Når ejeren af en virksomhed skal betale børne- og ægtefællebidrag, indgår flere forhold i beregningen af bidragets størrelse.
Størrelsen af bidragene – opgørelse af virksomhedsejers indtægt
Når størrelsen af bidraget skal fastsættes, tager man – både ved fastsættelsen af børnebidraget og ægtefællebidraget – hensyn til bidragsbetalers indkomst. Har man f.eks. en meget lav indkomst, vil man ikke blive pålagt at betale ægtefællebidrag, eller har man en meget høj indkomst, kan man blive pålagt at betale mere i børnebidrag til sine børn end normalbidraget.
Familieretshuset lægger vægt på alle indtægter bidragsbetaler har, når de skal fastsætte bidragets størrelse – dvs. lønindkomst, honorarer, aktieudbytte og renteindtægter. Når bidragsbetaler ejer en virksomhed, skelner man mellem, om vedkommende har bestemmende indflydelse i selskabet eller ej, når bidragets størrelse skal fastsættes.
Har man en meget lav indkomst, vil man ikke blive pålagt at betale ægtefællebidrag, eller har man en meget høj indkomst, kan man blive pålagt at betale mere i børnebidrag til sine børn end normalbidraget.
Har bidragsbetaler bestemmende indflydelse i selskabet, vil Familieretshuset, ud over at lægge vægt på de indtægter nævnt ovenfor, også lægge vægt på den andel af selskabets overskud, der tilkommer bidragsbetaler – dette uanset om overskuddet er hævet i virksomheden eller ej.
Har bidragsbetaler ikke bestemmende indflydelse i selskabet, er udgangspunktet omvendt, at det kun bliver taget hensyn til det udbytte, der rent faktisk bliver udbetalt fra selskabet. Dette gælder dog ikke i den situation, hvor man som ejer alligevel har mulighed for at disponere over overskuddet – her vil Familieretshuset også lægge vægt på den del af overskuddet, som ikke er udbetalt.
Den gensidige forsørgelsespligt
Når to personer indgår ægteskab med hinanden, opstår der en gensidig forsørgelsespligt mellem dem. Denne forsørgelsespligt bortfalder som udgangspunkt, hvis ægtefællerne bliver separeret eller skilt. I nogle tilfælde bliver denne imidlertid konverteret over i et ægtefællebidrag, altså en pligt for den ene ægtefælle til uanset skilsmissen at betale til den anden ægtefælles fremtidige forsørgelse.
Spørgsmålet om ægtefællebidrag kan deles i 2:
- om der skal være en pligt til at betale bidrag og i så fald hvor længe.
- størrelsen af bidraget.
Parterne kan selv indgå aftale om begge spørgsmål. Hvis ikke I kan blive enige om længde og størrelse afgøres dette af Familieretten/Familieretshuset.
Pligten til at betale ægtefællebidrag
Hvis du vil læse nærmere om betingelserne for at der fastsættes bidrag dvs. længden så se her.
Pligten til at betale børnebidrag
Som forælder har du også en forsørgelsespligt over for dine børn. Hvis I bliver separeret eller skilt, og du ikke opfylder din forsørgelsespligt over for dine børn, kan du blive pålagt at betale børnebidrag. Det vil eksempelvis være udgangspunktet, at der skal betales børnebidrag i tilfælde, hvor barnet overvejende bor hos den anden forælder. Når Familieretshuset skal fastsætte bidragets størrelse, foretager de en konkret vurdering af alle sagens omstændigheder.
Du kan læse nærmere om betingelserne for hvornår der skal betales børnebidrag her.
Har du spørgsmål angående børne- eller ægtefællebidrag eller brug for rådgivning i forbindelse med en separation eller skilsmisse, så kontakt din lokale Ret&Råd-Advokat.