FAQ/Testementer


Her kan du se svarene på en række af de typiske spørgsmål, som vi får i forbindelse med fagområdet 'FAQ Testementer '.

Afsnit:

Tilladelse til uskiftet bo


Spørgsmål: Jeg er gift og min mand har 2 børn fra tidligere ægteskab. Er det muligt, allerede nu at lave et dokument, hvor hans børn skriver under på, at jeg må sidde i uskiftet bo ved min mand død?
Der er ikke lavet særeje eller testamente.
Advokat (H) Per Andreasen, Ret&Råd Glostrup svarer:
Ja, hvis børnene er myndige.
Dog bør det i de fleste tilfælde kombineres med et testamente.

Testamente med girokortbørn


Spørgsmål: Mit spørgsmål drejer sig om, hvorledes et testamente skal skrives, således at det efterlader mest muligt til min (eneste) hustru og vores fælles barn, og så lidt som muligt til et barn, som jeg aldrig har set, men er blevet tildømt ved faderskabssag.
Indehaver, Advokat (L) Jesper Andersson, Ret&Råd Hellerup svarer:
Det kan gøres på flere forskellige måder. Den blide model er at lave et testamente, der giver mest mulig til ægtefællen ved førstafdødes død (hvis det bliver dig) og mest mulig til fællesbarnet ved længstlevendes død. Den udvidede model ved det, vi kalder girokortbørn, er at overdrage aktiverne til ægtefællen som særeje i levende live. Det betyder så til gengæld, at din hustru kan tage det hele med sig, hvis I skal skilles.

Hvordan arver min søn mest muligt?


Spørgsmål: Jeg er gift, vi har skilsmissesæreje, vi har en fælles søn, og ikke andre børn. Jeg vil oprette testemente, hvor min søn arver mest muligt, hvor meget skal min mand arve?
Indehaver, Advokat (H) Tom Tønnies, Ret&Råd Vejen svarer:
Når I kun har skilsmissesæreje og dør fra hinanden, bliver skilsmissesærejet almindeligt fælleseje, og derfor har din mand ret til at sidde i uskiftet bo med hele fællesboet incl. dit skilsmissesæreje. Han kan så langsomt "spise" fællesboet op, så der ikke er noget at arve, når han dør, og han kan også selv lave testamente og bestemme over ½x½=1/4 af det beholdne bo, jf. forklaringen nedenfor.

Hvis et sådant fællesbo skiftes, og begge bodele er positive, lægges disse sammen og deles i to: ½ til din mand og ½ til dit dødsbo.

Vedrørende dit dødsbo, kan du, når der er tvangsarvinger (ægtefælle og/eller børn) ved testamente disponere over 3/4, som du kan begunstige sønneke med, mens 1/4 er tvangsarv, hvor fordelingsreglen i henhold til loven er 1/2 til din mand og 1/2 til dine børn/din søn. Det samme gælder naturligvis for din mand.
Din søn vil således her arve i alt 7/8 af dit bo eller 7/16 af det samlede bo, mens din mand vil få 1/8 af dit bo og 9/16 af det samlede bo.

Hvis du vil være sikker på skifte efter din død, er du nødt til at lave fuldstændigt særeje, som din mand ikke kan sidde i uskiftet bo med. Særejet deles på samme måde som beskrevet ovenfor vedrørende dit dødsbo, og du kunne da også overveje at lade din mand lave testamente til fordel for barnet.

Tilbagekaldelse af uigenkaldelig testamente


Spørgsmål: Kan man tilbagekalde et uigenkaldeligt testamente eller ændre i det, hvis det, der testamenteres, er et gældsbrev på 95.000 kr., som eventuelt misligholdes?
Indehaver, Advokat (H) Ole Jensen, Ret&Råd Grenaa svarer:
Et uigenkaldeligt testamente kan ikke tilbagekaldes. Du kan gøre den uigenkaldelige begunstigelse betinget af at afviklingen er overholdt indtil dødsfaldet.

Kan jeg gøre 3 af mine 4 børn arveløse?


