Ophævelses af fælles forældremyndighed sker kun ved reelle samarbejdsvanskeligheder

Kan man fastholde fælles forældremyndighed, hvis den ene ikke ønsker det, og den anden forælder bor i udlandet? Og skal udenlandske forældre være ringere stillet end danske forældre i forhold til børn der bor i Danmark, når det gælder fælles forældremyndighed?

En ny dom viser, at fælles forældremyndighed ikke kan ophæves medmindre der foreligger reelle samarbejdsvanskeligheder. Det er altså ikke tilstrækkeligt, at der er kommunikationsvanskeligheder. Derudover skal udlændinge selvfølgelig være lige så godt stillet som danskere.

Fælles forældremyndighed som udgangspunkt

Efter forældreansvarslovens § 11 er det udgangspunktet, at alle har fælles forældremyndighed, og at den fælles forældremyndighed kun ophæves, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste.

I en ny sag – hvor Ret&Råd har repræsenteret den udenlandske forælder - var forholdet nærmere det, at forældrene, en dansk far og en asiatisk mor, havde boet sammen i et andet europæisk land, og der havde de fået et barn sammen.

Efter samlivsophævelsen havde retten i det europæiske land bestemt, at barnet skulle bo i Danmark hos faderen. Der skulle være et udstrakt samvær med moderen.

Faderen ønskede nu eneforældremyndighed med den begrundelse, at der var sproglige barrierer, som medførte, at parterne ikke var i stand til at kommunikere, og at de derfor ikke ville kunne samarbejde til barnets bedste.

At forældrene bor i hver sit land, og at der er sproglige barrierer, som kan besværliggøre samarbejdet om barnet er ikke nok til at ophæve fælles forældremyndighed.


Byretten fandt, at der ikke var uvilje til samarbejde fra nogen af parterne. Men alene det forhold, at parterne boede i hvert sit land vanskeliggjorde samarbejdet. Derudover havde de sproglige barrierer allerede afstedkommet nogle misforståelser, og parternes vanskeligheder ved at kommunikere på et fælles sprog måtte også fremadrettet forventes at give problemer til skade for barnet. Derfor nåede byretten frem til, at den fælles forældremyndighed skulle ophæves.

Sproglige barrierer ikke nok til at ophæve fælles forældremyndighed

Landsretten var ikke enig. Landsretten udtalte, at ”det forhold, at parterne bor i hver sit land, og at der er sproglige barrierer, som kan besværliggøre samarbejdet, giver ikke i sig selv tilstrækkeligt grundlæg for at antage, at parterne ikke kan samarbejde om” barnet.

Konklusionen er således, at der uanset om forældrene bor i hver sit land eller ej skal der være konkrete holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste. Det er ikke tilstrækkeligt at henvise til sprogvanskeligheder eller lignende.

Det er værd at bemærke, at barnet i den konkrete sag kun var få år gammel og gik i børnehave.

Endvidere bemærkes, at moderen i den konkrete sag talte et begrænset engelsk med faderen, når de skulle samtale. Samvær foregik hos faderen.