Skattefri julgave til medarbejdere

Så stor må julegaven til dine medarbejdere være

Det er ikke ligegyldigt, hvor stor julegaven til dine medarbejdere er i hvert fald ikke, hvis de skal undgå at blive beskattet af gaven

Højt fra træets grønne top stråler juleglansen … ligger der mon også en julegave fra chefen denne jul?

De fleste virksomheder giver igen firmagaver efter nogle magre år. Faktisk er det højsæson for de virksomheder, der har specialiseret sig i at tilbyde at indkøbe julegaver til ansatte. Kun fan-tasien og pengepungen sætter grænser for gavekreativiteten.

Julegaveloft 800 kr.

Julekurv med søde sager, god rødvin eller noget helt andet? Faktisk kan virksomheden give alle ansatte en gave til en max værdi af kr. 800 (2015), uden at det har skattemæssige betydning for de ansatte.

Bagatelgrænsen i hele kalenderåret 2015

Det samlede beløb som de ansatte kan modtage i hele kalenderåret 2015, uden at der skal ske beskatning er 1.100 kr. Gives en julegave af max værdi 800 kr. – er der således et restbeløb 300 kr. der skal dække andre personalegoder/påskønnelser givet i løbet af året. Det kan være; blomster, vin, biograftur, chokolade etc.

Virksomheden kan altså godt give en julegave op til 1.100 kr. – men det er under forudsætning af, at der ikke er givet andre personalegoder i løbet af året. Overskrides beløbsgrænsen udløser det indkomstskat for gavemodtageren.

 Værdi julegave

Værdi øvrige påskønnelser 

 Beskatning Bemærkninger 
 800  300  Ingen beskatning  Den samlede værdi overstiger ikke bagatelgrænsen
 810  300   Beskatning af
 1.110
 Bagatelgrænsen er overskredet og
 julegaveloftet er overskredet
 800  400  Beskatning af
 400
 Bagatelgrænsen for personalegoder er overskredet,
 men ikke for julegaver. Der skal ske beskatning af
 kr. 400

Kontanter, gavekort og lignende duer ikke

Synes en virksomhed, at det er meget nemmere at give de ansatte et pengebeløb, som de ansatte selv kan shoppe for – vil der ske beskatning af hele pengebeløbet.

Pengegaver og gavekort, der af den ansatte kan byttes til kontanter, falder derfor ikke ind under bagatelgrænsebeløbet.