Spørgsmål: Jeg blev skilt for tre år siden. Har tre børn med min eksmand.
Forinden har jeg fra et tidligere ægteskab en søn. Jeg mener, at da jeg nu er skilt og lever single, er mine børn lige arveberettiget efter mig.
Jeg har ikke tænkt mig at påbegynde et nyt samliv, men vil hellere være alene.
Kan jeg, hvis jeg ønsker det, efterlade det hele til min ældste søn, og hvordan?
Advokat, partner Jakob Juul Christensen, Ret&Råd Erhverv, Haslev svarer:
Arvereglerne er bygget op således, at man ikke kan gøre sine børn arveløse. På nuværende tidpsunkt har du 4 tvangsarvinger, som skal dele lige, hvis du ikke opretter testamente. I et testamente, kan du sikre, at din ældste søn får mest muligt. For at illustrere forskellen, kan du måske bruge nedenstående regneeksempel.

UDEN TESTAMENTE:
Dine børn arver hver 1/4 (dvs. 25%) af din formue.

MED TESTAMENTE:
Din ældste søn arver 1/4 af tvangsarven, som er ¼ af din formue (dvs. 1/16) samt hele friarven (dvs. 3/4), i alt 13/16 eller 81,25 % af formuen.
Dine øvrige børn arver hver i sær 1/4 af friarven, dvs. 1/16 eller 6,25 % af formuen.

Der er naturligvis nuancer i alle forhold og der kan også være elementer, som der skal tages stilling til under en konkret rådgivning. Som udgangspunkt kan du dog regne med, at ovennævnte er den optimale løsning.

Under forudsætning af, at din formue er meget lille kan det ske, at skifteretten ved din død vil overlade det hele til din nærmeste pårørende. Dette kan meget vel være din ældste søn, hvis det er ham, du har mest kontakt til. Typisk er det den person, der betaler begravelse m.v. I 2008 er grænsen for de såkaldte boudlæg således, at formuen ikke må overstige kr. 35.000,00, når udgifter til begravelse, pantesikret gæld og bobehandling er betalt.

Kan et brev bruges som testamente


Spørgsmål: Hvis man skriver et brev, eller fortæller til andre, hvem eller hvad den/de skal arve, gælder det lige så godt som et testamente?
Indehaver, Advokat (H) Tom Tønnies, Ret&Råd Vejen svarer:
Med mindre der er tale om et såkaldt nødtestamente, er svaret klart nej.
De meget formelle regler om, hvordan man gyldigt opretter testamente, skal, hvis man overhovedet har mulighed for det, overholdes.
Ellers er der tale om et formløst testamente, der kan anfægtes/kræves tilsidesat af bare en af dem, der ellers ville have skullet arve, dvs. helt ud til forældres søskende, og det duer jo ikke.
Man kan vælge at lave et notartestamente, som vedkendes af en notar og underskrives af denne, eller et vidnetestamnte som vedkendes under tilstedeværelse af to vidner, som herefter underskriver dokumentet.

Kan jeg bestemme, hvem der skal styre de penge, min datter eventuelt arver efter mig?


Spørgsmål: Kan jeg i tilfælde af min død, indsætte en formynder over de penge min datter (p.t. 7 år) vil arve. Hendes far og jeg er skilt, og jeg ønsker under ingen omstændigheder, at han skal styre hendes arv.
Indehaver, Advokat (L) Per Elander Rasmussen, Ret&Råd Tommerup svarer:
Hvis det er dig der har forældremyndigheden over din datter, kan du eventuelt i et testamente give udtryk for, hvem du ønsker skal være værge for din datter, såfremt du dør, før hun bliver myndig. Statsamtet vil dog kun godkende en sådan indsættelse, hvis det må antages at være det bedste for barnet.

Har din datter et nært forhold til sin far, trækker dette i retning af, at han kan få tildelt forældremyndigheden.

