Emner:
Pas på skatten i dødsboer

Pas på skatten i dødsboer

Et dødsbo er skattefrit, hvis formuen ikke overstiger 2,7 mio. Omvendt er alle boer over 2.7 mio skattepligtige og her SKAL man lave selvangivelse. Der er dog en række frister og regler, man skal være opmærksom på. Så inden du begynder at skifte et dødsbo, kan det være en god idé at tale med en advokat, så du får skiftet på den skattemæssigt mest fornuftige måde

Dødsboer, hvis formue ikke overstiger ca. 2,7 mio. kr. (i 2016 2.717.000 kr.) er skattefri. Er det bo der skiftes, boet efter to afdøde, fordi der skiftes et uskiftet bo, er grænsen dobbelt så høj.

Det betyder, at alle boer under grænsen er skattefri og man skal ikke lave selvangivelse. Omvendt er alle boer over grænsen skattepligtige og her SKAL man lave selvangivelse.

Selvangivelsen omhandler perioden fra 1.1. det år personen dør, til man afslutter skiftet. Den kan således godt strække sig over flere år.

Selvangivelsen laves næsten som man kender den som levende: Alle indtægter, og fortjenester f.eks. på værdipapirer, visse ejendomme, virksomhed mv. beskattes. Alle udgifter, som renteudgifter, udgifter til at drive virksomheden mv. kan trækkes fra. Forskellen mellem indtægter og udgifter beskattes med 50%. Der er ikke noget personfradrag i dødsåret eller årene efter. Til gengæld har man følgende fradrag: 

  • fra 1.1 til dødsdagen har man 2.000 kr. om måneden i fradrag i den beregnede skat. Denne periode kaldes mellemperioden. 
  • I månederne efter dødsmåneden har man 5.500 kr. i fradrag i den beregnede skat, dog max 12 måneder. Denne periode kaldes boperioden.

Lad os tage et eksempel:

Susanne er død den 4. maj 2016 – hendes bo sluttes den 4. marts 2017

Susanne havde nået at tjene 125.000 kr. inden hun døde, og hun havde betalt 40.000 kr. i A-skat.

Selvangivelsen i Susannes dødsbo ser sådan ud:

 Indtægt Kr. 125.000
 Skat heraf 50% Kr. 62.500
 Betalt A skat
Kr. 40.000 
 Restskat Kr. 22.500
 Fradrag i mellemperioden  
 Januar til og med maj 5x 2000 Kr. 10.000 
 Fradrag i boperioden  
 Juni til og med marts 10X 5.500 Kr. 55.000 

Susanne har ”overskud i skatten” på kr. 42.500 kr., og boet kan derfor få de kr. 40.000, Susanne har betalt i A skat tilbage.

Dette dog alene hvis boet er skattepligtigt. 

PAS PÅ hvis du som ægtefælle er eneste arving

Er du, som ægtefælle eneste arving, siger loven, at du ikke er omfattet af ovenstående regler. Og så indtræder du i afdødes skat. Det kan være dyrt. I ovennævnte tilfælde betyder det, at man nok ikke ville få de 40.000 kr. retur.

Du kan også blive pålagt en skat, som ku nne have været undgået. Hvordan, vil jeg illustrere med følgende eksempel:

Sten har særeje og ejer 2 mio. kr. Af dette beløb er de 1,5 mio. kr. værdipapirer, som har haft en stor kursstigning. Denne kursgevinst er skattepligtig ved salg. Hvis Sten’s kone som eneste arving overtager boet, vil hun indtræde i den skat, og skul-le betale den. Hvis hun i stedet beder om at blive fritaget for at indtræde, vil boet være skattefrit, fordi det ligger under den skattepligtige grænse, og alle gevinster kan så tages hjem uden skat.

Det kræver dog, at hun i rette tid, meddeler, at hun ikke vil indtræde. Der er frister herfor, og overtrædes de, kan man ikke senere fortryde.

Tal derfor altid med din lokale Ret&Råd advokat, inden du begynder at skifte et dødsbo, så du får det gjort på den skattemæssigt mest fornuftige måde.