Emner:

Udvidet samlevertestamente

Det er en udbredt misforståelse, at samlevende arver hinanden. Samlende har ikke arveret, uanset hvor længe de f.eks. har boet sammen. Det kræver, at der oprettes et samlevertestamente.
Udgangspunktet ved oprettelse af testamente er, at 1/4 af arven er tvangsarv og 3/4 er friarv (dvs. det man kan råde over ved testamente).

Det betyder, at hvis to samlevende uden børn ønsker at oprette testamente vil de kunne bestemme, at alt hvad de efterlader sig skal tilfalde den længstlevende, da de ikke efterlader sig tvangsarvinger. Hvis de imidlertid har børn, vil den længstlevende udelukkende kunne begunstiges med 3/4 - svarende til friarven.

Med det nye arvelov blev der imidlertid indsat en bestemmelse om muligheden for at oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente, såfremt de samlevende opfylder nogle nærmere angivne betingelser, herunder enten har boet sammen 2 år eller har fællesbørn.

Udvidet testamente

Ved at oprette et udvidet samlevertestamente, kan længstlevende begunstiges med 7/8, således at de samlevende arveretligt kommer til at stå på tilsvarende måde som ægtefæller med fuldstændigt særeje.

Et udvidet samlevertestamente betyder således ikke, at reglerne om uskiftet bo kan finde anvendelse. Endvidere har Vestre Landsret har ved afgørelse af 2. juli 2010 fastslået, at en samlever der havde oprettet et såkaldt udvidet samlever testamente ikke kunne anvende reglen om ægtefælleudlæg i dødsboskiftelovens § 22, der omhandler en særlig forenklet måde at skifte boet på via et udlæg til efterlevende ægtefælle.