Hvis du ejer bolig i Spanien skal du have nyt testamente

Skilsmisse og bolig i Spanien

Det er svært at tro på, men selv ægtepar, der ejer en bolig i Spanien, risikerer at blive skilt. Og hvad sker der så med den spanske bolig?

Jeg har lige præcis haft sådan en sag på mit bord. Ægteparret skulle skilles, og kunne ikke blive enige om hvem, der skulle eje deres dejlige spanske ejendom. Begge ægtefæller stod på skødet som ejere. De havde nu valget mellem to typer løsninger: at blive enige om hvem, der skulle afgive ejendommen eller at tvangssælge ejendommen.

Den gode løsning

Til grund for den gode løsning ligger fælles eje af en ejendom – det man i Spanien kalder pro indiviso.

Det betyder, at ejerne har ret til fortjeneste ved ejendommen, men at ejerne også skal bidrage til at betale skatter og afbetaling på lån.

Dette fælleseje kan opløses ved at lave et såkaldt ”skøde på opløsning af fællesejet”. Der er store rabatter ved at vælge denne løsning, f.eks. skal man normalt betale 8 % i transaktionsskat, men man slipper med 1% i skat ved at vælge denne løsning. Det betyder at den part, der køber den anden part ud, har flere penge at betale til den ægtefælle, som forlader ejendommen.

Den dårlige løsning opstår, hvis ægtefællerne ikke kan blive enige.

En anden god løsning er at sælge ejendommen, og at hver ægtefælle får sin andel af betalingen.

Den dårlige løsning

Den dårlige løsning opstår, hvis ægtefællerne ikke kan blive enige. Så skal ejendommen tvangssælges, hvis en af ægtefællerne insisterer på dette.

Det betyder, at den ene ægtefælle anlægger retssag og ejendommen sælges på en ”hollandsk auktion”. Auktionarius starter med at tilbyde ejendommen til et højt beløb. Beløbet falder, indtil en køber byder på ejendommen.

Det er en dyr og dårlig løsning. Ofte ender ægtefællerne med at sælge ejendommen, uden at få nogle penge i hånden, fordi salgsprisen er lav, den spanske stat skal have afgifter, og der er omkostninger til advokaterne.