Derfor bør I oprette testamente

I lever sammen, men er ikke gift

Hvis I ikke er gift, arver I ikke hinanden, medmindre I opretter et testamente – heller ikke selvom I har levet sammen i mange år og har fælles børn. Når I har boet sammen i mere end 2 år og har barn sammen, kan I oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente, der stiller jer ligeså godt, som var I gift som særeje. Den længstlevende sikres 7/8 af afdødes formue. (I skal dog stadig betale boafgift i modsætning til ægtefæller).

I er gift, men én af jer eller I begge har børn fra tidligere forhold

Den længstlevende af jer kan ikke uden samtykke sidde i uskiftet bo med afdødes børn fra tidligere, hvilket kan udgøre et økonomisk problem for længstlevende, da børnene arver ½-delen og ægtefællen ½-delen. De fleste ægtefæller ønsker at tilgodese længstlevende mest muligt. Derudover ønsker de fleste at tage stilling til, hvordan der skal arves, når længstlevende dør. Nogle ønsker at ligestille alle børnene, andre ønsker at børnene skal arve i et bestemt forhold – fælles for de fleste ægtefæller er, at de ikke ønsker, at arven skal afhænge af hvem af ægtefællerne, der tilfældigvis dør først.

I er gift og har fællesbørn

I bør overveje, hvordan længstlevende skal være stillet, hvis længstlevende ønsker at indgå nyt ægteskab. I den situation skal længstlevende skifte boet med børnene. Hensynet til længstlevende ægtefælle tilsiger, at længstlevende skal kunne indgå nyt ægteskab, uden at huset skal sælges for at kunne betale arven til børnene. Omvendt tilsiger hensyn til børnene, at der samtidig bør tages stilling til, i hvilket omfang længstlevende skal kunne ændre testamentet. I bør sikre, at længstlevende ikke bliver tvunget til at hensidde i uskiftet bo, hvis det viser sig uhensigtsmæssigt at sidde i uskiftet bo. Længstlevende bør altså have valgmuligheden mellem at hensidde i uskiftet bo eller at arve mest muligt – og så med en efterfølgende fordeling af arven til børnene.

I vil beskytte børnenes arv ved separation eller skilsmisse

I kan ved testamente beslutte, at det som jeres børn arver efter jer, skal være børnenes særeje.

I vil tage stilling til hvem, der skal være værger for jeres mindreårige børn

Med et børnetestamente kan I tilkendegive, hvem I ønsker, der skal have forældremyndigheden over jeres børn, hvis I afgår ved døden før jeres børn fylder 18 år. Det er dog Familieretshuset, der i sidste ende træffer afgørelsen, men jeres børnetestamente vil blive tillagt en væsentlig vægt. Derudover vil det i børnetestamentet også være muligt at indsætte en økonomisk bestemmelse, således at den, der får forældremyndigheden, vil kunne hæve f.eks. kr. 2.000, 3.000 eller 4.000 pr. mdr. pr. barn til barnets forsørgelse.

Øvrige overvejelser

Skal arven båndlægges? Hvis I laver et testamente sammen, hvordan skal den længstlevende så kunne råde i levende live og skal den længstlevende kunne ændre testamentet helt eller delvist?