For de fleste nygifte par, er det en fjern tanke, at ægteskabet måske en dag går i opløsning – men desværre viser statistikkerne, at det sker i rigtig mange tilfælde.
En af de ting, der skaber problemer og giver anledning til strid i forbindelse med skilsmisse, er selve delingen af boet – altså at finde ud af hvem der skal have hvilke ting med ud af ægteskabet. Ved at indgå en ægtepagt kan i selv bestemme, hvem der skal have hvad, i tilfælde af at ægteskabet skulle gå i stykker.
En ægtepagt er en aftale mellem to personer i deres kommende eller nuværende ægteskab. I en ægtepagt kan man specificere hvilke dele, af det ægtefællerne ejer, der skal være særeje og dermed ikke deles, hvis det skulle gå så galt, at den eneste udvej er er at blive skilt. På den måde kan i indrette økonomien, som i selv ønsker det.
Hvem skal indgå en ægtepagt?
Når man gifter sig, får man automatisk fælleseje. Fællesejet omfatter ikke kun det i havde hver for sig, da i blev gift, det gælder også alt hvad i erhverver jer i løbet af ægteskabet, uanset om det er gevinster, arv eller opsparing.
Hvis i har børn fra tidligere ægteskaber, hvis en af jer ejer virksomhed, eller hvis der er betydelig forskel på jeres formue, før i bliver gift, er det en god ide at etablere en ægtepagt, så der er helt klare linjer.
Det kan være ret uoverskueligt at lave en ægtepagt, og du skal være opmærksom på, at det kan være svært at finde ud af, hvad der hører hjemme i en ægtepagt, og hvad der hører hjemme i et testamente.
Derfor er det en rigtig god ide at få hjælp og rådgivning fra en advokat, der har erfaring med ægtepagter og testamenter. Det har din lokale Ret&Råd-advokat, og du er altid velkommen til at kontakte din nærmeste Ret&Råd-advokat til en uforpligtende snak.
Klik her med det samme for at kontakte din lokale Ret&Råd-advokat
