Standard aftalen AB Forbruger er udarbejdet i et samarbejde mellem Erhvervs- og Byggestyrelsen, Dansk Byggeri, Tekniq og Forbrugerrådet.
Som det gælder for AB 92, gælder det også for AB Forbruger, at den skal vedtages af parterne for at være en del af aftalegrundlaget.
AB Forbruger afviger på en række punkter fra AB 92. De væsentligste forskelle mellem AB Forbruger og AB 92 er:
Alle beløbsangivelser undtagen dagbøder er inkl. moms. Eksempelvis skal garantistillelser beregnes som en procentsats af kontrakten inkl. moms.
Vedståelsesfristen er 15 arbejdsdage, dog ved totalentreprise 40 arbejdsdage. I AB 92 er fristen 20 arbejdsdage.
Entreprenøren skal kun stille sikkerhed for 15 % af entreprisesummen, hvis det aftales, og sikkerhedsstillelsen bortfalder 30 dage efter, at arbejdet er afleveret. Eventuel sikkerhed for ekstraarbejder skal aftales i forbindelse med indgåelsen af aftalen om ekstraarbejder. Efter AB 92 skal entreprenøren stille sikkerhed, og sikkerhedsstillelsen nedskrives og ophører først efter 5 år.
Det skal aftales, at forbrugeren skal stille sikkerhed. Efter AB 92 kan entreprenøren ensidigt forlange det.
Forbrugeren kan til enhver tid forlange sikkerhedsstillelsen nedskrevet til retsentreprisesummen for aftalte arbejder, hvorved entreprenøren mister sin sikkerhed for ekstraarbejder, som der ikke er enighed om og gener i forbindelse med forsinkelser med mere. I AB 92 bevarer entreprenøren bygherrens sikkerhedsstillelse, indtil alle krav er betalt.
Aftales der ikke en tidsplan, skal arbejde påbegyndes og afsluttes inden rimelig tid.
Entreprenøren har pligt til inden og under arbejdets udførelse, at vejlede forbrugeren. Tilsvarende vejledningspligt er ikke angivet i AB 92 overfor bygherren. Bestemmelsen formodes at øge entreprenørens ansvar som rådgiver, hvis noget af en eller anden grund går galt.
Entreprenøren har pligt til, inden arbejdets påbegyndelse, at spørge forbrugeren, om der er særlige forehold på ejendommen f. eks. servitutter, forsyningsledninger, byggelinjer og om foretagne undersøgelser for grundvand, forurening eller andre hindringer. Hindringer og forhold, som forbrugeren burde have oplyst om, men som han ikke oplyste om og, som giver anledning til merudgifter, skal forbrugeren betale som ekstraarbejder. Hindringer som ingen af parterne kendte til eller burde kende til og, som giver anledning til udgifter, skal betales af forbrugeren.
Entreprenøren bærer pligten til at overholde bygningsreglementer.
Kræver bygningsreglementet, at arbejdet skal udføres efter en anvisning, som typisk udarbejdes af en rådgiver, er entreprenøren ikke ansvarlig, hvis anvisningen ikke foreligger, eller arbejdet udføres efter anvisningen. Entreprenøren skal dog advare, hvis han kan se, at noget ikke er i orden.
Entreprenøren skal levere alle materialer til brug for arbejdet.
Hvis et prisoverslag overskrides med mere end 15 % skal entreprenøren hurtigst muligt indhente forbrugerens stillingtagen til arbejdets fortsættelse. Hvis ikke entreprenøren orienterer forbrugeren, når et afgivet overslag overskrides med mere end 15 %, skal forbrugeren kun betale overslaget + 15 %, hvis det yderligere beløb kunne være sparret, hvis forbrugeren var blevet orienteret.
I AB 92 er ikke en tilsvarende betingelse, men efter retspraksis ville entreprenøren få alle sine penge, selvom han havde glemt at orientere forbrugeren, hvis det afgivne overslag var velbegrundet og, hvis det måtte antages, at kunden ikke ville have standset eller ændret arbejdet, hvis han var blevet orienteret - altså en rimelighedsvurdering.
Entreprenøren har bevisbyrden for, hvilke ændringer der er aftalt undervejs.
Entreprenøren opnår kun ret til acontobetaling eller anden løbende betaling, hvis det aftales. Efter AB 92 har entreprenøren ret til acontobetaling 1 gang hver måned.
Forbrugeren kan anmode om at få tilsendt en endelige og fuldstændig opgørelse over de løbende betalinger, når det samlede arbejde er afsluttet. Betaler forbrugeren ikke rettidigt, normalt 15 arbejdsdage fra modtagelsen af faktura, kan entreprenøren efter skriftlig meddelelse straks standse arbejdet.
Arbejdet er afleveret, når entreprenøren har meddelt forbrugeren, at arbejdet er udført, eller der er afholdt afleveringsforretning. Entreprenøren har bevisbyrden for, at arbejdet er afleveret. Konstateres væsentlige mangler er der først afleveret, når manglerne er afhjulpet.
Afleveringsforretning afholdes, hvis entreprisesummen er større end kr. 50.000,00, og en af parterne ønsker det, og meddeler det til den anden part inden arbejdet er udført eller, hvis parterne har aftalt det.
Reklamerer en forbruger over en mangel inden for 2 måneder fra det tidspunkt, hvor han er eller burde være opmærksom på manglen, er der rettidig reklameret. Ved senere reklamation bliver det en konkret vurdering af forholdet, om der er reklameret rettidigt.
Entreprenørens ansvar ophører efter forældelsesloven dvs. 10 år efter aflevering, dog max 3 år efter forbrugeren opdagede eller burde opdage manglen.
Entreprenøren skal indkalde til 1 års eftersyn, hvis prisen for arbejdet overstiger kr. 500.000,00 inkl. moms, og der ikke afholdes eftersyn efter reglerne om obligatoriske byggeskadeforsikring ved nybyggeri. For arbejder under kr. 500.000,00 afholdes 1 års eftersyn, hvis en af parterne ønsker det og meddeler dette til den anden part inden 1 år efter arbejdets aflevering.
Det er entreprenøren, der indkalder til eftersyn af arbejdet, som skal finde sted senest 1 år efter arbejdets aflevering. Indkaldelsen skal være skriftlig og ske med højest 30 og mindst 10 arbejdsdages varsel.
Tvister afgøres ved de almindelige domstole, med mindre forbrugeren indbringer sagen for et ankenævn. Sagkyndig beslutning kan dog iværksættes gennem Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed. Det er i dag muligt at anmode om deltagelse af sagkyndig dommer ved de almindelige domstole.