Umiddelbart mener jeg dog ikke, der er noget problem, idet arven skal forvaltes efter reglerne om administration af umyndiges midler, hvilket indebærer, at arven er båndlagt, indtil din datter bliver myndig.

Der kan kun hæves af kapitalen med statsamtets godkendelse i hvert enkelt tilfælde.
Når din datter bliver myndig, vil kapitalen blive udbetalt til hende til fri rådighed.

Halvdelen af den arv, som din datter arver, vil være tvangsarv og udgangspunktet vil herefter være, at det er din datters værge, som kan søge om frigivelse af midler til specielle formål.
Den anden halvdel, som ikke er tvangsarv kan du lægge de restriktioner, på du måtte ønske.
Hvis du ønsker at gøre mere ved sagen, må jeg henvise dig til at søge advokatbistand. Husk undersøge mulighederne for retshjælp.

Kan man oprette arv som særeje?


Spørgsmål: Vi har 2 piger på hhv. 23 og 26 år. De er ved at indgå faste forhold, og vi vil gerne sikre os, når de skal arve os, at pengene tilfalder vores piger. Kan man oprette en slags særeje? Hvordan gør man, og hvad koster det?
Indehaver, Advokat (H) Tom Tønnies, Ret&Råd Vejen svarer:
I skal lave et testamente, hvori I bestemmer, at alt, hvad pigerne arver eller på anden måde modtager fra jer som følge af død, f.eks. erstatning, forsikringssummer mv., skal være deres skilsmissesæreje eller fuldstændige særeje.
Så kunne I samtidig få set på, om der også var andre gode ting, I skulle have med i testamentet, f.eks. gensidig begunstigelse, båndlæggelse af arv til unge mennesker, indbofordelingslister og meget andet.
Måske bør I også - hvis I har både dine, mine og vores børn, kombinere et testamente med et særeje eller et arveafkald.
Prisen for grundig gennemgang af jeres forhold, rådgivning om testamente og evt. særeje samt forsikringsspørgsmål og udfærdigelse af testamente er afhængigt af tidsforbruget, men ligger typisk på 5 - 6000 og opefter + afgifter, men I kan få et overslag herover, når I har haft mødet med advokaten.

Børnetestamenter


Spørgsmål: Vi venter vores første barn og i tilfælde af, at vi begge dør, før barnet er myndig, ønsker vi, at min ene søster skal overtage forældremyndigheden. Jeg har læst, at man skal oprette et børnetestamente. Gøres det hos en advokat? Hvordan står min søster økonomisk i en sådan situation? Jeg formoder at barnet arver efter os, men kan min søster råde over denne arv. Vi vil jo gerne have, at der følger penge med fra os, så hun har noget til barnet under dets opvækst.
Indehaver, Advokat (H) Tom Tønnies, Ret&Råd Vejen svarer:
Der er ikke krav om advokatbistand - heller ikke ved børnetestamenter, men det er altid klogt at konsultere en advokat, når der skal laves testamente, da både reglerne om formueforholdene i ægteskabet, arvereglerne og forsikrings- og pensionsreglerne og nu her også værgemålsreglerne skal skrues rigtigt sammen, for at det dur.

Det er Statsforvaltningen, der bestemmer, hvem der skal have barnet eller være værge, men der lægges altid stor vægt på de ønsker, der er udtrykt i et formelt oprettet notartestamente. Man kan også heri angive bestemte regler for administration af formuen/arven og for den båndlæggelse, der vil ske, herunder til hvilke formål og hvornår værgen kan hæve af kapitalen til gavn for barnet.
Det er selvfølgelig vigtigt, at Statsforvaltningen får kendskab til jeres ønsker, hvis I dør. I kan eventuelt give den eller de personer, I ønsker skal have forældremyndigheden over jeres børn, en kopi af jeres børnetestamente. De kan så aflevere det i Statsforvaltningen, inden der bliver truffet afgørelse om jeres børn.
I kan også indlevere jeres børnetestamente i notarialarkivet. Der er en notar ansat ved alle byretter, og der er som regel en fast ugentlig notartid. Dels attesterer notaren, at I har lavet jeres børnetestamente ved jeres fornufts fulde brug, og dels opbevarer notaren en genpart. Så er I sikre på, at Statsforvaltningen bliver underrettet om det ved jeres død.
Tinglysningsgenparten skal printes ud på et særligt tyndt stykke papir, som I kan købe hos boghandleren.

