Emner:

Menneskerettighedskonventionens (EMRK) betydning for sociale rettigheder

EMRK indeholder ikke egentlige sociale rettigheder om f.eks. ret til arbejde eller forsørgelse.

I dag må sociale rettigheder imidlertid anses for omfattet af art. 6 om adgang til domstolene, retfærdig rettergang og afgørelse inden for rimelig tid. Det gælder, uanset rettighederne måtte have et offentligretlig grundlag, se f.eks. ledende dom i Salesi mod Italien, præmis 19.

Art. 6 skal ses i sammenhæng med diskrimineringsforbudet i art. 14, og art. 14 skal ses i sammenhæng med art. 1 i tillægsprotokol 1 om beskyttelse af ejendomsretten.

Socialretten er derfor ikke længere et rent nationalt anliggende, som ligger klart uden for EMRK.

Selvom staten har en vid skønsmargin, kan Menneskeretsdomstolen i Strasbourg (EMD) i sidste instans stille krav til den måde, som socialretten indrettes på i f.eks. Danmark. EMRK indeholder dog stadig ikke en beskyttelse af forsørgelsesrettigheder som f.eks. Grundlovens § 75.

Art. 14 fungerer i dag som et effektivt middel for EMD til at stille krav til medlemsstaterne om at sikre og opretholde en effektiv ligebehandling i deres sociallovgivning.

Som det fremgår af mine andre artikler om EMRK, er konventionen subsidiær i forhold til de nationale myndigheders prøvelse og afgørelser. Først hvis en dansk myndighed eller ret ikke har taget stilling og anerkendt uden forbehold en EMRK-krænkelse og givet fornøden oprejsning, kan den krænkede part inden måneder fra den endelige danske afgørelse klage til EMD.

Ikke desto mindre er det vigtigt at kende og være fortrolig med de domme, der løbende afsiges i Strasbourg, således at der under en dansk sag så tidligt som muligt kan nedlægges påstand om EMRK-krænkelser. Sådanne sager skal først og fremmest afgøres i Danmark.

Der findes rigtig mange socialretlige domme fra EMD, men jeg skal alene her omtale en vigtig dom i denne artikel.

I sagen Asmundson mod Island fastslog EMD krænkelse af art. 1 i tillægsprotokol 1 om beskyttelse af ejendomsretten. En sømand havde i 20 år modtaget pension, fordi han var blevet invalid ved en arbejdsulykke og fået nedsat arbejdsevne med 100 %. Hans pensionsfond kom i økonomiske vanskeligheder, og der vedtoges en lov, som ændrede kriterierne for bedømmelse af, hvornår man kan anses for at være uarbejdsdygtig. Ved revurderingen af Asmundsons forhold blev hans arbejdsevne vurderet til kun at være nedsat til 25 %. Da man skulle have nedsat arbejdsevne med mindst 35 %, blev hans pension frataget ham.

EMD lagde vægt på, at lovindgrebet var uproportionalt og særligt byrdefuldt over for Asmundson, og at han ikke var skyld i pensionsfondens økonomiske problemer og lovændringen, der fratog ham hans pension gennem mere ned 20 år. Indgrebet var i strid med art. 1 i tillægsprotokol 1. Flertallet af de 689 berørte pensionister fik lov til at beholde deres pension, mens 15 % af 339 berørte pensionister fik frataget hele den fremtidige pension.

EMD fremhævede, at det måske havde forholdt sig anderledes, hvis den omhandlede lov alene havde reduceret Asmundson pension i stedet for at berøve ham hele pensionen for resten af livet og som 100 % invalideret.

EMD har desuden fastslået krænkelser, fordi der på usaglig måde af staten blev forskelshandlet mellem mænd og kvinder i relation til enkepensionsregler, forældreorlovsregler, særlige skattefradrag for enker, beskatning af arv, børnepenge og andre sociale rettigheder.

Vi har her på kontoret specialiseret os i EMRK, du kan derfor altid ringe aftale et uforpligtende møde, hvor vi kan aftale art, omfang af og salær vor rådgivning på dette vigtige retsområde.