Ægteskab

"Det er så yndigt at følges ad..." For langt de fleste handler det at gifte sig primært om følelser - og ønsket om at være en familie. Men der er en række praktiske og juridiske ting, som man bør tage stilling til, så man er forberedt bedst muligt, hvis en krise opstår. Det kan f.eks. være, at den ene af jer kommer ud i økonomisk uføre eller jeres ægteskab ikke holder.

Når man skal giftes er det en god idé at sætte sig ind i fælleseje og særeje, og sammen tage stilling til dem begge. Hos Ret&Råd kan du få rådgivning i særeje og fælleseje.

Hvor findes reglerne?

Reglerne omkring fælleseje og særeje fremgår af retsvirkningslovens regler. Af retsvirkningslovens § 15, stk. 1 fremgår det, at der ved ægteskabets indgåelse opstår formuefællesskab, også kaldet fælleseje. Ønsker ægtefællerne i stedet en særejeordning, skal der indgås en særlig formbunden aftale mellem ægtefællerne herom, via en såkaldt ægtepagt, jfr. nærmere nedenfor.

Oprettelse af ægtepagt – klik her

Hvad betyder fælleseje?

Den legale formueordning er i henhold til retsvirkningslovens § 15 formuefællesskab/fælleseje. Dette betyder, at foretager I jer ikke noget, vil det klare udgangspunkt være, at der er fælleseje i jeres ægteskab.

Formuefællesskabet vil omfatte alt, hvad I ejer ved ægteskabets indgåelse og senere erhverver (medmindre I f. eks. har modtaget særeje ved arv eller gave). Formuefællesskabet opstår ved ægteskabets indgåelse, og ophører ved bosondring, separation, skilsmisse, omstødelse eller død. Den væsentligste forskel mellem fælleseje og særeje, viser sig ved et skifte, idet formuen ved fælleseje som udgangspunkt skal deles lige, mens der ved særeje ikke finder nogen deling sted.

Ligedeling forudsætter dog, at ægtefællerne har positive bodele. Ved en ægtefælles bodel forstås den del af fællesboet, som ægtefællen har indbragt ved ægteskabets indgåelse eller under ægteskabets beståen. Et fællesbo består således af 2 bodele. Ved et skifte opgøres bodelene, og i det omfang bodelen er positiv ”afleveres” halvdelen af værdien af bodelen til den anden ægtefælle, som såkaldt boslodskrav.

Ved en ægtefælles boslod forstås således, ægtefællens andel af fællesboet ved skifte. Viser den foretagne opgørelse over ægtefællens nettobodel sig negativ, sker der ingen deling.

Hvad betyder særeje?

Ved et særeje forstås den formue, som ikke er omfattet af formuefællesskabets regler. Særejeformue er således formue, der som udgangspunkt er upåvirket af ægteskabet. Særeje kan enten opstå ved 3. mands bestemmelse (ved arv eller gave), eller ved oprettelse af ægtepagt om særeje mellem ægtefællerne. Bestemmelserne om særeje fremgår af retsvirkningslovens § 28, der fastlægger, hvad ægtefællerne kan aftale om deres formueordning ved en ægtepagt.

Ægtepagten skal underskrives af begge ægtefæller og lyses i Personbogen for at være gyldig.

Hvilke former for særeje kan jeg vælge, og hvordan bestemmer jeg særeje?

Der findes en række forskellige former for særeje, herunder fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje, kombinationssæreje, brøkdelssæreje, sumsæreje, etc. Hvilken særejeform, der for dig er den relevante, bør du drøfte med din lokale Ret&Råd-advokat.

Lysningen i Personbogen koster 1.400,00 kr. I visse tilfælde lyses en særejebestemmelse også på ejendommens blad i Tingbogen.

Blogs relateret til ægteskab

Skilsmisse og bolig i Spanien

Det er svært at tro på, men selv ægtepar, der ejer en bolig i Spanien, risikerer at blive skilt. Og hvad sker der så med den spanske bolig?
Af Martin Binzer Lind Advokat

Formuefællesskab ved separation eller skilsmisse

Når et par bliver gift, opstår der ved ægteskabets indgåelse formuefællesskab.
Af Anne Øvlisen Advokat (L)

Særeje ved separation eller skilsmisse

Har parterne under ægteskabet fraveget det legale udgangspunkt om formuefællesskab og for eksempel har aftalt særeje om hele formuen, har hver part ved separation eller skilsmisse ret til at udtage hele særejet uden at skulle dele med den anden part.
Af Anne Øvlisen Advokat (L)