Det koster 300 kroner i gebyr at få testamentet i notarialarkivet, og I skal medbringe dokumentation for jeres identitet.
Hvis der opstår forhold, der får jer til at fortryde eller ændre jeres ønsker i børnetestamentet, kan I uden videre ændre eller annullere det.
Sørg for at få kopier tilbage, som I eventuelt har udleveret til andre og tilbagekald blot testamentet fra notarialarkivet. Det kan I gøre på et hvilket som helst dommerkontor - det behøver ikke være der, hvor I har fået det lavet.

Bør man lave testamente, når man sidder i uskiftet bo og får en ny samlever


Spørgsmål: Min mand døde i dec. 2000. Vi blev gift i 1973. Vi har et barn sammen. som er født i 1973, og jeg medbragte et barn fra et tidligere forhold, som er født i 1964. Jeg sidder i uskiftet bo.
Jeg har nu mødt en mand, og vi har købt hus sammen. Han har fra sit tidligere ægteskab et eget barn og et adoptiv barn. De er begge i dag over 18 år, og han har ikke haft kontakt til dem i over 10 år.
Hvordan sikrer vi hinanden bedst muligt? Ved at gifte os eller ved at få lavet testamente, og hvordan med børnene, rent arvemæssigt? Kan jeg fortsat side i uskiftet bo, hvis jeg gifter mig igen. Og hvordan sikrer jeg, at mine to børn arver ligeligt, når jeg engang dør?
Advokat, partner Jakob Juul Christensen, Ret&Råd Erhverv, Haslev svarer:
Det er helt centralt, at I får løst problemet.

Du stiller mange spørgsmål og en del af dem bør besvares ved et møde med en advokat. Helt overordnet kan jeg dog oplyse følgende:

1. Du kan ikke sidde i uskiftet bo og gifte dig igen. Hvis du gifter dig, skal boet efter din afdøde mand skiftes.

2. Kun hvis du og din samlever bliver gift, betaler I ikke boafgift (arveafgift), såfremt I ønkser at arve hinanden. Hvis I lige er flyttet sammen, ville I på nuværende tidspunkt betale ca. 36,25% i boafgift. Hvis I har boet sammen i mere end to år, skal I kun betale 15% i afgift. Afgiftsspørgsmålet kan derfor blive relevant afhængig af, hvor store værdier der er tale om.

3. Dine børn vil altid være arvinger efter dig, ligesom din samlevers børn er arvinger efter ham. Din afdøde mand og du har et fælles barn. Dette barn har arveret efter jer begge. For at løse problemet med det uskiftede bo, er der mulighed for, at jeres fællesbarn kan give arveafkald, mod at du f.eks. sikrer dennes arv i et testamente. Dette kunne måske være en brugbar løsning.

4. Det forhold, at din samlever har børn, som han ingen kontakt har til, kan betyde, at han ønsker, at de skal modtage så lidt arv som muligt til sin tid. I den forbindelse er der en række muligheder, som er for omfattende at beskrive her, men jeg vil råde dig til at kontakte en advokat snarest muligt.

Med hensyn til arvefordelingen, når du på et tidspunkt dør, er der tale om et større regnestykke, som kræver lidt flere oplysninger. Der er ikke én bestemt løsning på problemet, men afhængig af jeres ønsker og økonomiske formåen er der en række muligheder.

Til toppen af siden Sitemap Større skrift Tip et link Print
Sidst opdateret: 10.08.2010
Oprettet: 18.08.2008
Morgenrim

Privatkurser

Deltag på Ret&Råds mange juridiske kurser og foredrag for private.

FAQ

Gå til hele FAQ listen med alle fagområder for private. 

Kontakt os!

Katharina