den 3. april 2017. Boet var solvent, men havde ikke rådighed over likvide midler. Boet ønskede ikke at indtræde i købekontrakten. Derfor meddelte bobestyreren den 30. maj 2017 finansieringsselskabet, at boet ønskede at aflevere bilen tilbage til fuld og endelig afgørelse. Det ville finansieringsselskabet ikke acceptere, idet selskabet gjorde gældende, at man havde ret til at få dækket det tab, som salget af bilen gav i forhold til størrelsen af restgælden.
Kreditaftalelovens regler om tilbagelevering gælder også i dødsboer, men…
Højesteret slog ved afgørelsen fast, at kreditaftalelovens reglen om tilbagelevering til fuld og endelig afgørelse også gælder for et dødsbo, og at der i sagen i øvrigt ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, at finansieringsselskabet kunne forlange dækning af restkravet i dødsboet.
I sagen, som Højesteret tog stilling til, var der siden dødsfaldet ikke sket betaling af ydelserne på billånet i henhold til købekontrakten, der var i boet ikke frie likvide midler til at betale ydelser, og bobestyreren meddelte finansieringsselskabet forholdsvist kort tid efter boets udlevering fra skifteretten, at boet ikke ønskede at indtræde i kontrakten.
Om sagen havde fået et andet udfald, hvis arvingerne efter dødsfaldet havde betalt ydelser på billånet, siger dommen ikke noget om, men det kan ikke afvises at være tilfældet.
Afdødes konti lukkes
Når en pårørende dør, er der – ud over det følelsesmæssige – rigtig meget at skulle forholde sig til også af praktiske og økonomiske forhold.
For mange kommer det som en overraskelse, at afdødes konti – også de konti, der var fælles med fx samleveren eller ægtefællen – lukkes, sådan at alle faste betalingsaftaler afbrydes og ikke betales.
Det kan være grænseoverskridende for mange, at regninger, der plejer at blive betalt til tiden pludselig ikke betales. Det kan derfor også være fristende som pårørende, blot at betale og dermed lægge ud for sådanne regninger.
Det kan dog i visse tilfælde senere vise sig ikke at have været en hensigtsmæssig måde at disponere på. Dels kan man risikere ikke at få sit udlæg refunderet, nemlig hvis der ikke er tilstrækkeligt med penge i boet til dækning, og dels kan man ved at foretage sådanne betalinger risikere at få en anden retsstilling i boet for arvingerne end ellers.
Det er vigtigt som pårørende/arvinger i et dødsbo at få afklaret boets forhold nærmere, inden man som pårørende begynder at disponere på boets vegne.
Har du behov for rådgivning eller bistand til behandling af et dødsbo, så kontakt din lokale Ret&Råd-advokat.