Menneskerettighedsbeskyttelsen i Danmark i henhold til den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK)

Friheds- og menneskerettigheder får stadig større betydning for borgere, myndigheder og erhvervsvirksomheder i Danmark.

EMRK's status i dansk ret

EMRK med tillægsprotokoller - som Danmark folkeretligt tiltrådte den 31/3 1953 få måneder før den nye 5. juni Grundlov - blev ved lov nr. 285 af 29/4 1992 gjort til en vigtig bestanddel af dansk ret, jf. bekendtgørelse nr. 750 19/10 1998.

Både fysiske og juridiske personer kan i dag påberåbe sig EMRK og den dynamiske konventionspraksis, der foreligger fra Strasbourg, under en dansk administrativ eller retssag. Det gælder især, hvis man mener, at dansk ret konkret anvendes og fortolkes konventionsstridigt.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at konventionskrænkelser først og fremmest skal afgøres i Danmark, ikke i Strasbourg. EMRK er subsidiær og får først betydning, hvis en stat ikke har rettet op på krænkelser. Staten har pligt til at sørge for effektive danske retsmidler mod krænkelser, jf. artikel 13 og Kudla-dommen 2000.

Det er en udbredt misforståelse, at EMRK kun kan påberåbes i forholdet mellem private borgere og offentlige myndigheder. EMRK har nemlig også virkning på det horisontale plan mellem virksomheder og private indbyrdes, se f.eks. Marianne Nørregaards bog om EMRK's virkning mellem private (2004).

EMRK med tillægsprotokoller er en samling retlige krav og et regelsæt, som er tværgående i deres karakter. De har derfor både potentiel og aktuel betydning for et ubestemt, men vidtforgrenet, antal retsområder.

EMD har fortolket EMRK i sager inden for f.eks. arveretten, familieretten, skifteretten, miljøretten, lejeretten, bygge- og boliglovgivning, planlovgivning, anparts- og aktieselskabsretten, ekspropriationsretten, told, devise- og skatteretten m.fl.

Hertil kommer den tidligere Kommissions afgørelser indtil november 1998 (hvorefter alene EMD-Domstolen behandler klagerne) om enten at afvise eller at fremme en klage. Kommissionsafgørelserne indeholder fortsat vigtige fortolkningsbidrag til forståelsen af EMRK.

Der indgås løbende forlig i klagesager, der er fundet egnet til realitetsbehandling. Forligene kan indeholde fortolkningsbidrag til spørgsmålet om, hvornår en klage har udsigt til at blive antaget til realitetsbehandling i Strasbourg.

Mere end 90 % af sagerne afvises, enten fordi de ikke indeholder krænkelser, eller fordi EMD allerede har behandlet lignende sager.

EMRK er en minimumskonvention, dvs. at der intet er til hinder for, at staten yder borgere og virksomheder en bedre beskyttelse efter EMRK, end konventionen kræver.

Det kræver en betydelig indsigt i den dynamiske konventionspraksis og en betydelig grad af indlevelsesevne for at kunne afdække, om der består konventionsproblemer, og ikke mindst evnen til at forudse Strasbourg- Domstolens reaktion på indleverede klager.

De dynamiske friheds- og menneskerettigheder i EMRK er i dag rykket op på 2. pladsen efter Grundloven. Øvrig lovgivning ligger derfor retskildemæssigt på tredjepladsen. Se tidl. højesteretsdommer Torben Jensen i Juristen, 2001. 378 (Anmeldelse af Jens Elo Rytters doktordisputats: Grundrettigheder, 2000).

Denne retskilderangfølge påvirker al administration og fortolkning af lovgivningen. Alle grene af dansk myndighedsudøvelse har derfor pligt til at indrette deres administration og fortolkning af lovgivning og bekendtgørelser i overensstemmelse med den dynamiske konventionspraksis fra EMD i Strasbourg.

Næsten enhver myndighedsbeslutning og bebyrdende forvaltningsakt, som påvirker den enkelte borgers eller virksomheds rettigheder og pligter på den ene eller anden måde, har derfor også konventionsaspekter, der skal vurderes, inden en realitetsafgørelse kan træffes.

Justitsministeriet afgav i november 2001 betænkning 1407/2001 om fordele og ulemper ved at inkorporere 3 yderligere folkeretligt forpligtende FN-Konventioner i dansk ret for at give de universelle menneskerettigheder endnu mere gennemslagskraft end hidtil.

Advokatrådet støttede i en udtalelse den 24/5 2002, at der udarbejdedes lovforslag om inkorporering for at fremme og højne den enkeltes retssikkerhed. Forslaget har ikke nydt fremme pr. dags dato (august 2009). Det skyldes antagelig, at FN-konventionerne ikke har samme gennemslagskraft, som EMRK, der allerede er inkorporeret.

