Ny forældreansvarslov på trapperne

Social– og integrationsminister Karen Hækkerup sender nu forslag til ændring af forældreansvarsloven i høring. Forslaget fremsættes i forlængelse af evaluering af den gældende forældreansvarslov fra oktober 2007.
Som led i evalueringen har et ekspertudvalg vurderet konsekvenserne af den gældende forældreansvarslov.

På baggrund af evalueringen fremsætter ministeren forslag til ændring af loven.

Den nuværende lovs udgangspunkt er, at forældre skal have fælles forældremyndighed. Kun i undtagelsestilfælde tillægges den ene forælder forældremyndigheden alene.

Bedst for barnet

Det har imidlertid vist sig, at det ikke altid er bedst for børnene, at forældrene har fælles forældremyndighed, hvis forældrene ikke kan samarbejde.

Derfor forslås en ændring af loven, som giver domstolene bedre mulighed for at vurdere, hvad der i det enkelte tilfælde er bedst for barnet.

Det må forventes, at domstolenes afgørelser om ophør af den fælles forældremyndighed pga. samarbejdsvanskeligheder vil stige, hvis lovændringen gennemføres.

Den nuværende forældreansvarslov indeholder en bestemmelse om, at statsforvaltningerne og domstolene kan beslutte, at forældrene skal have lige meget samvær, dvs. at samværet fastsættes som en såkaldt deleordning (7/7 ordning).

Loven har givet anledning til en generel misforståelse, idet mange forældre har den opfattelse, at fælles forældremyndig også betyder, at barnet skal have lige meget samvær med begge forældre. Det er ikke tilfældet.

Mange forældre indgår aftale om en deleordning i den tro, at det er lovens udgangspunkt og dermed det mest almindelige. Det er imidlertid heller ikke tilfældet, hvilket fremgår af evalueringen af loven.

Deleordning

Statsforvaltningerne og domstolene er generelt tilbageholdende med at fastsætte samværet som en deleordning.

I lovforslaget præciseres det, at samværet fastsættes ud fra en konkret vurdering af, hvad der er bedst for barnet, hvilket ikke nødvendigvis er en deleordning. En deleordning kræver et godt samarbejde mellem forældrene, og at afstanden mellem forældrenes bopæl er forholdsvis kort.

Samværsaftaler kan ikke efterfølgende ændres, medmindre der foreligger væsentligt forandrede forhold eller mistrivsel hos børnene.

Barnets position styrkes med lovforslaget, idet alle børnesamtaler skal gennemføres af en børnesagkyndig. Børnesamtaler kan efter den nuværende lov gennemføres af dommeren alene.

Herudover præciseres det i lovforslaget, at domstolene kan igangsætte en forælderevneundersøgelse, hvis forælderens adfærd giver anledning til det.

Ifølge lovforslaget skal afgørelser om samvær kun kunne træffes af statsforvaltningen i modsætning til nu, hvor domstolene kan træffe afgørelse om samvær i forbindelse med rettens behandling af en sag om forældremyndighed eller bopæl.

Domstolene får adgang til at afvise en sag om forældremyndighed eller bopæl, hvis domstolene allerede har afgjort spørgsmålet tidligere, og der ikke foreligger forandrede forhold, som kan begrunde et andet udfald af sagen.

For forældre, som ikke har del i forældremyndigheden, betyder ændringen af loven, at disse forældre ikke fremover kan deltage i sociale aktiviteter i skole og institution og endvidere bortfalder retten til orientering om barnet.

Kontakt:

Spørgsmål og henvendelser vedrørende den nye forældreansvarslov eller forældremyndighed/bopæl i øvrigt kan rettes til din lokale Ret&Råd advokat