"Simple" kommuneswaps, valutaspekulation, risikoafdækning og kommuneansvar.

Swap aftaler kan konkret være fornuftige, hvis en kommune vil holde sine renteudgifter nede og samtidig gardere sig mod for store udsving i løbende betalinger.

Et swap- eller et bytte - af rentebetalinger sker typisk ved, at en bank betaler kommunens svingende renter på kommunens variable lån.

Kommunen betaler mod en præmie en fast rente til banken.

Swap aftaler har en løbende markedsværdi, som er prisen for at afslutte kontrakterne, før de udløber.

Markedsværdien svinger i takt med markedsbevægelserne på de renter og index, som swapaftalen følger.

Kommuner må nu kun benytte simple rente- og/eller valutaswaps.

I den forbindelse kan benyttes "terminsforretninger", men ikke "optioner".

Hvad "simple" swaps er ses ikke defineret i loven om kommunal lånoptagelse.

Det vil givet give anledning til fortolkningstvivl og i værste fald retssager, når tab indtræder.

Bl.a. Furesø og Haderslev Kommune har iht medierne lidt store tab på meget komplekse finansielle kontrakter.

Vi så også store tab, da det tidligere Københavns Amt placerede millionbeløb i Hafnia Holding få uger før konkursen.

Tilsvarende gjaldt tidligere MD Foods(Arla) og Bikuben, der efter rådgivning fra Credit Suisse First Boston kastede sig ud i valutaspekulation.

Uanset kommunernes selvstyre giver kommunalbestyrelsen et vist råderum, bør den sunde fornuft indfinde sig, hvis kommuneledelser ikke kan gennem- eller overskue de komplekse, finansielle produkter, som kommunerne tilbydes løbende - både fra ind- og udland.

Netop på dette komplekse finansielle område bør enhver vegrundet tvivl om, hvad en "simpel" swap er og kan indebære i sidste ende økonomisk, føre til et rungende: " Nej tak".

Hvad der ikke kan forklares, kan ikke forsvares, ejheller i en senere ansvarssag mod kommunalbestyrelserne, der måske ikke tænkte sig godt nok om.

Også i Tyskland, Frankrig og Italien har man oplevet ubehagelige efterregninger på kommunernes komplekse renteswaps.

En fransk kommune fik således 1.4.2010 en regning på 1,2 mio.euro fra en kommunal swapaftale.

Kommunen er bundet op på udviklingen mellem schweizerfranc og det britiske pund frem til 2024.

Kommunen har nu indledt retssag mod af formidlerne af swapaftalerne:

Deutsche Bank, Dexia samt Royal Bank of Scotland.

Udfaldet af sådanne retssager er svært at spå om.

Kommuner kan engagere sagkyndige rådgivere - juridisk og finansielt - inden de kaster sig ud i mere eller mindre komplicerede finansielle instrumenter og aftaler.

Selvom kommuner præsenteres for fine produkter, der kobler renten på kommuners ofte betydelige gæld sammen med den korte og den lange rente på markedet, og der fremlægges grafer og tabeller for de sidste 10 års positive udvikling, skal sund fornuft og kritisk sans også indfinde sig hos de kommunale ledelser pga af de ikke ubetydelige risici og ikke mindst effekterne af finanskriserne, der ikke er overstået endnu.

En tysk højesteretsdom har dømt Deutsche Bank for mangelfuld rådgivning af en kommune:

Swaps har allerede fra dag 1 en negativ markedsværdi, og kommunen var ikke rådgivet om, at markedsværdien kunne accellere voldsomt i negativ retning.

Markedsværdien svinger i takt med markedsbevægelserne på de renter og indeks, som swappen følger.

En tysk kommune fører retssag(1.12.12) mod rådgiverne J.P. Morgan for tab på renteswaps for 56 mio. euro.

Ca. 200 tyske kommuner har problemer med deres renteswap-aftaler.

Flere retssager i Europa verserer fortsat for at afgøre hvem der i sidste ende er ansvarlig for at inddrage denne finansielle alkymi i kommunernes budgetlægning og muligheder for overskud for at frigøre penge til kommuners løbende aktiviteter.

Udover de simple valuta - og renteswaps ses der også mere sofistikerede finansielle instrumenter med navne som fx Circus swaps, Forexswaps, Cocktailswaps, Currency optioner samt straightcurrency swaps.

I USA har disse finansielle instrumenter ført til kommuners konkurs.

I Tyskland ses eksempler på, at banker har markedsført stærkt spekulative optionskontrakter som " renteoptimering".

I Norge findes også eksempler på tabgivende kommuneswaps.

Ansvar for tab implicerer komplekse juridiske vurderinger af fx de finansielle rådgiveres ansvar og udtalelser, finanskrisernes betydning, Kommunernes evt. egen skyld og accept af risici samt deres interne styring m.m.

Selvom Indenrigsministeriet i Danmark har forbudt kommuners låneoptagelse i schweizerfranc i 2/2012, siger lånebekendtgørelsen intet om, hvornår kommunerne skal indfri deres allerede eksistrende lån i udenlandsk valuta.

De oprindelige fordele ved fx en renteswap af lån i DKK og schweizerfranc var for kommunerne lave månedlige ydelser.

I dag kan kommunerne indse, at deres gæld bliver ved at stige, og mange måske har overset, at de kan være forpligtede til at dække tab frem til fx 2014, hvis værdipapirer falder til under kurs 55 af værdien.

For evt. fremtidige sager bliver det bl.a. udslagsgivende, om kommunalbestyrelserne er gået ind i disse finansielle instrumenter på et oplyst grundlag og efter fornøden rådgivning og vejledning samt under behørig hensyntagen til skatteborgernes penge i sidste ende.

Selvom mange pt "skyder på" de rådgivere i den finansielle sektor, der worldvide har udbudt komplekse swaps, bør alle medvirkende ransage deres egne roller, især hvis man ikke forstod konsekvenserne af de konkrete swaps.

Se advokat(H) Steen Petersens artikler HER og se hans profil HER.

Kontakt ham for rådgivning på 21 72 17 82 og stp@ret-raad.dk