Min privatøkonomi i ægteskabet

Min privatøkonomi i ægteskabet

Ved indgåelse af ægteskab etableres automatisk fælleseje (formuefællesskab), med mindre ægtefællerne aftaler andet ved en ægtepagt om særeje

Under ægteskabet er der ikke den store forskel på, om parterne har fælleseje eller særeje. Forskellen indtræder ved separation eller skilsmisse og ved en af ægtefællernes død.

I den givne situation ligedeles ægtefællernes aktiver, med mindre den ene ægtefælle skylder mere, end den pågældende ejer, eller hvis dette måtte være tilfældet for begge ægtefæller.

Ægtepagt og testamente

Ønsker ægtefællerne ikke denne ligedeling, bør ægtefællerne aftale særeje. Der forefindes mange forskellige aftaler om særeje, eksempelvis skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje, kombinationssæreje, nedtrapningssæreje, brøkdelssæreje og mere retsbestemte særejetyper som sum- og anpartssæreje.

Når ægtefællerne aftaler særeje, bør de ligeledes overveje behovet for testamente. Den rette kombination af en ægtepagt og et testamente kan have meget stor betydning, når en af ægtefællerne afgår ved døden.

Oprettelse af ægtepagt og testamente kan eksempelvis medføre, at længstlevende ægtefælle efter et dødsfald kan udtage ikke mindre end 31/32 af, hvad der befinder sig i fællesejet, mens førstafdødes livsarvinger (børn, børnebørn m.v.) herefter skal dele den resterende 1/32 af aktiverne i fællesejet.