Skal al appeladgang ved domstolene afskæres/begrænses i civile retssager i fremtiden?

Hvor går den fair balance mellem civile appellanters retssikkerhed og hensynet til ikke at overbelaste retssystemet med "ikke vigtige" og "ikke principielle" (kværulant) retssager.

Der er næppe uenighed om, at mange civile retssager kunne og burde være løst uden domstolenes mellemkomst, og inden de blev registreret som retssager i retssystemet. 
 
Der går tit inflation i, hvad der er "principielt" for en part at høre en dommers mening om. 
Motiver til retssager er mangeartede og forskellige. 

Som advokat mener jeg, at det er min pligt efter nøje at have vurderet en parts tvist og substansen heri at fortælle klienten med rene ord, om klienten har en god sag, en dårlig sag eller ikke " en kinamands chance " for at vinde rettens øre for hans fremførte synspunkter. 

Mange tvister kan "sies fra" og lægges låg på ved en sådan grundig retlig og ofte også menneskelig analyse af pro et contra. 

Men har en sagsøger råd til at betale, kan vedkommende nemt i dag aktivere retssystemet for næsten alle typer tvister. 
 
Retshaveri og kværulantsager belaster fx ofte retvæsenet på bekostning af behandlingen af andre, vigtigere, hastend, civile retssager, som også har mere principel betydning og større substans. 
 
Se fx G. Lambertz i Det 37. nordiske Juristmøde, 2005, bind 1.207 ff.: Retshaverister - problem eller udfordring ? 
 
Når det er sagt, må man også huske på, at en beløbsmæssig og fremtidig forhøjet grænse, fx til 75.000 kr - 100.000 kr. i forhold til gældende ret - over 10.000 kr. - ikke altid vil være et 100 % egnet og eneste valide parameter for at tillade/afskære appel af en 1.instans dom. 

I mange af livets forhold har man ofte kun "1 skud i bøssen"- og må "leve med nogle fejlskud". 

Risikoen for fejltagelser/justitsmord mv, er ikke ubetydelig, når vi taler om stridende parter i civile retssager. 
 
Appel af en dom har kun fornuftig og saglig mening, hvis der kan påvises urigtigheder ved 1. instans dommen. 
 
De såkaldte "betalings/forhalingsanker" uden ny og relevant substans kun for at genere kreditor og trække betaling i langdrag er ikke med dommerøjne "populære"- og bør undlades. 

Men hvem skal afgøre (censurere), om en 1. instans dom med rette og med føje ikke skal ankes? 
 
Skal åbenlyse fejl og forsømmelser ikke kunne "repareres"/afbødes i en appelsag med nye og uvildige dommere? 
 
Et sagkyndigt udvalg forventes at barsle med en betænkning om ændrede appelregler i civile sager i september 2013. 
 
Uden at kende alle detaljer kan man ved at " slagte den hellige ko": 
 
Fri appeladgang i civile sager,

måske risikere at åbne op for en lind strøm af klager til fx Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg og andre internationale klageorganer. 
 
Eller reglerne om genoptagelse i Retsplejeloven søges måske udnyttet i unødigt omfang.

Hertil skal det fremhæves, at appeladgang reelt ikke er en menneskeret. 
 
Men retssikkerhed er beskyttet under fx den i Danmark siden 1.7.1992 inkorporerede EMRK og dynamisk konventionspraksis fra Strasbourg. 
 
Tilsvarende gælder beskyttelsens iht EU -Charteret efter Lissabon-Traktaten og EU-Domstolen i Luxembourg. 
 
Men gennemføres en generel lovændring, der sætter "appeloverliggeren" højere end dagens 10.000 kr., aflastes retsvæsenet måske nok, men oplevelsen af retsvæsenet i 1. gangs civile retssager kan med føje krænke parternes - og omverdenens - retsbevidsthed og retsfølelse. 
 
Derfor bør en egnet dispensationsadgang givetvis også overvejes for at afbøde oplagt forkerte 1. instans domme og/eller domme, hvor nye og afgørende fakta og jus åbenbares. 
 
