Udgifter til samvær med børn

Udgifter til samvær med børn

Aktuel praksis om fordeling af udgifter, samværschikane og flyt-ning af bopæl/barnets tarv.

Efter Familiestyrelsens vejledende regler er udgangspunktet, at samværsforælderen sørger for afhentning af barnet ved samværets begyndelse, og bopælsforælderen sørger for afhentning af barnet ved afslutning af samværet. Hver forælder afholder udgifterne til den del af transporten, som den pågældende er ansvarlig for, herunder udgifter til transport af en eventuel ledsager til barnet.

I en række situationer kan udgangspunktet fraviges

  1. ansøgeren har en meget lav indkomst, og den anden forælder har en væsentlig højere indkomst
  2. den ene forælder flytter, og flytningen gør transporten væsentlig mere besværlig eller bekostelig
  3. praktiske forhold gør det umuligt eller uforholdsmæssigt besværligt for den ene forælder at deltage i transporten
  4. der foreligger andre særlige omstændigheder

Den ene forælder flytter

Efter praksis kan den forælder, der vælger at flytte og som ikke har en naturlig tilknytning til den nye bopæl, pålægges at betale alle udgifter til transport, altså de udgifter, som den anden forælder får som følge af flytningen.

Situationen, hvor den ene forælder flytter, give ofte anledning til uoverenstemmelser mellem forældrene, idet den ene forælders flytning til den anden ende af landet naturligt medfører væsentlig forøgede udgifter til gennemførelse af samværet. Efter praksis kan den forælder, der vælger at flytte og som ikke har en naturlig tilknytning til den nye bopæl, pålægges at betale alle udgifter til transport, altså de udgifter, som den anden forælder får som følge af flytningen.

En sag fra praksis

I en aktuel sag, hvor dom er afsagt af Vestre Landsret den 9. maj 2012, er det bestemt, at en flytning fra en provinsby på Sjælland til Sønderjylland ikke medfører, at bopælsforælderen, som flyttede til Sønderjylland i 2009, alene skal betale transportudgifterne, men at der skal ske en ligedeling af disse.

Byretten havde ellers truffet en anderledes afgørelse, hvorefter bopælsforælderen skulle afholde alle udgifter til samvær, netop begrundet med flytning langt væk fra den tidligere bopæl.

Landsretten siger som led i sin begrundelse omkring transportudgifterne:

”landsretten har navnlig lagt vægt på oplysningerne om parternes økonomiske forhold og deres betydning for mulighederne for at gennemføre samvær”.

Da jeg førte sagen for bopælsforælderen, som var flyttet til Sønderjylland, kan jeg supplerende oplyse, at min klient familiemæssigt havde et meget lille netværk, men gennem hele sin opvækst havde fået et meget nært forhold til et ”vennepar” (en slags papforældre) i det Sønderjyske, hvor hun tog ophold, for at komme væk fra barnets far. Det er min vurdering, at denne tilknytning også har haft betydning for landsrettens afgørelse.

Landsrettens afgørelse omhandlede tillige spørgsmålet om hvornår et samvær skal slutte, såfremt der er tale om et lille barn, der skal op og i skole næste dag efter et samvær.

I den aktuelle sag blev det bestemt, at samværet skulle slutte kl. 15.00. Byretten havde fastsat at samværet først skulle slutte kl. 18.00. Da transporttiden med tog og bus inkl. ventetid tager ca. 4 timer, kan man sige, at landsrettens afgørelse i høj grad var mere afbalanceret. Landsretten siger nemlig:

” landsretten har navnlig lagt vægt på barnets alder og den lange transporttid ” 

Endelig omhandlede afgørelsen spørgsmålet om samværschikane, og i givet fald om dette kunne medføre flytning af barnets bopæl til den anden forælder. Da manglende gennemførelse af samværet i høj grad hang sammen med dårlig økonomi hos bopælsforælderen, og da tilknytningen til barnets mor(nuværende bopælsforælder) var meget tæt, blev fars påstand om at flytte bopælen til ham ikke taget til følge.

Der ses i retspraksis en lang række afgørelser, der ligner den konkrete afgørelse, hvor den meget nære tilknytning til den ene af forældrene får afgørende betydning for, om bopælen skal flyttes eller forblive. Der bliver altså lagt betydelig vægt på barnets tarv, hvilket også er i overenstemmelse med forældreansvarslovens intentioner.