Samlivsophør

Når man ikke er gift, og dermed alene er samlevende, er den store udfordring, at man som udgangspunkt beholder de aktiver, man hver især er ejer af ved samlivsophævelsen.

Hvad skal deles?

Når samlivet ophører, er udgangspunktet, at man beholder de aktiver, som man hver især ejer, og at man også hver især hæfter for den gæld, som man har oparbejdet.

Det betyder, at det er afgørende hvis navn aktiver er registreret i, idet den som står registreret som ejer af bilen eller huset, som udgangspunkt er berettiget til at beholde bilen, eller huset.

Hvis man har sørget for at holde ens økonomi adskilt, og således hver især har købt og betalt de aktiver, som man ejer, vil det være forholdsvis let at dele formuen op igen ved samlivsophør, men oftest er dette ikke tilfældet. Realiteten er ofte den, at begge føler, at man har været med til at betale for de enkelte aktiver og derfor mener, at det er urimeligt, når bilen f.eks. kun står registreret i den enes navn, da dette ofte skyldes tilfældigheder, eller at dette har været hensigtsmæssigt i forbindelse med de forsikringsmæssige forhold.

Gælden skal som udgangspunkt også beholdes og betales af den af parterne, som har optaget gælden, og dette kan ofte også få en uheldig konsekvens, idet det også ofte er tilfældigt, om gælden er optaget i begges navne eller kun i den enes navn.

Hvis man ikke kan blive enige

Hvis man ikke kan blive enige om delingen af aktiverne og gælden, herunder hvilke aktiver og hvilken gæld, der tilhører den enkelte, er der i visse situationer mulighed for at få hjælp til delingen i  Skifteretten.

I ægtefælleskifteloven er der en bestemmelse om, at loven også kan finde anvendelse ved opløsning af ugifte samlevendes sameje af flere aktiver. Det afgørende er således, om der er flere aktiver og dermed et bo.

Det er altså afgørende for, om skifteretten kan involveres, om der er et eller flere aktiver, som man er uenige om. Der skal nemlig mere end et aktiv til, før der er tale om et bo. Hvis man f.eks. kun er uenige om, hvem der ejer huset, kan man ikke få hjælp i Skifteretten, idet der alene er tale om et enkelt aktiv. Er man derimod uenige om hus, bil og indbo, vil man kunne få sin sag behandlet ved Skifteretten. 

Du kan læse mere om ægtefælleskifteloven under bodeling, idet der dog skal præciseres, at det ikke er alle regler, som gælder for ugifte samlevende.

Hvis der ikke er noget at dele udover gæld?

Hvis man i forbindelse med samlivsophævelsen står i den situation, at man skylder mere, end man ejer, kan dette ofte også give problemer, idet man hæfter solidarisk for fælles gæld. Det betyder, at man ikke selv kan vælge at dele gælden op, medmindre både banken og den anden part er enige og indvilliger heri.

Det kan i praksis medføre, at man som ugifte samlevende bliver nødsaget til at fortsætte med at have fælles gæld, selv om samlivet er ophørt.
Ofte vil det dog være bedst for alle parter at få gælden delt op, således at man hver især kan lave en afdragsordning med f.eks. banken om at betale gælden tilbage.

Ægtefælleskifteloven giver også mulighed for at få hjælp til en deling af et bo, såfremt der er tale om større gæld end aktiver, også kaldet et insolvent bo.

Hvis den ene af parterne har bidraget til den andens formue?

Hvis man har været samlevende igennem mange år, har mange ofte indrettet sig som om man var gift, og mange gange har begge bidraget til at betale hus, bil og indbo uden at tænke nærmere over, hvis navn aktiverne stod i. Dette kan til tider føre til nogle helt urimelige situationer for den part, som alene har været med til at betale, men som ikke har fået sit navn på f.eks. skødet på huset.

Sådanne situationer har været behandlet af Domstolene, og der er retspraksis på, at der i visse situationer kan blive tale om, at der skal ydes kompensation til den af parterne, som har bidraget til den andens formue. Dette betyder, at hvis f.eks. huset står i den enes navn, og begge parter har boet i det og har haft fælles økonomi, så vurderer domstolene, hvorvidt den part, som ikke står på skødet, har bidraget på en sådan måde, at vedkommende er berettiget til at få et kompensationsbeløb.
Sådanne situationer beror dog på de konkrete omstændigheder og afhænger også af, hvordan parterne har indrettet sig, og hvor mange år samlivet har varet.

Forsørgelsespligt

Når man indgår ægteskab med hinanden, forpligter man sig samtidig til at være med til at forsørge hinanden. Disse regler gælder ikke for samlevende.

Det betyder, at selvom man har været samlevende og den ene part reelt har forsørget den anden, så er det ikke muligt at rejse noget krav i forbindelse med samlivsophævelsen.

Der er således ingen regler, der giver mulighed for ægtefællebidrag eller lignende mellem ugifte samlevende.

Hvis man har børn

I modsætning til gifte par, som automatisk har fælles forældremyndighed, skal den samlevende fader til det fælles barn enten underskrive en såkaldt ansvars- og omsorgserklæring i forbindelse med barnets fødsel eller have haft adresse sammen med moderen i 10 måneder forud for fødslen for at opnå forældremyndighed over barnet. Dette er vigtigt ved samlivsophør, men også i tilfælde af at moderen til barnet dør.  

Har man fælles forældremyndighed, skal man på samme måde som gifte par tage stilling til, børnenes bopæl og der skal fastsættes rammer for samvær ved samlivsophævelse.