Børnebidrag

Vi har alle pligt til at være med til at forsørge vores børn. Når forældre går fra hinanden, skal man tage stilling til om begge forældre fortsat opfylder deres forsørgelsespligt, eller om den ene af forældrene skal betale et børnebidrag. Børnebidraget skal betales indtil barnet bliver myndigt. udover børnebidraget, er det muligt at søge om uddannelsesbidrag samt bidrag i forbindelse med barnets fødsel og konfirmation. Ret&Råds familieretsadvokater giver dig klar besked om børnebidrag og andre bidrag i det følgende.

Hvornår er du berettiget til børnebidrag?

I henhold til reglerne om børns forsørgelse, kan den forælder, der afholder udgifterne til barnets forsørgelse, anmode Statsforvaltningen om, at den anden forælder pålægges at betale børnebidrag.

Dette uanset om der er fælles forældremyndighed eller ej. Det afgørende for modtagelsen af børnebidraget er, om den anden forælder opfylder sin forsørgelsespligt over for barnet eller ej.

For at få afgjort hvorvidt forsørgelsespligten er opfyldt, foretages en konkret vurdering, hvor der lægges afgørende vægt på, hvor meget barnet opholder sig hos den pågældende forælder. Er der f.eks. aftalt en 7-7 ordning (barnet opholder sig 7 dage hos hver forælder), er udgangspunktet, at den pågældende forælder må anses for at have opfyldt sin forsørgelsespligt, og skal derfor ikke pålægges af betale børnebidrag.

Er der derimod f.eks. en 10-4 ordning, vil udgangspunktet være, at den forælder, der har barnet i 4 dage ikke opfylder sin forsørgelsespligt, og denne forælder vil derfor som udgangspunkt skulle betale børnebidrag til den anden forælder.

Såfremt den forælder som har barnet i 4 dage kan dokumentere, at denne bidrager til barnets daglige og basale forsørgelse, herunder daginstitution, skole, fritidsaktivitet, køb af tøj, lommepenge m.v., vil udgangspunktet være at denne forælder opfylder sin forsørgelsespligt, på trods af, at man kun har barnet i 4 dage ud af 14, og i denne situation vil der med stor sandsynlighed ikke blive pålagt forælderen bidragspligt.

Hvis du ønsker at der skal fastsættes børnebidrag, skal du sende en ansøgning til Statsforvaltningen. Bidraget fastsættes som udgangspunkt fra det tidspunkt hvor du søger om bidrag.

Hvis man ophæver samlivet, og søger om børnebidrag, senest 2 måneder efter samlivsophævelsen, vil man dog kunne få børnebidrag med tilbagevirkende kraft, således at det gælder fra samlivsophævelsen, selv om man har søgt efter dette tidspunkt.

Størrelsen af børnebidraget

Normalbidraget består af et grundbeløb og et fast tillæg. 

I 2015 er grundbeløbet på 13.692 kr. om året, og det faste tillæg er på 1.776 kr. om året. Det samlede bidrag er i 2015 således på 15.468 kr. om året pr. barn.

 Normalbidraget pr måned 2015

 Grundbeløb

 1.141 kr.

 Tillæg

    148 kr.

 Samlet

 1.289 kr.


Størrelsen af børnebidraget fastsættes ud fra den bidragspligtiges indkomst. Såfremt den bidragspligtige har en høj indtægt, vil det være muligt at få fastsat et højere bidrag end normalbidraget. Dette betyder at den bidragspligtige i visse situationer skal betale normalbidraget med tillæg af 100% eller mere.

Hvorvidt den bidragspligtige skal betale mere end normalbidraget, afhænger også af, hvor mange børn den bidragspligtige skal forsørge.
På statsforvaltningens hjemmeside kan man se de indkomstgrænser som Statsforvaltningen tager udgangspunkt i, når de fastsætter børnebidrag udover normalbidraget.

