Servitutter

En servitut også kaldet en deklaration, er en bestemmelse, der i en eller anden form, begrænser brugen af en ejendom eller grund.

Hvordan skal jeg forholde mig til servitutter?

Servitutter og lokalplaner fastlægger rettigheder og forpligtelser, som typisk kan gøres gældende over for ejeren af en ejendom. De fastlægger ofte begrænsninger i forhold til benyttelsen af ejendommen. Det kan være i form af pligt til medlemskab af en grundejerforening, nærmere regler for, hvordan ejendommen må bebygges eller benyttes, eller en ret for andre til brug af ejendommen m.m.

En servitut kan for eksempel gå ud på, at man som ejer må acceptere, at der er vejret for andre over ens grund, eller at ens hegn ikke må være over en vis højde eller, at der må ligge en kommunal kloakledning over ens grund.

Servitutter og lokalplaner vil med en kortfattet tekst fremgå af en tingbogsattest på ejendommen, men det kan i nogle tilfælde være nødvendigt med en kopi af selve dokumentet for at vurdere, om der er tale om en, efter ejendommens karakter, sædvanlig bestemmelse, som ikke giver anledning til overvejelse.

Hvis du som køber har individuelle forudsætninger til ejendommens anvendelse (ændret anvendelse, mulighed for yderligere bebyggelse o.a.), som knytter sig til dit køb af en ejendom, skal du sørge for at gøre din rådgiver opmærksom på dem. 

Fandt du ikke svar på dit spørgsmål?

Udfyld formularen, så vil en af vores advokater kontakte dig inden for 2 hverdage.

Navn
*
E-mail
*
Telefon
Postnummer
*
Beskrivelse