Når arbejdsgiveren beder om en lægeerklæring

Lægeerklæringer er vigtige for ansatte og arbejdsgivere, når sygdommen skal dokumenteres. Arbejdsgiverens krav på lægeerklæringer kan give ro og tryghed, men også danne grundlag for opsigelse og bortvisning.

Ansatte funktionærer er forpligtet til at møde på arbejde og opfylde deres arbejdsforpligtelser. Hvis funktionæren misligholder sine forpligtelser kan dette medføre ophævelse af ansættelsesforholdet.

Sygdom kan frigøre funktionærer fra pligten til at møde på arbejde og opfylde deres arbejdsforpligtelser jf. funktionærloven § 5, stk. 1. Arbejdsgiveren og funktionæren har en fælles interesse i, at der ikke opstår tvivl om sygdommen eksistens og den deraf følgende uarbejdsdygtighed. Sygdom og deraf følgende uarbejdsdygtighed dokumenteres bedst ved indhentning af en lægefaglig vurdering.

Arbejdsgiveren kan stille krav om to forskellige lægeerklæringer:

Fri-attest

Fri-attesten er en klassisk lægeerklæring, som kan kræves fra 2. sygedag. Den klassiske lægeerklæring udarbejdes typisk af den praktiserende læge. Lægen erklærer på baggrund af en konsultation, at funktionæren ud fra en lægelig vurdering lider af en sygdom og oplyser, hvilke konkrete funktionsbegrænsninger sygdommen medfører. Lægens erklæring skal samtidig oplyse i hvilket omfang funktionæren er helt eller delvist uarbejdsdygtig som følge af sygdommen.

Arbejdsgiverens krav om lægeerklæring bør være skriftlig, angive klart hvad lægeerklæringen skal indeholde og der bør være fastsat en rimelig frist.

Eventuelle udgifter til fri-attest skal betales af arbejdsgiveren.

Varighedserklæring

Varighedserklæringen er en lovbestemt lægeerklæring. Funktionærlovens § 5, stk. 4 bestemmer, at arbejdsgiveren ved sygdom af mere end 14 dages varighed kan stille krav om en udvidet lægeerklæring. Arbejdsgiveren kan bl.a. stille krav om, at erklæringen skal udarbejdes af en speciallæge og, at erklæringen skal indeholder nærmere oplysninger om sygdommens varighed.

Arbejdsgiverens krav om varighedserklæring bør være skriftlig, angive klart hvad varighedserklæringen skal indeholde og der bør fastsættes en rimelig frist. Eventuelle udgifter til varighedserklæringen skal betales af arbejdsgiveren.

Funktionæren er forpligtet til at udfolde alle relevante bestræbelser for at indhente lægeerklæringer inden for de, af arbejdsgiveren, fastsatte frister. Hvis ikke lægeerklæringen fremsendes rettidigt til arbejdsgiveren, vil dette kunne betragtes som en misligholdelse af ansættelsesforholdet, der i sidste instans kan medføre bortvisning.

Udover de ovennævnte lægeerklæringer kan arbejdsgiveren kræve, at der i et samspil mellem arbejdsgiver, arbejdstager og læge udarbejdes en mulighedserklæring efter sygedagpengeloven.