Men Norge har i 1999 inkorporeret en række FN-konventioner og ved grundlovsændring givet dem forrang i norsk ret sammen med EMRK.

Efter EMRK-inkorporeringslovens ikrafttræden i 1992 har såvel den enkelte borger som erhvervsvirksomhed fået mulighed for at påberåbe sig EMRK under en dansk sag både i forhold til offentlige myndigheder og i forhold til andre borgere og erhvervsvirksomheder.

Danmark og de andre europæiske medlemslande har fået pligt til at indrette al lovgivning og administration på en sådan måde, at de ikke krænker andre staters, borgeres og virksomheders rettigheder. Der kan i dag af EMD-Domstolens konventionspraksis udledes nogenlunde præcise regler for, hvorledes en medlemsstats lovgivning skal udformes og anvendes, hvis man vil undgå at komme i konflikt med konventionen.

Kort om EU-menneskerettigheder

EMRK - og EU-menneskerettigheder - indgår i dag som betydningsfulde retskilder og elementer i alle juridiske discipliner. Selvom EU i henhold til nugældende unionsret ikke kan tiltræde EMRK, anerkender EF-Domstolen de principper og frihedsrettigheder, som EMRK bygger på, og som løbende udvides i dynamisk takt af EMD i Strasbourg. EF-Domstolen henviser også undertiden sager til EMD, hvis sagerne udelukkende vedrører forståelsen af EMRK - og ikke tillige EU-retten. 

EMRK har i sager med EU-retlige aspekter særlig gennemslagskraft, fordi EU anerkender EMRK som en del af fællesskabsretten. EU-retten har direkte virkning i Danmark og går forud for anden dansk ret, der ikke er forenelig med fællesskabsretten.

Det er muligt under en dansk sag, hvor der hersker fortolkningstvist eller fortolkningstvivl, at påberåbe sig EMRK til støtte for et resultat, som ellers ikke ville følge af dansk ret eller af administrativ praksis. De retsanvendende myndigheder er villige til at tilsidesætte fast administrativ praksis eller fast retspraksis i tilfælde, hvor national praksis ikke med tilstrækkelig sikkerhed overholder EMRK og den dynamiske konventionspraksis.

EU-Forfatningen, der bl.a. anerkender EMRK, er underskrevet i Rom den 29/10 2004.

EMD's dynamiske fortolkningsstil

Strasbourg-Domstolens formålsbestemte og dynamiske konventionsfortolkning indebærer, at stadig flere rettigheder indfortolkes i EMRK, selvom de ikke umiddelbart kan læses ud af konventionsteksten, der er skrevet i 1950. EMD fortolker konventionen i nutidens lys (.."in the present day condition").

F.eks. udtalte EMD i Lopez Ostra mod Spanien, at artikel 8 om respekt for hjem og familieliv (og dermed helbred og velbefindende) kunne påberåbes i en sag mod en kommune, der ikke havde sikret tilstrækkelige positive foranstaltninger til beskyttelse mod forurening fra en virksomhed, placeret i umiddelbar nærhed af familiens bolig.

Den dom betyder, at dansk miljølovgivning nu skal fortolkes i lyset af konventionspraksis om artikel 8.

Tilsvarende blev England dømt i en sag om uforholdsmæssig megen natlig flystøj fra Heathrow Lufthavn, selvom lufthavnen ikke var ejet af Staten. England blev dømt efter artikel 8 for ikke at have sikret tilstrækkelige klare regler, der tog hensyn til de omkringboendes ret til uforstyrret nattesøvn. England måtte på grund af dommen ændre luftregulativerne om flys ankomst- og afgangstider. Dommen er senere omstødt af et Storkammer, der dog stadfæstede, at artikel 8 er anvendelig i en sådan miljøsag.

Disse domme viser bl.a., at såfremt der ikke består en fair balance mellem statens interesser og samfundshensyn på den ene side, og borgeres og virksomheders interesser på den anden side, må statens skønsmargin vige til fordel for borgernes og virksomhedernes menneskerettighedsbeskyttelse.

EMD indfortolker også visse sociale rettigheder i EMRK, selvom de ikke fremgår af konventionsteksten fra 1950.

EMRK-krænkelse skal identificeres og påberåbes så tidligt så muligt i en dansk sag

Danske myndigheder og domstole er i stigende grad opmærksomme på eksistensen og betydningen af EMRK samt konsekvenserne af at pådrage Danmark en måske medieomtalt klagesag for EMD i Strasbourg. En dom over Danmark i Strasbourg er også en dom over den danske myndighed, der traf en menneskeretsstridig afgørelse - uanset at en langsommelig og dermed konventionsstridig sagsbehandling måske ikke alene kan tilregnes myndighedens forhold. Grundprincippet er, at en part skal kunne få konventionsaspekterne tilgodeset i Danmark i det danske retssystem.

