Anklagemyndighedens ukendskab til gældende EU ret - erstatning til frifundne tiltalte

Vestre Landsret afsagde 12/2/2016 en vigtig dom om erstatning til frifundne tiltalte, jf. Retsplejelovens kapitel 93 a. De tiltalte var danske EU- arbejdstagere, bosat i Tyskland, og med arbejde i Danmark og deres 3 børn, som gik i danske skoler (folke- og friskoler). De havde tilmeldt deres børn på dansk folkeregisteradresse i et hus, købt af børnenes forældre.

Normalt udløser sigtelser ikke erstatning, selvom sigtelser opgives eller tiltalte frifindes, medmindre sagen har været meget langvarig og indgribende samt belastende. Se fx anklagemyndighedens årsberetning 1998/99. 

Anholdelse, fængsling og fx ransagning kan udløse erstatning og tort efter Rigsadvokatens til enhver tid gældende takster.

I den konkrete sag blev de tiltalte aldrig anholdt, fængslet eller ransaget.

De blev som danske statsborgere, bosat i Tyskland, og med arbejde i Danmark (EU- grænsegengere) og med deres 3 børn i danske skoler, tiltalt for bedrageri. Kommunens bedrageriafdeling, som anmeldte forældrene i 2010, angav cpr. loven om fiktive folkeregisteradresser i Danmark som grundlag for mulig straf efter straffelovens bedrageribestemmelse. Bedrageriet - påstod det offentlige  - bestod i, at de med urette havde påført en kommune udligningsudgifter til den anden danske kommune, hvor deres børn gik i skole.

Hverken anklagemyndighed eller den byret, der i 2012 domfældte dem med betinget fængsel i 3 måneder og betaling af sagsomkostninger inddrog imidlertid relevant gældende EU -ret om arbejdskraftens fri bevægelighed samt rettigheder om skolegang i Danmark for børn af danske forældre, bosat i et andet EU-land.

Disse EU-regler havde de tiltalte forgæves gjort alle opmærksomme på under efterforskning, tiltale og i byretten.

På trods af, at de tiltalte overfor alle instanser således påberåbte sig gældende EU-ret, fandt ingen myndighed eller domstol anledning til at undersøge de tiltaltes berettigede indsigelser, der klart modsagde tiltalen om bedrageri.

De dømte tiltalte ankede derfor i 2012 den urigtige dom til frifindelse.

De klagede samtidig til EU- Kommissionen over myndighedernes overtrædelse af gældende EU- ret, som - hvis EU Retten af myndighederne havde været inddraget allerede i 2009/10- ville have medført, at sigtelse, tiltale og domfældelse aldrig kunne have været gennemført i 2012.

Desværre omtalte medierne straffesagen og med fotos af de dømte uden for byretten i 2012- både lokalt og landsdækkende. 

De domfældte havde allerede mistet deres danske arbejde ved myndighedernes sigtelser 2010 for bedrageri. 

De fik ikke siden nyt job.

Efter anklagemyndighedens ca. 3 års undersøgelser af EU-retten via Undervisningsministeriet og dette ministeriums svar til EU- Kommissionen  anmodede anklagemyndigheden omsider Landsretten om at frifinde de dømte tiltalte.

Det skete først i efteråret 2014.

Undervisningsministeriet fremhævede, at de konkrete EU regler, som var påberåbt af de tiltalte, også var gældende i den gerningsperiode, hvor myndighederne havde sigtet, tiltalt og dømt de tiltalte.

Ministeriet udsendte derfor en slags hyrdebrev til alle Danmarks kommuner i 2014, hvor gældende EU ret om dansk skolegang for børn af danske grænsegængere blev betonet og præciseret.

Reglerne blev således ikke ændret.

Danmark undgik dermed en traktatkrænkelsessag som følge af de tiltaltes klage til EU Kommissionen.

De frifundne søgte herefter erstatning for tort, svie og smerte via Statsadvokat og Rigsadvokat.

