Emner:

Parkering på privat område

Reglerne om standsning og parkering og rammerne for politiets og kommunernes virksomhed er reguleret i en lang række bestemmelser i færdselsloven, vejlovene m.m.

De bestemmelser, der eksisterer, regulerer imidlertid ikke forholdene vedrørende parkering på privat område. Etablering af restriktioner for parkering på privat område er derfor et rent privatretligt anliggende. Ejeren af en privat ejendom kan således indenfor rammerne af den private ejendomsret fastsætte særlige regler om:

  • Parkering
  • Standsning
  • Tidsbegrænsning for parkering
  • Betalingsvilkår for parkering
  • Kontrolafgift for overtrædelse af de af ejeren af ejendommen fastsatte vilkår for parkering

Når en billist parkerer på et privat område, er udgangspunktet, at billisten accepterer rimelige parkeringsrestriktioner og vilkår, der fremgår af den skiltning, der findes på ejendommen. Det beror derfor på en fortolkning af vilkårene i forhold til skiltningen om ejendomsejeren vil være berettiget til, at opkræve parkeringsafgiften.

Domstolene har indenfor de senere år afsagt domme inden for ovennævnte område. Følgende domme er specielt interessante:

Klar skiltning

U.2012.1962 Ø – i dennes sag frifandt landsretten ejeren af en bil for betaling af en P-afgift på et privat parkeringsareal, da skiltningen ikke var tilstrækkelig klar og tydelig. Det fremgår følgende af dommen: Det fremgår af det fremlagte materiale, at der ved alle indkørsler til det i sagen omhandlede parkeringsområde, findes en stander, hvor der ovenfra og ned står ”Super Best”, ”P” og ” Hverdage 9-20 lørdag 8-17”.

Indenfor området fandtes der endvidere gule skilte fra City Parkering hvor der var anført et P-skive påbud og tidsbegrænsning på 2 timer.

Landsretten frifandt ejeren af bilen for, at betale parkeringsafgift på trods af, at ejeren havde parkeret mere end to timer, da landsretten fandt skiltningen uklar, og da der ikke fremgik klart og tydeligt, hvornår parkeringsrestriktionerne var gældende.

Der kræves således en klar og tydelig skiltning, hvis man som bilejer skal kunne pålægges en parkeringsafgift.

Rykkergebyr

I U2013.1181S har retten lagt til grund, at et parkeringsselskabs opkrævning af et rykkergebyr allerede ved første rykker efter pålæggelse af parkeringsafgift var uberettiget og i strid med markedsføringsloven med mindre det af parkeringsselskabet kan godtgøres, at opkrævning af parkeringsafgift er kommet frem til modtageren (det kan parkeringsselskabet normalt ikke – når der blot, som sædvanen er - er sat et girokort under vinduesviskeren).

Hvem hæfter for betalingen af parkeringsafgiften.

I U 2008.1715V har Vestre Landsret afsagt dom om, at en arbejdsgiver hæfter for pålagt parkeringsafgift, idet en ansat i arbejdstiden havde parkeret en firmabil i strid med vilkårene for parkeringspladsen, der var fastsat af det selskab, der administrerede parkeringspladsen på vegne af ejeren.

Da parkeringen var foretaget i arbejdstiden og i arbejdsgiverens interesse og da skiltningen var klar og tydelig, hæftede arbejdsgiveren for den ansattes fejl.

Den omstændighed, at der af den ansattes ansættelseskontrakt fremgik, at den ansatte selv må betale parkeringsafgifter kunne ikke føre til, at parkeringsselskabet ikke kunne opkræve parkeringsafgiften hos arbejdsgiveren.

Kan der pålægges mere end én parkeringsafgift for samme forseelse?

I U 2013. 30 Ø har landsretten slået fast, at Københavns Kommune ikke kunne pålægge flere parkeringsafgifter, når bilen ikke havde været flyttet i tiden mellem de to pålagte parkeringsafgifter. Det samme må formentlig gælde for parkering på private parkeringsarealer – men det kan ikke afvises, at det private parkeringsselskab, der administrerer parkeringsarealet for den private ejer, kan opkræve mere end en parkeringsafgift, hvis det klart og tydelig fremgår af skiltningen.