Kun såfremt staten ikke vil anerkende en påberåbt - og dokumenteret - krænkelse og/eller yde den krænkede part oprejsning for en krænkelse, bliver det aktuelt at klage til EMD i Strasbourg inden 6 måneder fra den endelige danske dom. Alle danske klagemuligheder skal være udnyttede, før der kan klages til Strasbourg.

Men EMD kan - i modsætning til de danske domstole - ikke ændre resultatet af en endelig dansk afgørelse. EMD kan derimod påpege, at måden, som en sag har været behandlet på, er i strid med EMRK og kan udløse tort og økonomisk erstatning.

Det gælder derfor for advokater og domstole om at få truffet endelige danske afgørelser, hvor staten tvinges til at tage stilling i realiteten og anerkende både krænkelserne og deres konsekvenser for det danske retssystem, således at dansk lovgivning og administration kan justeres i overensstemmelse med den dynamiske konventionspraksis. Ellers risikerer man, at staten kan "spekulere" i at føre en sag til ende i det danske retsvæsen uden hensyntagen til EMRK. I så fald er det for sent at få ændret dommens materielle indhold i Strasbourg.

EMD er derfor ikke en 3. eller 4. appelinstans, der kan ophæve eller ændre en endelig dansk afgørelse.

Det er også vigtigt at være opmærksom på den måde, hvorpå det offentlige anerkender en krænkelse. En valen og/eller upræcis indrømmelse af, at statens myndigheder har krænket EMRK, er efter omstændighederne ikke nok. I så fald kan den krænkede part gå til EMD i Strasbourg og måske opnå "dobbelt" erstatning:

Dels den erstatning, dommeren i Danmark har kompenseret klager med, dels den yderligere erstatning, som EMD tilkender den krænkede part, fordi den danske myndighed ikke klart og præcist anerkendte krænkelserne af EMRK på nationalt plan.

EMD's kompetence i forhold til danske afgørelser

Klagesager i Strasbourg er i sig selv langvarige. Dertil kommer, at EMD ikke kan ophæve eller ændre en endelig dansk afgørelse. EMD kan derimod statuere en krænkelse og tilkende klager økonomisk og ikke-økonomisk kompensation. Disse erstatninger er ofte betydelige proportionalt med grovheden og varigheden af opretholdte krænkelser og sagsområdets karakter.

Noget andet er, at en dom fra Strasbourg, der fastslår, at en dansk lov eller administrationen heraf er konventionsstridig, ofte medfører, at dansk lovgivning må ændres/ophæves for at undgå fremtidige krænkelser af EMRK.

Det er en stor misforståelse at tro, at EMD automatisk kan rette op på en afgørelse, der gik klager imod i det danske retsvæsen. EMRK er kun subsudiær, så slaget om krænkelser skal slås i danske retssale og for danske administrative myndigheder.

Hvis klager eller hans/hendes rådgivere kunne og burde have påberåbt sig krænkelse af EMRK under den danske sags forløb, er det ikke sikkert, at klagen til EMD antages. Det skyldes, at det i første række påhviler staterne selv at undgå eller anerkende og reparere krænkelser af EMRK og yde den forurettede borger eller virksomhed adækvat oprejsning i den nationale afgørelse.

Langt hovedparten af klagesagerne afvises i Strasbourg som åbenbart grundløse, eller fordi der allerede er afsagt domme i lignende sagskomplekser.

Kun de principielle sager, der kan være med til at befæste den dynamiske udvikling af menneskeretten, har således EMD's bevågenhed. Ellers risikerede EMD også at drukne i bagatel - og kværulantsager uden principielt indhold.

Det er derfor en vigtig opgave for også virksomheder og deres rådgivere at få afdækket alle konventionsaspekterne i en konkret sag mod myndighederne eller tvist med en anden virksomhed eller borger.

Dernæst skal argumenterne og henvisningerne til EMD's konventionspraksis findes frem og fremføres på et sagligt og velunderbygget grundlag. Det er vigtigt for klientens sag, at man kan fremlægge sine argumenter på en overbevisende måde og på et veldokumenteret grundlag, fordi en dansk domstol ofte vil kræve en del, førend man vil gå ind i en vurdering af, om dansk lovgivning er konventionsstridig - medmindre det er åbenbart, at EMRK er krænket.