Muligheder er jo legio. 
 
Danmark ændrede fx den tidligere retsafgiftslov, fordi de i visse tilfælde meget høje rets- og berammelsrsafgifter reelt afskar visse sagsøgere fra deres konventionssikrede " acces to court", jf. EMRK art. 6,1, jf.art.13. 
 
Det er ofte svært at afgøre, hvad retssagens værdi udgør iht retsafgiftsloven. 
 
I dag ses småsagsprocessen (krav op til 50.000 kr.) ofte misbrugt til chikane mellem stridende parter, fordi det kun koster 500 kr. at opstarte retssagen ud fra en standardstævning, der kan downloades fra byrettens hjemmeside. 
 
Se reglerne om småsagsprocessen og dommernes roller under forberedelsen og frem til selve hovedforhandlingen. 
 
Afskæring/begrænsning af fremtidig appel i visse civile sager skærper også kravene til sagsbehandlingen og kvaliteten og begrundelsen af byretsdommene, herunder af best practice hos alle civilpricessens aktører, se fx vejledninger for byretssagernes behandling og ditto for sagsbehandlingen i landsretter og Højesteret. 
 
I dag kan byretssager også sættes med 3 byretsdommere og/eller 1 byretsdommer og 2 sagkyndige dommere. 

Uanset kvalitet og sagsbehandling i byretter ikke måtte kunne kritiseres, er civile sager undergivet parternes og deres advokaters rådighed, og nye eller eksisterende beviser kan bedømmes vidt forskelligt i byretter, landsretter og Højesteret. 
 
Læs blot Ugeskrift for Retsvæsen. 

Retsmægling har efter min erfaring som mangeårig procesadvokat ofte løst sagerne i 1. instans eller fået " kvalt" en ankesag, fordi de stridende parter omsider "fandt hinanden i mindelighed." 

Det er evident, at også advokater og deres klienter har en ikke ubetydelig indflydelse på, hvilke typer retssager, der anlægges og gennemføres til dom i 1.instans. 
 
Selvom mediation uden for retssalen har vundet et vist fodfæste herhjemme, lider meditationsinstituttet - og retsmægling - af den ikke ubetydelige svaghed, at ingen af parterne er bundet heraf. 
 
Vil stridende parter fortsat ikke acceptere resultatet af en gennemført mediation/retsmægling, kan parterne blot gå i byretten og søge dom for deres standpunkter. 
 
I erhvervsforhold gives bevidst afkald på appel ved at aftale voldgift, der er fortrolig og hurtigere. 
 
Men hvad skal en ankesag vedrøre? 

Anke betyder en helt ny behandling af den afsagte 1.instans dom. 
 
Men er der udsigt til at få ændret byretsdommen - er beviser bedømt forkert- er der dukket nye og relevante forhold op o.s.v.? 

Håbløse og udsigtsløse ankesager er af det onde og bør undlades - både af hensyn til parterne, deres advokater og appelrettten. 

En vis vejledning for, hvad der er værd at anke, må kunne hentes i både Civilstyrelsens og Procesbevillingsnævnets - samt fx Strasbourg Domstolens - admitteringspraksis, hvorefter retssager kun tillades prøvet, hvis de er meget principielle, eller særlige grunde taler for endnu en domstolsprøvelse af fakta og jus. 
 
Der er tale om vanskelige afvejninger - fx politisk, økonomisk, juridisk, retsfølelsesmæssigt samt retssikkerhedsmæssigt. 
 
Det skal blive interessant at se indholdet af den kommende appelbetænkning fra Retsplejerådet. 
 
Advokat(H) Steen Petersen er en erfaren, effektiv og slagkraftig procesadvokat, der også fører mange voldgiftssager, der ikke som nævnt aldrig kan appelleres. 
 
Se Steens profil HER og hans artikler HER.

Kontakt Steen på 21721782 og stp@ret-raad.dk