Emner:
Ret til at bytte lejlighed

Ret til at bytte lejlighed

Efter både lejelovens og almenlejelovens bestemmelser har en lejer som hovedregel ret til at bytte sin lejlighed med en anden lejer, når lejerne har beboet lejligheden i 3 år.

Bestemmelserne har givet anledning til mange sager, idet udlejere ofte har haft en opfattelse af, at bestemmelserne blot benyttes for at omgå et ventelistesystem, således at den ene af de to lejere reelt ikke har til hensigt at flytte ind og bebo den anden lejlighed.

En sag fra praksis

En konkret sag blev forelagt for Højesteret til prøvelse, og Højesteret har ved dom af 4. november 2009 nærmere afklaret retsstillingen.

I den konkrete sag aftalte to lejere, at de efter bestemmelsen om ret til at bytte lejemål ønskede at bytte. Begge udlejere – der var almennyttige boligselskaber – godkendte byttet, hvilket disse var forpligtede til, da lejerne rent faktisk havde ret til at bytte.

Forinden byttet blev gennemført, meddelte den ene lejer, at denne ikke ønskede at bytte alligevel, idet den pågældende i stedet ville købe fast ejendom. Denne lejers boligselskab meddelte herefter den anden lejer, at byttet ikke kunne gennemføres.

Advokaten, der repræsenterede den lejer, som ikke kunne overtage den lejlighed, som lejeren ellers havde byttet sig til, anlagde sag mod boligselskabet med påstand om, at selskabet skulle tilbyde lejer en lejlighed magen til den, den pågældende havde byttet sig til, samt med påstand om, at boligselskabet skulle betale merlejen mellem den leje, som lejeren betalte i sin gamle bolig i forhold til lejen i den nye bolig.

Afgørelsen

Boligretten i Lyngby gav lejeren medhold, men Østre Landsret frifandt udlejer. Sagen blev indbragt for Højesteret, der stadfæstede Boligretten i Lyngbys afgørelse.

Højesteret udtalte blandt andet, at udlejere vel kan præcisere, at en bytning skal være reel, "men ikke generelt kan gøre godkendelsen og det deri liggende tilsagn til den tilflyttende lejer betinget af, at bytningen rent faktisk bliver gennemført fra begge sider".

Højesteret slog altså fast, at lejere har et krav på at bytte, såfremt lejerne på tidspunktet, hvor de ansøger om tilladelse til at bytte, opfylder betingelserne for at have ret til at bytte efter lejeloven/almenlejeloven.

At byttet så ikke bliver gennemført på baggrund af omstændigheder indtruffet efter ansøgningstidspunktet, er herefter uden betydning.

Højesteret slog samtidig fast, at udlejer var forpligtede til at betale erstatning til lejer, således at udlejer skal erstatte lejers månedlige merudgift ved at bo i den oprindelige lejlighed i stedet for den lejlighed, som lejer ellers havde ret til at flytte ind i.

Denne månedlige merudgift udgjorde i sagen ca. 3.000 kr. pr. måned, hvilket beløb udlejer herefter løbende betaler til lejer, indtil lejer kan flytte ind i en bolig som den bolig, lejer havde byttet sig til.