Boudlæg

Boudlæg er den mest enkle måde at skifte små dødsboer på, da reglerne tager udgangspunkt i, at det ikke er hensigtsmæssigt at foretage en egentlig bobehandling, når der er få midler i boet. Uden muligheden for at foretage et boudlæg, ville skiftet udelukkende gå op i omkostninger.

Hvad betyder boudlæg?

Når en person dør, skal der tages stilling til hvordan boet skal behandles.

En af behandlingsformerne er, at boet udleveres som boudlæg. Boudlæg anvendes ved mindre boer, hvor der højest er 42.000 kr.(2016) tilbage, når rimelige udgifter til begravelse eller bisættelse er betalt.

Derfor kalder man det også begravelsesudlæg

Der sker ikke et egentligt skifte ved boudlæg, men boet udleveres til nærmeste pårørende. F.eks. ægtefælle, samlever, et barn, en institution hvor afdøde boede, eller kommunen, hvis kommunen har betalt begravelsen.

Der er intet til hinder for, at det udleveres til flere i forening, hvis de er enige om det. Andre arvinger inddrages ikke i bobehandlingen. Dette gælder, uanset om det er børn, eller der er oprettet testamente. Modtageren får det der er i boet, også hvis det giver overskud, men inden for grænsen på 41.000 kr. Kreditorerne får ingenting, men modtageren har pligt til at rydde afdødes bolig.

Hvorfor boudlæg og hvad gør du?

Boudlæg er den mest enkle måde at skifte små dødsboer på. Det skyldes at, det ikke er hensigtsmæssigt at foretage en egentlig bobehandling, når der er få midler i boet, fordi de omkostningerne ville overstige de få aktiver, der måttet være i boet.

Ved et boudlæg, kræves det kun, at der laves en formueopgørelse pr. dødsdagen. Blanketten finder du på www.domstol.dk under blanketter.

Få hjælp til boudlæg

Vil du vide mere om boudlæg og dødsbobehandling så kontakt din lokale Ret&Råd dødsboadvokat.

Fandt du ikke svar på dit spørgsmål?

Udfyld formularen, så vil en af vores advokater kontakte dig inden for 2 hverdage.

Navn
*
E-mail
*
Telefon
Postnummer
*
Beskrivelse