2015 

         
 Normal-
bidraget med tillæg af:
  1 barn

2 børn

3 børn

4 børn

5 børn

 100%  ca. 480.000 kr.   
 ca. 530.000 kr.
 ca. 600.000 kr. 
 ca. 700.000 kr.
 ca. 820.000 kr.
 200%  ca. 700.000 kr.   
 ca. 800.000 kr.
 ca. 900.000 kr.
 ca. 1,1 mill. kr.
 ca. 1,2 mill. kr.
 300%  ca. 1,2 mill. kr.   
 ca. 1,5 mill. kr.
 ca. 1,7 mill. kr.
 ca. 1,9 mill. kr.
 ca. 2,1 mill. kr.

I de tilfælde hvor den bidragspligtige er selvstændig erhvervsdrivende, kan det ofte være vanskeligt at få fastsat den årlige indkomst, idet der er flere forskellige forhold som skal medinddrages i vurderingen og fastsættelsen af indkomsten.

Bidragspligtens varighed

Bidragspligten gælder til barnet fylder 18 år. Hvis man er pålagt at betale børnebidrag, og ens økonomiske forhold har ændret sig, har man dog som bidragspligtig forælder mulighed for at bedes Statsforvaltningen om at få bidraget nedsat. Dette gælder også hvis der sker ændringer af omfanget af samvær, således at den bidragspligtige på anden vis opfylder sin bidragspligt.

Særlige bidrag, herunder konfirmationsbidrag og uddannelsesbidrag

Udover betaling af børnebidrag, kan den bidragspligtige pålægges at betale særlige bidrag i forbindelse med f.eks. barnedåb, konfirmation, sygdom og begravelse eller anden særlig anledning. Du kan se nærmere herom på www.statsforvaltningen.dk.

Statsforvaltningen kan bestemme, at den anden forælder skal betale bidrag til udgifterne ved et barns fødsel og navngivning, herunder dåb. Derudover kan den bidragspligtige blive pålagt at betale til moderens underhold to måneder før og en måned efter fødslen. Statsforvaltningen kan også træffe afgørelse om, at den anden forælder skal betale bidrag til barnets navngivning, herunder dåb.

For at få bidrag, skal man sende en ansøgning inden 2 måneder efter barnets fødsel, eller 2 måneder efter en faderskabssag er afsluttet, såfremt faderskabssagen er afsluttet inden barnet er fyldt 2 år.

Normalbidraget ved fødsel udgør 784 kr. 
 Normalbidrag til moderens underhold omkring fødslen pr. md.
 1.366 kr.
 Navngivningsbidrag, herunder ved dåb:
 1.141 kr.

Konfirmationsbidrag

Hvis det kun er den ene af forældrene som opfylder sin forsørgelsespligt i forbindelse med konfirmationen, kan den anden forældre blive pålagt at betale et såkaldt konfirmationsbidrag.

Hvis man har fælles forældremyndighed og begge forældre f.eks. afholder en fest for barnet, er udgangspunktet, at der ikke skal betales et konfirmationsbidrag.
Konfirmationsbidrag i 2015 er 3.423 kr., hvilket svarer til tre gange normalbidragets grundbeløb.

Uddannelsesbidrag

Hvis et barn er fyldt 18 år og er under uddannelse, kan Statsforvaltningen, i visse tilfælde, træffe afgørelse om, at der skal betales et uddannelsesbidrag. Et uddannelsesbidrag kan blive pålagt, indtil barnet fylder 24 år. Uddannelsesbidraget bortfalder automatisk, hvis uddannelsen afsluttes eller afbrydes.

Uddannelsesbidrag svarer til normalbidragets grundbeløb, som i 2015 er 1.141 kr. pr. måned. Tillægget bortfalder således. Der er dog mulighed for at fastsætte et højere bidrag, hvis bidragsbetaleren har en høj indkomst.

I forbindelse med vurdering af om der skal pålægges at betale et uddannelsesbidrag, skal der også tages højde for om barnet selv har en indkomst. Såfremt barnet har en indkomst af en vis størrelse, kan dette betyde, at uddannelsesbidraget bortfalder.

Hvordan fastsættes børnebidraget?

