Særråden & særhæften

Når I gifter jer, har I ikke automatisk fælles formue. Ret&Råd Advokater giver dig klar besked om særråden og særhæften her.

Hvor findes reglerne?

Reglerne omkring særråden og særhæften findes i Lov om ægteskabets retsvirkninger, også kaldet retsvirkningsloven. Det fremgår af retsvirkningslovens §15, at der ved ægteskab automatisk opstår fælleseje, medmindre andet er bestemt.

Reglerne om fælleseje/formuefællesskab, bygger dog på et hovedprincip om, at ægtefællen bevarer sin fulde dispositionsret, uanset indgåelse af ægteskab, herunder sin fulde rådighed over sin formue (dette princip kaldes særråden). På tilsvarende måde hæfter ægtefællerne som udgangspunkt ikke for hinandens gæld eller retlige forpligtelser (særhæften/særhæftelsesprincippet).

Hvilken betydning har særråden?

Det er en almindelig misforståelse at det, at man har formuefællesskab/fælleseje indebærer en ”fælles formue”.
Hver part råder som udgangspunkt egenhændigt over egne aktiver (særråden) og hæfter som udgangspunkt for egen gæld (særhæften). Det betyder, at hver ægtefælle selv disponerer over egne aktiver. Mandens konto er derfor fortsat mandens, selv om han er gift, og huruens bil er hendes, og ikke en fælles bil, fordi hun er gift.
Ægtefællens råderet, er dog i forhold til særlige aktiver, f. eks. den faste beboelsesejendom, begrænset således, at fremgår manden eksempelvis alene af skødet, kan der uanset dette kun ske salg, pantsætning, etc., med hustruens samtykke.

Når man taler særråden, gælder der den undtagelse, at ægtefællen i henhold til retsvirkningslovens regler er forpligtet til at råde forsvarligt, hvilket hænger sammen med reglerne omkring ligedeling af formue. Ved såkaldt utilbørlig råden, kan der rejses et såkaldt misbrugskrav/vederlagskrav.

Hvilken betydning har særhæften?

I forhold til særhæften, er det klare udgangspunkt, at hver ægtefælle hæfter for egen gæld. Du hæfter dermed som klart udgangspunkt alene for din ægtefælles gæld, hvis du har medunderskrevet eller kautioneret gælden. Der gælder dog 2 undtagelser ved særhæften.


Den ene fremgår af retsvirkningslovens § 11 og kaldes i daglig tale den såkaldte husholdningsfuldmagt. Denne har alene begrænset, praktisk betydning.
Den anden undtagelse for særhæften fremgår af lov om offentlig inddrivelse § 12, og vedrører skattegæld. I relation til bestemmelsen om hæftelse for skattegæld bemærkes dog, at der er tale om en subsidiær hæftelse altså, at SKAT først skal forsøge at inddrive gælden hos hæftelsesægtefællen. Hæftelsen omfatter skat opstået i vielsesåret og senere.

Uanset reglerne om særråden og særhæften er der naturligvis ikke noget til hinder for, at ægtefæller har fælleseje, sameje eller fælles formuer, f.eks. at både du og din ægtefælle fremgår som ejer af boligen.

Opret et særeje her

Udfyld formularen, så vil en af vores eksperter kontakte dig for at for udarbejdet en ægtepagt.

Navn
*
E-mail
*
Telefon
Postnummer
*
Skriv evt. en kort besked her
Udfyld