Alle administrative instanser afslog at give erstatning for tort med henvisning til administrativ praksis, hvorefter sigtelser normalt ikke udløser torterstatning, fx opgivne sigtelser for manddrab.

Sagen blev derfor indbragt for byretten, der i 2015 tilkendte de 2 frifundne 2x 30.000 kr. plus renter fra 2014. Statskassen skulle desuden betale alle sagsomkostninger.

Anklagemyndigheden ankede dommen til frifindelse.

De frifundne ankede med påstand om højere kompensation end de tilkendte 2 x 30.000 kr. 

De fremhævede, at det offentliges ukendskab til gældende EU ret i en alvorlig straffesag var skærpende for anklagemyndighedens erstatningsansvar, og at de - på trods af de tilkendte 2 x 30.000 kr. - stadig var ofrer for menneskeretskrænkelser, jf. menneskeretskonventionen EU charter om beskyttelse af grundlæggende rettigheder. 

Landsretten stadfæstede byrettens dom den 12/2/2016 om betaling af 2 x 30.000 kr plus renter fra 2014, idet man fandt disse beløb for passende kompensation for den angst, stress, frustration og følelse af uretfærdighed, som de havde været udsat for siden 2009/10.

Til sammenligning giver Strasbourg-Domstolen torterstatning på mellem 1.000- 3.500 euro pr. år, en civil eller straffesag har varet.

Jo grovere en myndigheds fejl og forsømmelser er, jo mere personfølsom, en straffesag er, desto mere taler dette for at tilkende torterstatning over 1.000 euro op til 3.500 euro, som en straffesag ialt har varet.

30.000 DKK svarer til ca. 4.000 euro for ca 6 års straffesag siden sigtelser i 2010.

De frifundne tiltalte finder derfor, at de ikke er blevet fuldt ud kompenseret med 2x 30.000 kr., og derfor stadig er ofre for krænkelser af deres rettigheder, herunder deres ved lov og EU ret beskyttede menneskerettigheder.

Landsretten præciserede i dommens præmisser, at anklagemyndigheden havde begået væsentlige ansvarspådragende fejl ved ikke i tide at inddrage relevant og gældende EU ret om danske børn af danske grænsegængere, børn som havde ret til dansk skolegang.

Forældrene var således med urette blevet dømt som bedragere for at have påført den danske kommune, som havde anmeldt dem og betalt udligning til anden dansk kommune, et tab på ca. 235.000 kr.

Landsretten vurderede anklagemyndighedens "ukendskab til gældende EU ret" som værende af en sådan karakter, at det ikke kunne tillægges nogen som helst retlig betydning for dommens resultat, at de frifundne personer oprindelig var anklaget for at have tilmeldt deres børn på mulige en hævdet fiktiv adresse  i Danmark.

I administrativ praksis ses erstatning undertiden nægtet på grund af "egen skyld" hos erstatningssøgende.

Så vidt vides, er der ikke hidtil offentliggjort erstatningssager, hvor det offentliges ukendskab til gældende ret inkl. internationale retskilder, herunder direkte anvendelig EU ret, har ført til domfældelse på urigtig retligt grundlag - "justitsmord" - "Miscarriage of Justice".

De frifundne personer skal nu søge Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at indbringe landsretsdommen fra 2016 for Højesteret, for så vidt angår størrelsen af den tilkendte kompensation, og for at få afgjort, om de stadig  er ofre for menneskeretskrænkelser efter den i dansk ret gældende Menneskeretskonvention og det direkte i Danmark anvendelige EU Charter om beskyttelse af individers  grundlæggende rettigheder.

En klage til Menneskeretsdomstolen i Strasbourg afventer således, at alle danske appelmuligheder er udnyttet først.

Procesbevillingsnævnet gav den 18/8/2016 Steen Petersens klienter tilladelse til at få sagen behandlet i Højesteret.

Den erfarne proces -og strafferetsadvokat (H) Steen Petersen, der førte de 2 erstatningssager, repræsenterer også de frifundne klienter i det fremtidige forløb.

Se Steens profil HER og kontakt ham på stp@ret-raad.dk og telefon 21 72 17 82.