Børnebidraget kan fastsættes enten ved at bidragsmodtageren sender en ansøgning til Statsforvaltningen, eller ved at forældrene indgår en aftale om børnebidraget.

Den forælder, der ønsker at søge om fastsættelse af børnebidrag, skal rette henvendelse til Statsforvaltningen ved brug af blanketten ”børnebidrag – ansøgning om fastsættelse”, der findes på www.statsforvaltningen.dk. under blanketter.

Forældrene kan også vælge selv at indgå en aftale om forsørgelse af barnet. I den forbindelse kan Ret&Råds lokale familieretsadvokater bistå med udformningen af aftalen eller afklaring af spørgsmål i forbindelse med dette.

Faldgruber ved aftalte bidrag

Det letteste for begge forældre er som udgangspunkt, at blive enige om børnebidraget uden om statsforvaltningen. Der er imidlertid mange faldgruber ved en sådan aftale, idet det ofte kan være svært at få ændret denne aftale efterfølgende. Dette gælder særligt i de tilfælde, hvor forældrene har aftalt et andet beløb end normalbidraget.

Hvis man har indgået en aftale om børnebidraget, vil statsforvaltningen i forbindelse med en henvendelse fra den ene af forældrene, ofte foretage en konkret vurdering af, hvorvidt der er sket væsentlige ændringer i parternes forhold, som medfører at aftalen skal tilsidesættes.

Hvis f.eks. den bidragspligtige har påtaget sig at betale kr. 3.000 pr. måned i en 6/8 ordning, og ordningen efterfølgende ændres til en 7/7 ordningen, er det ikke sikkert at bidragspligtige kan slippe for at betale børnebidrag, selv om denne opfylder sin forsørgelsespligt.

I disse situationer vil statsforvaltningen ofte gå ind og foretage en konkret vurdering af om den bidragspligtige allerede opfyldte sin forsørgelsespligt da denne indgik aftalen, og såfremt dette er tilfældet, kan man som bidragspligtig risikere, at statsforvaltningen ikke vil tilsidesætte aftalen, og den bidragspligtige forælder risikerer således både at skulle betale børnebidrag til den anden forælder, samtidig med at denne i forvejen opfylder sin forsørgelsespligt.

Man bør derfor søge rådgivning inden man indgår en sådan frivillig aftale, således at man er sikker på at denne er formuleret på en sådan måde, at den kan ændres, hvis forholdene ændrer sig.

Inddrivelse

Hvis Statsforvaltningen har truffet afgørelse om børnebidrag, og den bidragspligtige ikke har betalt på det aftalte tidspunkt, kan man rette henvendelse til Udbetaling Danmark for at få børnebidraget udbetalt. Denne ordning kaldes forskudsvist udbetalt børnebidrag.

Forskudsvist udbetalt børnebidrag vil sige, at Udbetaling Danmark udbetaler børnebidraget til dig på forskud. Udbetaling Danmark vil herefter opkræve bidraget hos den anden forælder. Før du kan søge Udbetaling Danmark om at få børnebidraget, skal du dog først selv forsøge at opkræve bidraget fra dit barns anden forælder.

Børnebidraget består af et normalbidrag og et evt. procenttillæg. Det er kun normalbidraget, Udbetaling Danmark udbetaler forskudsvist. Procenttillægget vil ikke blive udbetalt af Udbetaling Danmark, før det er indbetalt af den anden forælder.

Hvis I selv har lavet en aftale om børnebidrag, er det ikke muligt at søge om forskudsvist udbetalt børnebidrag. Men du kan søge om at få Udbetaling Danmark til at opkræve bidraget fra den anden forælder.

Såfremt den bidragspligtige ikke betaler bidrag til Udbetaling Danmark, sendes sagen til SKAT, som herefter inddriver bidraget, eksempelvis ved hjælp af lønindeholdelse.

Fandt du ikke svar på dit spørgsmål?

Udfyld formularen, så vil en af vores advokater kontakte dig inden for 2 hverdage.

Navn
*
E-mail
*
Telefon
Postnummer
*
Beskrivelse