Emner:

Ægtefælleskifteloven

Den 1. marts 2012 trådte en ny ægtefælleskiftelov i kraft. Reglerne afløser den såkaldte fællesboskiftelov fra 1874. Den nye lov vil finde anvendelse på sager, hvor anmodning om separation/skilsmisse indgives efter 1. marts 2012.
Baggrunden for de nye regler er navnlig den kritik, der har været af, at de høje retsafgifter og den lange sagsbehandlingstid ved skifteretterne afholder de fleste ægtefæller fra at anmode skifteretten om bistand i forbindelse med bodeling.

Et andet problem, der har vist sig i forbindelse med finanskrisen, er dog også, at skifteretten ikke efter de gældende regler er kompetent til at behandle sager, hvor begge parters bodele (aktiver minus passiver) er negative – altså hvor begge ægtefæller har såkaldte insolvente bodele.

Der hvor reglerne har betydning er altså, hvis I ikke kan blive enige om bodelingen.

Ønsket med reglerne har således været at forbedre ægtefællers mulighed for offentlig bistand i forbindelse med bodeling i anledning af separation eller skilsmisse.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at loven alene vedrører de processuelle regler (de formelle regler) - altså reglerne om, hvorledes bodelingen skal finde sted.

De materielle regler f.eks. reglen om ligedeling, reglen om skævdeling ved kortvarige ægteskaber etc. ændres ikke ved den nye lov. Et udvalg er dog på nuværende tidspunkt nedsat med henblik på, at der tillige foretages en revision af dette regelsæt.

Endvidere er det vigtigt at være opmærksom på, at reglerne naturligvis ikke ændrer i muligheden for, at I fortsat vil kunne foretage bodelingen i privat regi (uden rettens indblanding) - såvel med som uden advokatbistand.

Der hvor reglerne har betydning er altså, hvis I ikke kan blive enige om bodelingen.

Den ny ægtefælleskiftelov medfører bl.a. følgende ændringer:

Tidspunktet for formuefællesskabets ophør (ophørsdagen) rykkes frem til det tidspunkt, hvor Statsforvaltningen modtager anmodningen om separation/skilsmisse- modsat nu, hvor det er tidspunktet for separations/skilsmisse bevillingen/dommen der er afgørende. Ophørsdagen har betydning for, hvilke aktiver og passiver, der skal indgå i bodelingen.

Skifteretten vil fremover kunne bistå også selv om begge bodele er negative

  • Der vil med de nye regler være mulighed for at begrænse anmodningen om offentligt skifte til kun at vedrøre en del af bodelingen (partielt skifte) eller til enkelte aktiver/passiver (enkeltspørgsmål)
  • Spørgsmålet om, hvorvidt en af jer skal yde en anden en såkaldt særejekompensation (§ 56 kompensation) skal fremover behandles af skifteretten. Efter gældende regler behandles spørgsmålet, som et vilkår i forbindelse med separationen/skilsmissen.
  • Med den nye lov indføres begrebet ”en autoriseret bobehandler”. Ønsket hermed er, at bobehandleren skal virke som skifterettens forlængede arm i bodelingssager (tilsvarende bobestyreren i dødsboer). Ønsket er at fremme sagsbehandlingstiden.
  • Retsafgiften ved offentlige skifter begrænses, således at den der anmoder om skifterettens bistand med de nye regler skal betale en grundafgift på 400 kr. Hvis skifteretten henviser sagen til en bobehandler, skal der betales en yderligere skifteafgift på 0,5% af boets formuemasse, dog højst 10.000 kr. (Der skal dog betales almindelig retsafgift ved skifterettens behandling af enkelttvister og ved behandlingen af indsigelser over boopgørelsen.)