Det hører til de yderst sjældne undtagelser, at Højesteret i Danmark er blevet underkendt i Strasbourg. Det skete dog i den Jersild - eller Grønjakke-sagen om kommerciel ytringsfrihed i en TV-udsendelse, EMRK artikel 10. EMD's flertal var ikke enig i den fortolkning, som Højesteret havde anlagt af pressens ytringsfrihed contra hensynet til beskyttelse af minoriteter. EMD's underkendelse af Højesterets dom over Jersild er omdiskuteret i den juridiske teori. Men det overses efter min opfattelse af kritikerne af Jersild-dommen, hvad Danmark reelt har forpligtet sig til i den 31/3 1953 og den 1/7 1992, hvor EMRK blev en vigtig dansk lov, som dommerne har pligt til at indrette sig efter. Danmark vidste både i 1953 og i 1992, at EMD ville se med andre øjne og mere dynamisk og principielt på visse rettigheder, end vi ellers har tradition for at gøre i Danmark.

EMD's dommere består af Europas førende menneskeretseksperter, og EMD er derfor enekompetent til at udvikle og fortolke konventionens artikler i nutidens lys - ofte på bekostning af indgroede danske vaner og langvarig og fast administrativ eller domstolspraksis. Hvis Højesteret derfor fortolker en materiel konventionsbestemmelse, her artikel 10, i strid med, hvad der stemmer bedst med en fælleseuropæisk forståelse af artikel 10, kan EMD undtagelsesvis gribe og korrigere en endelig dom fra en medlemsstats øverste domstol.

Hensynet til en ensartet fortolkning af en så væsentlig bestemmelse som artikel 10 om retten til at modtage og give informationer vejer derfor meget tungt i fælleseuropæisk sammenhæng.

Hvordan kan danske myndigheder afhjælpe en krænkelse af EMRK?

Alle grene af statens myndigheder har - og navnlig siden 1/7 1992 - haft pligt til under verserende sager i Danmark at reparere en af Staten anerkendt konventionskrænkelse inden endelig afgørelse, dvs. ved at stille den krænkede part, som om krænkelsen ikke var sket.

Udgangspunktet er nemlig, at staten skal afklare og afgøre konventionskrænkelser i national ret, så klagesager i Strasbourg kan undgås. Det er ofte svært, også fordi der ikke består en adgang for nationale domstole til at forelægge EMD præjudicielle spørgsmål om fortolkningen af EMRK, cfr. EF-Domstolen, hvor en sådan adgang består for de nationale dommere.

Genopretning af en anerkendt krænkelse kan f.eks. ske ved at tilkende større erstatning end efter gældende ret og standardiserede takster, ved at ophæve eller begrænse visse sanktioner, der ellers ville være idømt, ved at fastslå, at en afgørelse er ugyldig, ved at omfortolke hidtidig gældende ret osv.

Hvis en stat således både anerkender en krænkelse og genopretter skaden for den krænkede, kan vedkommende ikke længere klage til EMD, hvis funktion netop er at virke som en domstol, der fastlægger krænkelsens indhold og konsekvenserne af, at staten ikke ville kompensere klager, mens sagen verserede i medlemsstaten.

Med den principielle Kudla- dom i 2000 er det fastslået, at enhver medlemsstat har pligt til at sikre borgere og virksomheder effektive retsmidler på nationalt plan mod krænkelser.

Hvilken betydning har EMD-domme over andre europæiske medlemslande for danske og deres klienter?

EMD i Strasbourg afsiger løbende mange domme indenfor bl.a. civil- og straffeproces, bygge- og boligret, miljøret, lejeret, arbejdsret, familieret, udlændingeret, selskabsret, ejendomsret og skatte- og afgiftsret. Den dynamiske konvention er tværgående og griber ind i et utal af retsområder, hvor mange ikke er klar over konventionens store betydning.

Domme, afsagt over andre europæiske medlemslande end Danmark, har det stor betydning for danske advokater og myndigheder at kende til, især hvis der er afgørende lighedspunkter i fakta og jus med en verserende dansk sag. Derfor er det vigtigt at holde sig ajour med de offentliggjorte domme på EMD's hjemmeside og ved læsning af danske og udenlandske relevante tidsskrifter og lærebøger om EMRK.

Andre skandinaviske lande

Efter inkorporeringen af EMRK også i ovennævnte lande har det væsentlig betydning for danske advokater og deres private og erhvervsklienter at kende til de andre landes højesteretsdomme, som foretager en indgående prøvelse af EMRK's betydning for gældende national ret. 

Hjælp til vurdering af din sag

Få hjælp til at vurdere, om netop din sag indeholder EMRK-aspekter, der skal inddrages i en konflikt med danske myndigheder og/eller mellem private eller i en klagesag. Du kan altid rette henvendelse til Ret&Råd Glostrup for at få vurderet, om du har en god eller dårlig sag og få tilbud på, hvad vor bistand koster. Afhængig af dine indkomstforhold kan der ydes retshjælp til danske retssager og en eventuel senere klagesag i Strasbourg. Ring og hør nærmere på 70267030 eller send mail stp@ret-raad.dk