Emner:
Voldsoffererstatning

Voldsoffererstatning

Har du været udsat for et voldeligt overfald, kan du i de fleste situationer kræve erstatning for det tab og den lidelse, du er påført, uden at skulle gennemføre kravet direkte mod gerningsmanden.

Dit erstatningskrav kan behandles af Erstatningsnævnet. Det er blandt andet en betingelse for at få erstatning

  • at skaden er sket ved en overtrædelse af straffeloven eller lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning
  • at der er tale om personskade
  • at forbrydelsen er anmeldt til politiet inden for 72 timer
  • at du har fremsat krav om erstatning over for skadevolderen, hvis sagen har været i retten
  • at du har fremsat krav over for Erstatningsnævnet senest to år, efter forbrydelsen er begået, to år efter endelig dom i sagen er afsagt eller to år efter politiets afgørelse om indstilling af efterforskningen

Du kan få erstatning, selv om gerningsmanden er ukendt eller ikke kan findes. Du kan også få erstatning, selv om gerningsmanden ikke kan straffes, fordi gernings-manden er under 15 år eller utilregnelig (f.eks. sindssyg).

Har du været udsat for et voldeligt overfald, skal du anmelde skaden til Erstatningsnævnet. Det kan du gøre på www.erstatningsnaevnet.dk. Her kan du anmelde skaden digitalt eller downloade et anmeldelsesskema. Anmeldelsesskemaet udleveres også af politiet i forbindelse med politiets behandling af sagen. Politiet har pligt til at vejlede om retten til at få erstatning.

Ansøgningsskemaet skal ikke indsendes til Erstatningsnævnet direkte, men afleveres til politiet i den politikreds, hvor forbrydelsen er begået. Herefter indsender politiet ansøgningsskemaet og straffesagens akter til nævnet, men først når politiet har færdigbehandlet sagen, og der eventuelt er afsagt dom i sagen. Erstatningsnævnet fremsender en kvittering, når ansøgningsskemaet er modtaget hos nævnet.

Selve erstatningskravet beregnes ud fra reglerne i erstatningsansvarsloven. Her kan du få erstatning og godtgørelse for:

  1. Medicin- og behandlingsudgifter. Udgifter til behandlinger og medicin skal først og fremmes søges dækket via din egen fritidsulykkesforsikring. Du kan få dækket udgifter til de behandlinger, der er helbredende. Hvis behandlingerne kun er smertelindrende, er der ingen dækning.
  2. Tabt arbejdsfortjeneste. Bliver du helt eller delvist sygemeldt på grund af skaden, er du berettiget til erstatning for den lønindtægt, som du mister. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste skal stille dig økonomisk, som om skaden ikke var sket. Erstatningen opgøres ved at beregne, hvad du ville have tjente i perioden, hvis du ikke var kommet til skade og ved at fradrages det, som du modtager i perioden i sygeløn, sygedagpenge og lignende ydelser. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste kan du kræve, indtil du genoptager dit arbejde igen på væsentlig samme vilkår som før skaden. Har ulykken betydet, at du har mistet 15 % eller mere af din erhvervsevne, ophører retten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste fra det tidspunkt, hvor der træffes endelig afgørelse om dit erhvervsevnetab.
  3. Svie og smerte. Er du syg på grund af skaden – det vil sige helt eller delvist sygemeldt og er under-givet en eller anden form for behandling - så kan du kræve svie- og smertegodtgørelse med kr. 185 pr. dag, du er syg (2014 beløb). Du kan maksimalt få svie- og smertegodtgørelse med kr. 71.500 (2014 beløb). Det svarer til sygemelding i godt et år. Krav på godtgørelsen ophører, uanset du fortsat er sygemeldt, når der er truffet afgørelse om varigt mén.
  4. Varigt mén. Godtgørelse for varigt mén skal dække de gener og smerter, som du har efter skaden samt de begrænsninger, som skaden har medført for din daglige livsførelse. At det er en godtgørelse betyder, at der er tale om et i loven fastsat beløb, der udbetales uden at du skal dokumentere et tab. Godtgørelsen for 1 % varigt mén udgør kr. 8.175 (2014 beløb). Der bliver først betalt godtgørelse, hvis det varige mén minimum er 5%. Godtgørel-sen kan maksimalt andrage 120%. Ved fastsættelsen af méngraden, vil der blive taget udgangspunkt i Arbejdsskade-styrelsens vejledende méntabel, som du kan se på www.ask.dk.
  5. Erhvervsevnetab. Hvis skaden medfører, at du ikke kan arbejde i samme omfang som tidligere, har du muligvis ret til erstatning for tab af erhvervsevne. Erhvervsevnetabserstatningen beregnes ved at vurdere, hvad du ville have tjent, hvis skaden ikke var sket, sammenholdt med din indtjeningsevne efter skaden. Tjente du før skaden f.eks. kr. 400.000 og tjener du efter skaden f.eks. kun kr. 300.000, er erhvervsevnetabet 25%. Erstatningsbeløbet beregnes ved at gange erhvervsevnetabsprocenten med 10 og årslønnen. Årslønnen er den indkomst, som du har haft i de 12 måneder forud for skaden. Havde du en årsløn før skaden på kr. 400.000 og er din erhvervsevnetabsprocent 25%, så vil din erhvervsevnetabserstatning blive 0,25 x 10 x 400.000 = kr. 1.000.000. Fra du fylder 29 år sker der efter loven et fradrag, så yngre personer får højere erstatning end ældre personer. Det er politiet, der udbetaler erstatningen og godtgørelsen til dig eller din advokat. 

Har du været udsat for et overgreb eller et overfald råder vi dig til at kontakte din Ret&Råd Advokat hurtigst muligt.

Du kan få beskikket en advokat som bistandsadvokat som rådgiver dig og er din advokat under retssagen mod gerningsmanden, hvor du højst sandsynligt vil blive indkaldt til at afgive vidneforklaring. Det er også under sagen at din bistandsadvokat kan opgøre dit erstatningskrav korrekt og desuden sikre at det bliver anmeldt rettidigt til Erstatningsnævnet.

Desuden er det vigtigt, at du kontakter din læge eller sygehuset, så dine skader kan blive grundigt beskrevet og ført til journalen.

Det er politiet, der udbetaler erstatningen og godtgørelsen til dig eller din advokat.