Emner:
Spansk arveafgift

Spansk arveafgift

En del danskere har familiemedlemmer, som er bosiddende i Spanien – enten som residente eller ikke-residente.

Når et sådant familiemedlem afgår ved døden, er det vigtigt, at der sker skifte af de spanske aktiver: fast ejendom, bil, bankkonti osv. og man skal være opmærksom på, at det er arvingerne, der selv skal tage initiativ til et sådant skifte.

Sker der ikke skifte, har det dels nogle økonomiske konsekvenser i form af ”strafferenter” af den spanske arveafgift og dels konsekvenser i form af, at arvingerne ofte ikke senere kan sælge aktiverne – f.eks. et hus eller en lejlighed.

Man skal være opmærksom på, at det er arvingerne, der selv skal tage initiativ til et sådant skifte. Sker der ikke skifte, har det dels nogle økonomiske konsekvenser i form af ”strafferenter” af den spanske arveafgift og dels konsekvenser i form af, at arvingerne ofte ikke senere kan sælge aktiverne – f.eks. et hus eller en lejlighed.

Der skal betales spansk arveafgift af alle aktiver, der befinder sig i Spanien, uanset om man er resident eller ej. Fristen for betaling er 6 måneder, der regnes fra dødsfaldsdatoen. Indenfor de første 5 måneder efter dødsfaldet, kan der søges om yderligere udsættelse på op til 6 måneder mere, ligesom der er mulighed for at betale et aconto-beløb, hvis boet endnu ikke kan opgøres.

I visse tilfælde, skal der beregnes både dansk og spansk arveafgift af de samme aktiver, men der vil i så fald være mulighed for modregning, så man ikke skal betale ”dobbelt”.

Beregning af afgift

Arveafgiften beregnes i princippet af ”markedsværdien” på dødsfaldstidspunktet. For så vidt angår fast ejendom kan det f.eks. være den værdi, som ejendommen sælges til eller udlægges til en arving for. Hvis denne værdi imidlertid er mindre end den offentlige mindsteværdi, kan myndighederne lægge den højere værdi til grund. Det vil derfor ofte være en god ide at få ejendommen vurderet af en valuar/taksator.

Eventuel gæld i ejendommen kan fradrages ved beregningen og det samme gælder f.eks. begravelsesomkostninger. Udgifterne ved boets behandling kan derimod ikke fratrækkes efter spanske regler, men fradraget kan da ske i den danske del af bobehandlingen, hvis der samtidig sker dansk skifte.

Den spanske arveafgift

Selve beregningen af den spanske arveafgift er særdeles kompliceret – også fordi, der indrømmes forskellige fradrag i forskellige dele af Spanien.

Sagt meget kort opgøres nettobobeholdningen – altså aktiver fratrukket passiver. Heri indgår i øvrigt indbo med et standardbeløb på 3% af arvebeholdningen. Arvingens andel af nettobobeholdningen beregnes og herfra fratrækkes forskellige fradrag afhængig af slægtsskab, alder, egen formue osv. Af dette afgiftsgrundlag beregnes arveafgiftssatsen, der så ganges med en arveklassekoeffcient, hvorved man når frem til den beregnede afgift. Herfra kan der ske yderligere fradrag for residente.

Som eksempel kan nævnes at arveafgiften ved et afgiftsgrundlag på euro 39.943,- udgør euro 3734 og ved et afgiftsgrundlag på euro 79.880 udgør den euro 9166.

Hvis man er resident, er der mulighed for særlige fradrag ved fast ejendom og alder under 21 år.

Spanske myndigheder anerkender som hovedregel, at skifte sker efter danske arvegangsregler, hvis man er dansk statsborger, men det ændrer som nævnt ikke på, at der skal betales spansk arveafgift.

Hvem arver?

Det vil i øvrigt altid være en god ide at oprette testamente, såfremt man ejer aktiver i Spanien.

Spanske myndigheder anerkender som hovedregel, at skifte sker efter danske arvegangsregler, hvis man er dansk statsborger, men det ændrer som nævnt ikke på, at der skal betales spansk arveafgift.

Et sådant testamente skal ikke nødvendigvis oprettes i Spanien, men kan udmærket oprettes i Danmark for dansk notar.

Hvis testamente ikke er oprettet, vil det typisk betyde en markant forlængelse af bobehandlingen, ligesom omkostningerne herved vil være ganske betydelige på grund af forøgede dokumentationskrav.