Samlivs/samejekontrakter

Køber man f.eks en fast ejendom i fællesskab, f.eks. som samlevende eller søskende, kan det være en god ide at få udfærdiget en såkaldt samlivskontrakt/samejekontrakt.

En samlivskontrakt regulerer de aftaler som skal gælde for samejet.

Er man samlevende kan samlivskontrakten bl.a. indeholde bestemmelser om hvilket beløb parterne hver især er kommet med, f.eks. hvis den ene part har erlagt kr. 50.000,00 kontant men den anden part har erlagt et mindre beløb eller ingenting.

Derved får man lavet en aftale om hvad der skal ske hvis samlivet ophører, således at den part der har erlagt et beløb, får beløbet forlods ved et salg.

Samlivskontrakten kan også indeholde bestemmelser om hvordan man skal forholde sig hvis samlivet ophører og den ene part ønsker at blive boende, eller i tilfælde af at begge ønsker at blive boende i den faste ejendom.

Herunder kan den indeholde bestemmelser om hvordan udgifterne skal fordeles i den periode hvor samlivet er ophørt og indtil ejendommen bliver solgt.

Dette er ofte noget som volder problemer i det tilfælde hvor den ene af parterne vælger at fraflytte ejendommen, og herefter stopper med at indbetale til de udgifter der er forbundet med ejendommen i den mellemliggende periode indtil ejendommen bliver solgt.

Fastsættelse af købspris

I det tilfælde hvor den ene part ønsker at overtage ejendommen kan der også ofte opstå uenighed om hvordan købsprisen skal fastsættes.

Det er altid nemmere at indgå en aftale mens begge parter er enige, og eftersom man ikke kan spå om fremtiden er der heller ingen af parterne der på dette tidspunkt ved hvilken situation de havner i, hvorfor begge parter har en interesse i at finde en for begge prater rimelig løsning.

Der er også situationer hvor f.eks. søskende eller familiemedlemmer køber et sommerhus sammen.

I dette tilfælde kan det også være en god ide at få udfærdiget en samejekontrakt, som f.eks. regulerer hvordan brugen af sommerhuset skal fordeles, f.eks. at den ene får lov til at vælge først i år 1 og den anden i år 2, osv.

Derudover viser det sig også at der er forskel på hvor mange kræfter der ønsker at ofres på vedligeholdelse af huset.

Dette kan også reguleres i en samejekontrakt, hvor man kan aftale hvorledes omkostningerne til vedligeholdelse skal fordeles.

Derudover kan man også regulere hvordan parterne skal forholdes sig hvis de ikke længere har lyst til at fortsætte samejet, eller blot bliver uenige.

Disse uenigheder mellem samlevende eller familiemedlemmer kan ofte ende i store konflikter og have store økonomiske konsekvenser for parterne, hvorfor udgiften til en aftale kan være godt givet ud, således at risikoen for de store konflikter undgås, hvor ingen af parterne har nogen aftale at forholde sig til.

Kontakt din Ret&Råd advokat som kan hjælpe dig.