Arveafgift

Sådan undgår dine arvinger den høje arveafgift

Hvis du ikke efterlader dig efterkommere (børn, børnebørn mv.), betyder det, at dine arvinger skal betale en langt større afgift af arven til staten (tillægsboafgift på 36,25%)
Men du kan sikre at dine arvinger får mere ud af arven, ved at indsætte en velgørende organisation ind som delvis arving/legetar efter dig. 

Den findes en liste over velgørende organisationer som er fritaget for arveafgift, og ved at lade dem arve, og samtidig betale arveafgiften for de øvrige arvinger, vil man rent faktisk kunne få frigjort flere penge til de arvinger, som skal betale en tillægsboafgift.

Sådan gør du

Løsningen går i al sin enkelthed ud på, at man ved oprettelse af testamente indsætter en velgørende organisation (som er fritaget for arveafgift) til at arve typisk Ca. 30% af formuen på betingelse af, at organisationen til gengæld betaler bo- og tillægsafgift for de øvrige arvinger.

Herved sikrer du ikke blot en højere udbetaling til dine arvinger, men du støtter samtidige en velgørende organisation.

Eksempel nr. 1 

Hvis du efterlader dig 1.000.000,- kr. og arvingerne skal betale den høje afgift, vil der i runde tal skulle betales 333.000,- kr. i afgift til staten.

Eksempel nr. 2

Hvis du i stedet havde oprettet testamente og indsat en velgørende organisation til at arve 30%, med vilkår om betaling af de øvrige arvingers bo og tillægsafgift, skal arvingerne ikke betale afgift af deres 70% af arven.

Resultatet er, at du ved eksempel nr. 2 efterlader 700.000,- kr. til dine arvinger, hvilket svarer til 33.000,- kr. mere end eksempel 1. Herudover vil der i eksempel 2 tillige være en arv til den velgørende organisation på rundt regnet 76.000,- kr., efter at de har betalt bo- og tillægsafgift til staten for de øvrige arvinger.

Det er ikke en forudsætning for anvendelse af ovenstående metode, at organisationen nødvendigvis skal arve 30%, men det er udgangspunktet, at der rent faktisk skal være en sum til organisationen, således at man ikke blot anvender muligheden for at undgå arveafgift.

Der skal som minimum anvendes ca. 27% af arven, før afgiften kan dækkes.

Hvem kan bruge ovenstående løsning?

Alle kan i princippet indsætte en velgørende organisation med vilkår om, at de skal betale bo- og tillægsafgift for øvrige arvinger.

Dette er dog primært aktuelt, hvis du ikke efterlader dig livsarvinger, og dermed alene har mulighed for at efterlade arven til personer, som skal betale tillægsboafgift og ønsker at begrænse arveafgiften.

Endeligt er det muligt at begrænse arveafgiften for samlevere og livsarvinger ved at give dem et årligt beløb som gave under gaveafgiftsgrænsen.

Du bør altid spørge din advokat til råds, når du opretter testamente.

Har du spørgsmål til arveafgift eller arvereglerne generelt, kan du kontakte advokat Elin L. Andersen HER