Samlivsophør - når ugifte går fra hinanden

Når et forhold er slut, er der mange ting, der skal tages stilling til både omkring økonomi og børn. Der gælder ikke de samme regler for ugifte samlevende ved samlivsophør som for gifte par, der skal skilles eller separeres.

Den store udfordring når man ikke er gift og således alene er samlevende, er at udgangspunktet, er at hver part udtager de aktiver, som de hver især ejer ved samlivsophævelsen.

Hvad skal deles?

Når samlivet ophører, er udgangspunktet, at hver part beholder de aktiver som de hver især ejer, og at de også hver især hæfter for den gæld, som de har oparbejdet.

Dette betyder således, at det er afgørende for parterne hvis navn deres aktiver er registreret i, idet den af parterne som står registreret som ejer af bilen eller huset, som udgangspunkt er berettiget til at beholde bilen, eller huset.

Hvis parterne har sørget for at holde deres økonomi adskilt, og således hver især har købt og betalt de aktiver som de ejer, vil det være forholdsvis let at dele formuen op igen ved samlivsophør, men oftest er dette ikke tilfældet. Realiteterne er ofte således, at parterne begge føler, at de har været med til at betale for de enkelte aktiver og derfor mener, at det er urimeligt, når bilen f.eks. kun står registreret i den enes navn, da dette ofte skyldes tilfældigheder eller at dette har været hensigtsmæssigt i forbindelse med de forsikringsmæssige forhold.

Har man været samlevende igennem mange år, har mange ofte indrettet sig som om man var gift. Det kan til tider føre til nogle helt urimelige situationer for den part, som alene har været med til at betale, men som ikke har fået sit navn på f.eks. skødet på huset.

Gælden skal som udgangspunkt også beholdes af den af parterne, som har optaget gælden, og dette kan ofte også få en uheldig konsekvens, idet det også ofte er tilfældigt, om gælden er optaget i begges navne eller kun i den enes navn.

Hvis man ikke kan blive enige

Hvis man ikke kan blive enige om delingen af aktiverne, herunder hvilke aktiver og passiver, der tilhører den enkelte, er der i visse situationer mulighed for at få hjælp til deling hos Skifteretten.

I ægtefælleskifteloven er der en bestemmelse om, at loven også kan finde anvendelse ved opløsning af ugifte samlevendes sameje af flere aktiver. Det afgørende er således om der er et bo.

Det er således afgørende for om skifteretten kan involveres, om der er et eller flere aktiver, som man er uenige om. Der skal nemlig mere end et aktiv til, før der er tale om et bo.Hvis man f.eks. kun er uenige om, hvem der ejer huset, kan man ikke få hjælp i Skifteretten, idet der alene er tale om et enkelt aktiv. Er man derimod uenige om hus, bil og indbo, vil man kunne få sin sag behandlet ved Skifteretten. 

Du kan læse mere om ægtefælleskifteloven under bodeling, idet der dog skal præciseres, at det ikke er alle regler, som gælder for ugifte samlevende.

Hvis der ikke er noget at dele udover gæld?

Hvis man i forbindelse med samlivsophævelsen står i den situation, at man skylder mere end man ejer, kan dette ofte også give problemer, idet parterne som oftest hæfter solidarisk for fælles gæld. Det betyder at den ene part ikke kan vælge at dele gælden op, medmindre banken og den anden part indvilliger heri.

Det kan i praksis medføre, at de ugifte samlevende bliver nødsaget til at fortsætte med at have fælles gæld, selv om samlivet er ophørt.
Ofte vil det dog være bedst for alle parter at få gælden delt op, således at man hver især kan lave en afdragsordning med f.eks. banken om at betale gælden tilbage.
Ægtefælleskifteloven giver også mulighed for at få hjælp til en deling af et bo såfremt der er tale om større gæld end aktiver, også kaldet et insolvent bo.

Hvis den ene af parterne har bidraget til den andens formue?

Hvis man har været samlevende igennem mange år, har mange ofte indrettet sig som om man var gift, og mange gange begge bidraget til at betale hus, bil og indbo, uden nærmere at tænke over, hvis navn aktiverne stod i. Dette kan til tider føre til nogle helt urimelige situationer for den part, som alene har været med til at betale, men som ikke har fået sit navn på f.eks. skødet på huset.

Sådanne situationer har været behandlet af Domstolene, og der er retspraksis på, at der i visse situationer kan blive tale om, at der skal ydes kompensation til den af parterne som har bidraget til den andens formue. Dette betyder, at hvis f.eks. huset står i den enes navn, og begge parter har boet i det og haft fælles økonomi, så vurderer domstolene hvorvidt, den part som ikke står på skødet, har bidraget på en sådan måde, at vedkommende er berettiget til at få et kompensationsbeløb.
Sådanne situationer beror dog på de konkrete omstændigheder og afhænger også af, hvordan parterne har indrettet sig, og hvor mange år samlivet har varet.

Forsørgelsespligt

Når man indgår ægteskab med hinanden, forpligter man sig samtidig til at være med til at forsørge hinanden. Disse regler gælder ikke for samlevende.
Dette betyder, at selvom man har været samlevende og den ene part reelt har forsørget den anden, så er det ikke muligt at  rejse noget krav i forbindelse med samlivsophævelsen.

Der er således ingen regler der giver mulighed for for ægtefællebidrag eller lignende mellem ugifte samlevende.

Hvis man har børn

I modsætning til gifte par, som automatisk har fælles forældremyndighed, skal den samlevende fader til det fælles barn enten underskrive en såkaldt ansvars- og om-sorgserklæring i forbindelse med barnets fødsel eller have haft adresse sammen med moderen i 10 måneder forud for fødslen for at opnå forældremyndighed over barnet. Dette er vigtigt ved samlivsophør, men også i tilfælde af at moderen til barnet dør.  

Har man fælles forældremyndighed skal man på samme måde som gifte par tage stilling til, børnenes bopæl, og der skal fastsættes rammer for samvær ved samlivsophævelse.

Opret en Samejekontrakt nu

Udfyld formularen, så vil en af vores eksperter kontakte dig for at for udarbejdet en ægtepagt.

Navn
*
E-mail
*
Telefon
Postnummer
*
Skriv evt. en kort besked her
Udfyld