Nye reger pr. 1. juli 2014 om beregning af børnebidrag:

Forældre har forsørgelsespligt over for deres børn, uanset om forældrene bor sammen eller ej. Når forældre flytter fra hinanden, bliver skilt eller separeret, opstår spørgsmålet om, hvorvidt der fortsat skal være fælles forældremyndighed, og hvor barnet/børnene skal have bopæl. Disse to beslutninger har også indflydelse på udgiftsfordeling og bidragspligt og bidragsrettigheder.

Med fælles forældremyndighed følger forsørgelsespligt

Udgangspunktet i dansk ret er, at forældrene har fælles forældremyndighed. Dette er bestemt i Forældreansvarsloven, hvor formålet er at varetage barnets tarv, herunder barnets ret til at have en tilknytning til begge forældre. Fælles forældremyndighed er derfor udgangspunktet, medmindre der er tungtvejende grunde for noget andet. Med den fælles forældremyndighed følger forsørgelsespligten.

Afgørende for, hvorledes denne forsørgelsespligt løftes er, hvem der afholder barnets udgifter. Som udgangspunkt bærer bopælsforælderen alle udgifter til:

  • Børneinstitution/SFO/klub 
  • Tøj, sko
  • Mobiltelefon/kontingenter
  • Transportudgifter/cykel ol.
  • Diverse anskaffelser
  • Mad, daglige fornødenheder, medicin mv.

Den forælder, der ikke har barnet boende, benævnes oftest som samværsforælderen. En samværsforælder har ikke barnet boende, men har i stedet ret til at være sammen med barnet på nærmere angivne tidspunkter - dette er ikke en betingelse for at skulle betale børnebidrag. Det afgørende er alene om, der er fælles forældremyndighed.

Den forælder, der ikke er bopælsforælder, har pligt til at deltage i betaling af forsørgelsesudgifterne. Pligten fastlægges enten ved en afgørelse fra Statsforvaltningen eller ved parternes aftale. Hvis parterne selv træffer aftale om beløbets størrelse og udgiftsfordeling, kan der tages hensyn til det enkelte barns udgiftsniveau, forældrenes øvrige udgifter, barnets levestandard mv. Hvis Statsforvaltningen træffer afgørelsen følges taksterne svarende til de indtægtsrammer, der er ændret pr. 1. juli 2014.

Der tales alene hensyn til bidragsbetalers indtægtsforhold

Når Statsforvaltningen fastsætter bidraget, tages der alene hensyn til bidragsbetalers indtægtsforhold. Det er altså ikke afgørende, hvor meget bidragsmodtager/bopælsforælderen tjener. Dette kan have stor betydning i tilfælde, hvor bopælsforælder har en meget lav indtægt, og dermed er tvunget til at ændre børnenes levestandard væsentligt, da børnebidraget ikke tager hensyn til faktiske udgifter til børnene.

Ikke længere muligt at fastsætte bidrag med tillæg af 25% og 50%

Derudover har de indførte ændringer afskaffet nogle mellemtrin i bidragsfastsættelsen. Tidligere kunne der fastsættes børnebidrag med tillæg af henholdsvis 25% og 50%, såfremt bidragsbetalers indtægt svarede til de fastsatte beløbsgrænser. Denne mulighed er nu afskaffet og bidragsbetaler skal nu have en indtægt på henholdsvis:

kr. 470.000 ved 1 barn

kr. 530.000 ved 2 børn

kr. 600.000 ved 3 børn

Før der kan fastsættes pligt til et forhøjet børnebidrag svarende til normalbidraget + 100%. Har bidragsbetaler en lavere indtægt end de anførte beløb, vil der som udgangspunkt blive fastsat pligt til betaling af normalbidraget svarende til kr. 1.270 pr. måned inkl. tillæg. pr. barn.

Når bidragsbetaleren har afholdt et pålagt bidrag, har denne forældre afholdt sin forsørgelsespligt og kan derfor som udgangspunkt ikke pålægges at betale yderligere til barnets forsørgelse.

Hvis barnet deltager i fritidsaktiviteter eller har andre udgifter - ud over forsørgelse - vil forældrene måske dele udgiften til dette ud fra et hensyn om at varetage barnets tarv og herunder et ønske om at understøtte barnets udvikling, interesse for sport, skolegang mv. Dette kræver naturligvis at forældrene er enige om at udgifterne skal deles. Ellers afholder bopælsforælderen udgifterne, da denne typisk står for tilmelding.

Da forældreansvarsloven kun omfatter nødvendig forsørgelse, har det som udgangspunkt ikke nogen betydning, om barnet tidligere har gået til ishockey, dans, musik eller andre dyre fritidsaktiviteter. Det er nu bopælsforælderen, der er tvunget til at vurdere, om der fortsat er økonomisk mulighed for at bevare barnets tilknytning - ud fra en økonomisk betragtning af bopælsforælderens økonomiske situation, der ofte er presset af den nye struktur.

Ansøgning skal indgives inden for 2 måneder

Hvis en forælder ønsker at søge om fastsættelse af børnebidrag, sker dette ved indgivelse af ansøgningsskema til Statsforvaltningen. Ansøgning skal efter de nye regler indgives senest 2 måneder efter at ændringer er indtrådt - det vil sige fra forældrene er blevet skilt/fraflytningen eller skift i barnets bopæl.

Indgives ansøgningen senere end 2 måneder fra ændringen er sket, vil bidrag blive fastsat fra det tidspunkt, hvor Statsforvaltningen modtog ansøgningen. Hvis ansøgningen modtages i Statsforvaltningen inden, der er gået 2 måneder fra ændringstidspunktet, kan der fastsættes bidrag med tilbagevirkende kraft til ændringstidspunktet. Det kan altså have rigtig stor økonomisk betydning, om ansøgningen sker inden udløbet af denne 2-måneders frist.

Der er også indført nye regler om ansøgning vedrørende beklædningsbidrag (konfirmationsbidrag) Ansøgning skal være modtaget i Statsforvaltningen tidligst 3 måneder før konfirmationen og senest dagen før konfirmationen. Modtages ansøgningen på andre tidspunkter, vil den blive afvist.

Ansøgningsskema findes på Statsforvaltningen og søge yderligere information om emnet.